Liste over varer efter mærke Pulenta Estate

Pulenta Estate er beliggende i de højt beliggende marker omkring byen Lujan de Cuyo syd for Mendoza by. Området kaldes også Alto Agrelo. Markerne ligger i 800-1100 meters højde, hvilket gør klimaet særdeles velegnet til de gamle Bordeaux-druer: Petit Verdot, Cabernet Franc, Malbec og Sauvignon Blanc. Ingen af disse druer holder af for megen varme og de har det heller ikke godt med høj luftfugtighed - da de let angribes af råd.

Der er 8 varer.

Viser 1-8 af 8 element(er)

2022 La Flor Malbec,...

Årgang: 2022
Slot: Pulenta Estate
93 point Houlbergs Vinblog Druerne til vinen er høstet manuelt og sorteret inden de er gået til gæring. Gæret på naturgær i åbne kar af cement og har dernæst tilbragt 6 måneder på 2-3 år gamle træfade. Vinen dufter af mørke bær, mokka, skovbund og lakrids. Smagen er frisk og frugtrig med blommesødme og fyrigt krydderi - især peber dominerer. Flot eftersmag der slutter i et bid med lidt mokka og bitter chokolade. En fortræffelig vin til svine- eller kalvekød. Alkohol: 14,5%
Pris 194 SEK.

2023 La Flor Sauvignon...

Årgang: 2023
Slot: Pulenta Estate
Druerne til vinen er høstet af tre omgange. Den første for at bringe vinen friskhed og syre, og de to næste for at bringe fylde og modenhed. Mosten er gæret på rustfri ståltanke og har ikke gennemgået malolaktisk gæring, og ikke lagret på træfad. Vinen smager og dufter med andre ord, som druerne gjorde i marken. I næsen mødes man af et væld af frisk hyldeblomst. I munden fylder den godt, har nogen sødme, men frem for alt et godt afstemt syrligt bid. Vinen vil kunne bruges til fiskeretter, tærter eller retter med lyst kød. Alkohol: 13%
Pris 194 SEK.

2023 La Flor Rosé, Malbec,...

Årgang: 2023
Slot: Pulenta Estate
Druerne er høstet manuelt og har efter ankomst til vingården tilbragt 12 timer i tank, for at mosten kunne trække farve og smag af druernes skind. Gæringen er foregået ved lav temperatur på rustfri ståltanke. Herlig rosévin med en duft og smag af jordbær og havtorn. Smagen besidder god fylde og intensitet der ender i friskt syrligt bid. Skøn vin til et uhøjtideligt glas på terrassen, eller som aperitif. Alkohol: 13%
Pris 194 SEK.

2022 Malbec, Alto Agrelo,...

Årgang: 2022
Slot: Pulenta Estate
93 point af James Suckling Malbec fra særligt udvalgte parceller på Pulenta´s vinmarker. Vinen har lagret 12 måneder på franske egetræsfade, hvoraf halvdelen fornys hvert år. Lækker dyb blomme/brombær-næse med et tvist af lakrids og plumkage. Dyb mørk frugt igen i munden. Blomme og sød lakrids. Næsten "salmiakket" eftersmag. Lakrids med lakrids på, men nydeligt pakket i mørk frugt. Johan Bülow - taste and learn :-) Alkohol: 14,5%
Pris 324 SEK.

2024 Pinot Noir, Mendoza,...

Årgang: 2024
Slot: Pulenta Estate
Pinot Noir trives utroligt godt på de højt beliggende marker nær Tupungato bjerget. Når man stikker næsen i glasset er man ikke i tvivl om at vinen er oversøisk, da den rummer langt mere varme og krydderi end en europæisk. Til gengæld er der også friskhed og vitaminrig eftersmag i denne vin, og det er netop det der gør den så fremragende. Argentinsk fortolkning af Pinot Noir. Vinen har lagret 12 måneder på franske egetræsfade hvoraf 30% var nye. Lys teglrød farve. Jordbærkompot, karamel, og let viol i næsen. Let og vekstruktureret på tungen. Den fornemmes overhovedet ikke som en vin med 14,5% alkohol. Kardemomme, kanel, peber, og let frugtesødme pirrer tungen, og lever meget længe i eftersmagen. Flot vin til at ledsage vildt.
Pris 324 SEK.

2020 Gran Corte, Alto...

Årgang: 2020
Slot: Pulenta Estate
4,5 ud af 5 stjerner på Vivino 93 point Din Vinguide 35% Malbec, 30%Cabernet Sauvignon, 20% Merlot, 7% Tannat og 8% Petit Verdot. Vinen er produceret af druer fra Pulenta Estate´s bedst beliggende parceller med de ældste vinstokke. Druerne håndplukkes og sorteres inden de går i flere forskellige typer gæringskar (stål/træ/cement) og inden gæringen startes køles druerne ned til 8 grader og mosten står og trækker farve og aroma af skallerne i 48 timer. Efter endt gæring hviler halvdelen af vinen på nye franske egetræsfade og resten på brugte egetræsfade i 18 måneder.   I glasset mødes man af en næsten sort intens farve. I næsen finder man solbær, cigarkasse, chokolade, vanille og en anelse mint. Stor mundfyldende frugtsmag og et godt afbalanceret bid i eftersmagen. Den fremstår næsten som en Margaux, men uden franskmandens lidt tungere tannin. Flot vin til et godt stykke oksekød.   Alkohol: 14,5%
Pris 480 SEK.

2020 Gran Malbec, Alto...

Årgang: 2020
Slot: Pulenta Estate
5 stjerner i EkstraBladet: "Flot tæt blommenæse. Koncentreret med masser af sorte bær, lakrids, mocca og vanilje i smagen. Flot balanceret med en lang krydret afslutning"  Druerne til denne vin er specielt udvalgt fra gårdens bedste parceller. Skallerne har gennemgået en 48 timers kold macerering med mosten for at udvinde maksimal aroma af disse. Gæringen er foregået dels på rustfri ståltanke, dels på træfade og efter endt gæring har vinen lagret 18 måneder på fransk eg. Vinen er tæt mørk og dybrød. Blåbær, eucalyptus, vanille og mørk chokolade i næsen. Flot sødmefuld frugt i smagen, der ender i et krydret bid og en god fast syre. God lang eftersmag der byder på kardemomme og peber. En fest af en Malbec, der sagtens kan klare flere år på flaske. Alkohol: 14,5%
Pris 480 SEK.

Pulenta La Flor - smagekasse

Årgang: NV
Slot: Pulenta Estate
Smag tre lækre varianter fra Pulenta Estate. Her kombineres fuldmodne druer, dyrket under den sydamerikanske sol, med al den sprødhed og mineralitet som dyrkning 800 meter over havet kan tilføje. Sauvignon Blanc smager som en god Loire. Rosé på Malbec er en forrygende cocktail, med let sødme og herligt krydderi. Og endelig er den røde Malbec et super køb. Masser af saftig frugt, intensitet og krydderi. Med denne pakke er du klar til at indtage terassen når solen kommer højt på himlen. Normalpris for disse 3 flasker: 387,- Smagekasse-pris: 320,-
Pris 503 SEK.