Argentina

Argentinske vine

Man mener, at den første vinmark i Argentina blev beplantet i 1557. Så man kan med rette sige, at vindyrkning er et nyere fænomen i Argentina. På trods af dette, så er landet i dag et af de mest produktive vinlande i verden, og vel nok et af de vinlande i verden hvor udviklingen er gået stærkest inden for de seneste 10 år. Der er kommet moderne teknologi, nye idéer og produktudvikling - og vigtigst af alt, penge til argentinsk vindyrkning. I 1996 omtalte Wine Spectator Argentina som en ”sovende gigant”. Det ville være synd, at bruge de samme ord i dag, hvor Argentina har bevist sin kvalitet og styrke i vinbranchen. Måske var det vores alle sammens held at Argentisk økonomi har ligget i ruiner, for det var da det stod værst til, at internationale vinfirmaer fik øjenene op for billige investeringer, og det hjalp økonomien og vinen godt på vej. 
 
Rent klimamæssigt så minder de argentinske vinmarker en del om dem man finder i Chile på den modsatte side af Andesbjergene. Mendoza, som er Argentina´s vigtigste vinregion ligger da også på samme breddegrad som Santiago og Chile´s vigtigste vinregion: Maipo Valley. Det er kombinationen mellem stegende hede dage, lav luftfugtighed og kølige nætter der er hemmeligheden bag de nærmest uhørt sunde og velsmagende druer der skabes på disse kanter. Der er lav luftfugtighed, og regn kommer der ikke meget af, så vinstokkene får vandet fra Andesbjergene når smeltevandet løber ned.
Se vores sortiment fra Pulenta Estate i Mendoza.

Der er 3 varer.

Viser 1-3 af 3 element(er)

Aktive filtre

  • Type: Tør hvidvin

2024 Quinto Sauvignon...

Årgang: 2024
Slot: Riglos
I næsen mødes man af et væld af frisk hyldeblomst og let eksotisk frugt. Smagen besidder en behagelig sødmefuld frugt og et fint afstemt syrligt bid. Vinen vil kunne bruges til krydrede fiskeretter, tærter eller retter med lyst kød. Alkohol: 14,5%
Pris 129 kr.

2025 Quinto Torrontes, Riglos

Årgang: 2025
Slot: Riglos
4 Thumbs up på Houlbergs Vinblog: Torrontes-vine spænder i stil fra lette og friske til berusende og intenst parfume, der ofte udtrykker krydret, sæbevandskarakterer og aromaer af hvide blomster. Den kan i smag minde en smule om Muscat eller Gewurztraminer med nogen sødme og en lidt begrænset syre. Her smager vi så druen i hænderne på vinmageren José Hernández Toso på Riglos Wines, men der er ikke mange oplysninger om selve produktionen, så vi farer direkte i mine smagsnoter. Og sikke da en sød lille elskling ... en rar honningsød aroma, sådan meget Muscat med sødme, som næsten fornemmes at være på et sødt dessert niveau med fersken, abrikos, papaya og dåsepærer, blød, sød og aromatisk. I munden er vinen også sød og krydret, men dog ikke så sød, som duften lovede, men langt fra en syrebasse, for syren er blid, mens vinen er blød, cremet med hyldeblomst saftevand, lemon og svag grapefrugt. Dén kan alle sgu li'. Druesorten Torrontes stammer oprindeligt fra Duoro-dalen i Spanien og Portugal, men i dag findes der ikke mange kvadratmeter med Torrontes i Europa. Druen er gået hen og blevet et sydamerikansk fænomen og især de argentinske udgaver vækker begejstring. Torrontes er i dag en af de mest udbredte hvidvinsdruer i Argentina og det forstår man godt. Druen stortrives i varmen, har en fantastisk evne til at bevare sin syre og udvikler en aroma der er helt sin egen. Det er sprøde aromatiske vine, som formår at bevare friskheden. Skøn duft af Papaya, passionsfrugt og grønne æbler. Mundfyldende frugt, med lidt melon og en nærmest salt mineralitet og syrlighed. Pirrende og prikkende eftersmag. En vin der forener det eksotiske og det mineralske på smukkeste vis. Lækker som aperitif eller til en krydret fiskesuppe. Alkohol: 13%   
Pris 139 kr.

2023 La Flor Sauvignon...

Årgang: 2023
Slot: Pulenta Estate
Druerne til vinen er høstet af tre omgange. Den første for at bringe vinen friskhed og syre, og de to næste for at bringe fylde og modenhed. Mosten er gæret på rustfri ståltanke og har ikke gennemgået malolaktisk gæring, og ikke lagret på træfad. Vinen smager og dufter med andre ord, som druerne gjorde i marken. I næsen mødes man af et væld af frisk hyldeblomst. I munden fylder den godt, har nogen sødme, men frem for alt et godt afstemt syrligt bid. Vinen vil kunne bruges til fiskeretter, tærter eller retter med lyst kød. Alkohol: 13%
Pris 149 kr.