Pulenta Estate


Pulenta Estate

Pulenta Estate´s marker er rene perler. Finca Don Antonio blev anlagt i Uco Valley i 1981, og La Zulema blev anlagt i Alto Agrelo i 1992 og sidenhen er tilkøbt marker i højtbeliggende Tupungato, der er en subregion i Uco Valley. Alle markerne ligger højt i Mendoza, i 900-1300 meters højde, hvilket sikrer steghede dage der skaber fuldmodne druer, men grundet højden også kølige nætter, som sikrer at druerne bevarer noget syre. Syre er ekstremt vigtig i vin fra disse breddegrader og kan faktisk gøre hele forskellen på, om du producerer fantastisk vin eller blot holder dig på et middelmådigt niveau. Markerne i Tupungato gør det sågar muligt for Pulenta Estate at producere Pinot Noir med europæisk snit. Men hoveddruen er Malbec.

Glem dog alt om tonstunge, sødlige alkohol-bamser, - hos Pulenta er det struktur og finesse, der er i højsædet. 

Der er 4 varer.

Viser 1-4 af 4 element(er)

Aktive filtre

  • Drue: Malbec

2020 Gran Malbec, Alto...

Årgang: 2020
Slot: Pulenta Estate
Det skrev de om 2017: 5 stjerner i EkstraBladet: "Flot tæt blommenæse. Koncentreret med masser af sorte bær, lakrids, mocca og vanilje i smagen. Flot balanceret med en lang krydret afslutning"  Det skrev de om 2012: 94 point af James Suckling 92 point af Robert Parker  91 point i DinVinguide Thilde Maarbjerg skriver: "Fadpræget næse med røg, vanilje samt underliggende toner af mørke bær. Klare kirsebærtoner, ret præcist frugtudtryk, stadig en del fad. God tekstur og ekstraktniveau, pæn friskhed til sidst. Virker ikke helt ung. Seriøs vin." 6 af 6 stjerner på Flaskehalsen.nu "Det er en vin, der bare er så stor og flot, at jeg glemmer alt omkring mig. En fløjlsblød vin, der ikke som sådan er voldsom i smagen, men som bare byder på lækkerier i massevis. Eftersmagen er i en klasse for sig, og den varer bare ved og ved og bliver blødere og blødere samtidig med at den udbreder sin kraftfulde stil. Det er en fantastisk vin med frugtsaft, der ingen ende vil tage, og det er noget af det bedste, der længe er blevet slynget rundt i glassene i Flaskehalsen." 18/20 af Henrik Oldenburg ”Et kompakt, tørt muskelbundt, der foruden af muskler strutter af saft. Man overrumples af den intense, friske bærsmag – solbær og brombær- men der er også frisk syre i fortsættelsen. Heldigvis enes bærfrugt og syre, de supplerer hinanden smukt, og balancen holdes suverænt. Den viser muskler, men den viser bestemt også syre og fine ristede nuancer fra 18 mdr. på nye  franske fade. Flot kødvin til en flot argentinsk oksesteg.”   
Pris 369 kr.