100-200 kroner

Bemærk, der er flere sider!

Der er 5 varer.

Viser 1-5 af 5 element(er)

Aktive filtre

  • Vingårdens navn: Domaine du Grand Tinel
  • Vingårdens navn: Weingut Burggarten
  • Vingårdens navn: Zuschmann & Schöfmann

2020 Côtes du Rhône,...

Årgang: 2020
Slot: Domaine du Grand Tinel
- Médaille d’argent au Concours des Vignerons Indépendants 2023 - 1 * Guide Hachette 2023 (août 2022) - Drink Rhone, John Livingstone-Learmonth (Oct 2021): **(*) Vinen er primært produceret på Grenache med en lille del Carignan iblandet. Druerne til vinen er høstet fra vinstokke på omkring 35 år og høstudbyttet ligger på mellem 25 og 45 hl/ha alt efter om andelen af vinen stammer fra deklassificeret Châteauneuf-du-Pape eller ordinær Côtes du Rhône. Efter endt gæring har vinen tilbragt 12-16 måneder på store gamle træfade. Vinen fremstår med en forholdsvis lys rubinrød farve. I næsen mødes man af jordbær og varme krydderier. Smagen besidder medium fylde med pæn bærsødme og ender i et fint bid med peber og ribs. Fantastisk vin til vildt. Alkohol: 14,5%
Pris 139 kr.

2016 Zweigelt Hölle,...

Årgang: 2016
Slot: Zuschmann & Schöfmann
Rødvin på den lokale sort Zweigelt, der er en krydsning af Blaufränkisch og St. Laurent. Druerne er hentet fra en vinmark hvor der efter sigende er varmt som i "hölle" - eller helvede på dansk. Vinen har tilbragt 6 måneder på 2-3 år gamle egetræsfade. Frugten er varm, men syren er flot og rank. Mørke modne kirsebær, kaffelikør og sød lakrids i næsen. Delikat frugtsmag, hvor frisk syre giver godt modspil. Lav tannin. Medium intensitet. Fin til grillet fjerkræ. Alkohol: 13% Restsukker: 1,5 gr/ltr Syre: 5,9 gr/ltr 
Pris 179 kr.

2021 Spätburgunder Classic,...

Årgang: 2021
Slot: Weingut Burggarten
91 point i Jyllandsposten: Klassisk Ahr-signatur her. Frugten er let røget og mineralsk med noter af aske og våde sten ved siden af de røde bær, urtebolsje og et strejf af vanilje. Munden er let og luftig, antrittet animerende og saftspændt med dejlig harmonisk syre, der løfter vinen over i en saftig finale. 5 THUMBS UP på Houlbergs vinblog: Druerne til Spätburgunder Classic kommer fra flere forskellige marker, men er – som alle husets Spätburgunder vine – modnet på træfade, men hvor lang tid fremgår dog ikke, så derfor smager jeg blot på vinen. I glasset en herlig lys og teglstensrød og transparent farve, mens duften byder på animalsk landlighed, masser af lys frugt, jordbær, kirsebær og ribs, lidt nelliker, røg, sødme, brændte elementer samt vanilje, mælkechokolade med god rundhed. Det dufter sgu bare skidegodt. I munden er der en lidt bitterhed og røgede elementer ... frugten mest tranebær, jordbær og saftige kirsebær, masser af hvid peber, delikat sødmefuld og så har den en lys, let og elegant syre, lækker mineralitet, runde tanniner og samlet en kølig stil. For en Gutswein holder Paul Schäfer et vildt højt niveau, så atter 5 store tomler med pil opad Rystende lækker entry level Pinot Noir! Paul Schäfer beviser her, at han er en hamrende dygtig vinmager, der vil tages alvorligt. Her er virkelig kælet for druerne i produktionslokalet, afsluttet med lagring i 12 måneder på store gamle egetræsfade. Harmonisk smagsmæssigt. Her er masser af jordbær, hvid peber og vanille i næsen. Lækker mundfyldende frugt, igen med jordbær. Delikat sødmefuld, men samtidig med kølig frisk syrlighed. Det er som at spise friske danske modne jordbær. Lækker mineralitet og syrlighed i eftersmagen. En flot vin til retter med fjerkræ. Alkohol: 13%
Pris 189 kr.

2022 Spätburgunder...

Årgang: 2022
Slot: Weingut Burggarten
4 stjerner på Vivino.com 5 stjerner på Vinavisen.dk Fra den lille, tyske vinregion Ahr kommer denne elegante og lækre rødvin på druen Spätburgunder - også kaldet Pinot Noir. Den udvikler sig fint i munden med sin lette, krydrede smag, tilpas syre og lille sødme. Vinen er dyrket på denne vulkanske undergrund siden 1970'erne. Disse betingelser fremmer Spätburgunders elegante karakter og giver vinen sine mineralske noter. I næsen finder man kirsebær, jordbær, lidt lakrids samt urtede noter. Alkohol: 13,5%
Pris 189 kr.

2018 Frühburgunder Trocken,...

Årgang: 2018
Slot: Weingut Burggarten
5½ stjerne på Houlbergs Vinblog "Æterisk let, syrlig og krydret. De lyse frugter er skønne, friske og syrlige, ribs, hindbær og umodne kirsebær. Syren er frisk og letlevende, letheden bedårende og sammenlagt en frisk, syrlig, blomsterrig vin." Pinot Noir Précoce er som navnet antyder en mutation af Pinot Noir. Mutationen er blevet rendyrket, da den har Pinot Noir´s indsmigrende karakter, men opnår denne på en langt kortere vækstsæson end Pinot Noir. I Tyskland kaldes sorten for Frühburgunder og dyrkes med stor succes i det kølige klima.  Burggarten´s Frühburgunder behandles på samme måde som husets Spätburgunder. Vinen har tilbragt et år på store træfade inden den er tappet på flaske. Vinen er nok transparent, men med fin farvedybde af en Frühburgunder at være. Dufter af røde bær, kamfer, lidt karamel og varme krydderier. Fyrig og elegant smag, med overraskende dybde. Vinen lever længe på tungen. Et rigtig dejligt glas, som bør serveres kølig til en salat eller et let måltid med kylling. Alle vil elske den. Alkohol 13,5%
Pris 189 kr.