Over 200 kroner

Der er 2 varer.

Viser 1-2 af 2 element(er)

Aktive filtre

  • Type: Tør hvidvin
  • Vingårdens navn: Karl Erbes
  • Vingårdens navn: Zuschmann & Schöfmann

2023 Opal, Weinviertel,...

Årgang: 2023
Slot: Zuschmann & Schöfmann
Vinen er primært produceret på Chardonnay iblandet en smule Grüner Veltliner. Mosten har gennemgået 4 timers macerering med drueskallerne og er dernæst overført til 225 liters træfade bestående af østrigsk eg. Lang kølig gæring på naturgær, og dernæst 6 måneders lagring på gærrresterne samt regelmæssig battonage. Vinen er intet mindre end fremragende. Jeg er normalt ikke til meget træ, og her er faktisk meget træ, men ikke mere end at det er med til at understøtte og gøre vinen kompleks og rig. Vinen dufter af fersken, akacie-blomst, kokos og althea bolsje. Cremet fed struktur fra Chardonnay, rank, frisk syre fra Grüner Veltliner. Flot balance mellem det varme og det kølige. Lækker nektar-agtigt krydret eftersmag. Der er tydelige referencer til Bourgogne her. En vin til grillet fisk eller retter med fjerkræ. Alkohol: 13,5% Restsukker: 2,0 gr/ltr Syre: 5,6 gr/ltr 
Pris 345 SEK.

2023 Erdener Prälat...

Årgang: 2023
Slot: Karl Erbes
Fra 50 graders hældning, gamle stokke, direkte sydvendt skråning. Her høstes druer af Auslese kvalitet hvert eneste år, med masser af tørstof. Marken er nærmest ikonisk ved Mosel, og derfor værner flere af de blot 11 producenter, der har besiddelser på marken, om historien og udstyrer vinen med den klassiske Prälat etiket. Man kan synes den er grim - man kan også bare være ligeglad, og nyde flaskens helt enestående indhold. Årgang 2023 dufter som mormors æblekage, lynghonning, fersken, rosenbusk og let abrikos krydderi. Stor delikat mundfyldende sødme, der balsamerer og forfører. Det hele afbalanceres i et fint citrusbid. Den har masser af fylde, men det hele er så let, friskt og raffineret, at man bare bliver glad i låget af at drikke den. Når det er sagt, så er dette en G.G med et helt vanvittigt potentiale. Den bør gemmes 5-10 år.  Kun 300 flasker produceret i denne årgang, alle druerne er håndplukket og kun de bedste er blevet brugt i denne vin. Restsukker: 8 gram Syre: 5,8 Alkohol 13,5 % 
Pris 779 SEK.