100-200 kroner

Bemærk, der er flere sider!

Der er 9 varer.

Viser 1-9 af 9 element(er)

Aktive filtre

  • Region: Baden
  • Region: Barossa Valley
  • Region: Mendoza
  • Region: Minervois
  • Region: Piemonte

2021 Shiraz, Epsilon Wines,...

Årgang: 2021
Slot: Epsilon Wines
Det skrev vin-anmelderne om 2019: ”BEDSTE JULEVIN TIL PRISEN” Gastromand 5 stjerner i Den korte Avis: Her oplever vi australsk Shiraz-vin for fuld udblæsning. Op af glasset vælder til overflod en duft af blommer, blåbær, solbær og kirsebær samt et utal af krydderier.  Det skrev vin-anmelderne om 2018: ”BEDSTE JULEVIN TIL PRISEN” Gastromand 5 stjerner af Mads Jordansen på Winelab.dk: 5 stjerner på Flaskehalsen.nu 5 stjerner på Houlbergs Vinblog 5 stjerner i Den korte Avis Vinen har tilbragt 12 måneder i 2-3 år gamle amerikanske og franske egetræsfade. Det dufter af blomme, mørke kirsebær, kamfer, tjære, hængt kød, knust peber og lakrids. Masser af mørk sødmefuld frugt i munden, men vinen virker alligevel rank. Dyb og kompleks vin hvor sort peber og røg dominerer eftersmagen. En vin til en peber-bøf eller en ret med tyngde. Alkohol: 14,8%
Pris 179 kr.

2019 Zulu, Languedoc,...

Årgang: 2019
Slot: Chateau Maris
  Denne vin er produceret uden tilsætning af svovl. Vinen er gæret på natur.gær og har efter endt gæring tilbragt 5 måneder på "æggeskaller", - tanke af beton, som er støbt uden brug af metal. Denne vins eneste forsvar mod alder/iltning er den naturlige garvesyre. Derfor vil vi anbefale, at den bliver drukket indenfor 2-4 år. Vinen er blevet tildelt navnet "Zulu" fordi en Zulu er vild og naturlig - ligesom denne. Vinen er sammensat af et blend af Syrah og Grenache. Den er mørk i glasset som var det flydende lakrids. Dufter af blåbær, solbær, karamel og salmiak pulver. Saftig, tæt og lækker struktur, hvor der er et ganske let tanninbid, men det er svøbt i sødmefuld frugtfylde. Dette er en helt anden vin end Zulu 2016, som var mere letbenet. Her får du den tyngde og fylde, som Maris er mestre i. Alkohol: 13%      
Pris 179 kr.

2021 Nebbiolo "Sterma",...

Årgang: 2021
Slot: La Bioca
91 Point James Suckling 90 Point Gilbert & Gaillard Lige syd for Monforte d´Alba har La Bioca sin største markbesiddelse. Området ligger lige uden for DOCG Barolo. Men det skal man ikke lade sig narre af. År efter år producerer La Bioca her en Nebbiolo, som i intensitet og tannin-struktur er en Barolo værdig. Den store fordel er så, at prisen for en Nebbiolo d´Alba Superiore er under det halve af hvad en Barolo koster. Druerne har gennemgået en koldmacerering på 3 dage for at udvinde farve og aroma af skindet. Dernæst er vinen gæret i temperaturregulerede rustfri ståltanke. Vinene har yderligere macereret med skindet i 12 dage efter endt gæring. Det er i denne periode vinens tannin opbygges, når alkoholen hjælper til med at trække tannin af skaller og kerner. Dernæst har vinen tilbragt 14 måneder på 2-3 år gamle franske egetræsfade for at modnes. Vinen dufter af jordbær, læder og urter, besidder flot intensitet, og velintegreret tannin. Året var varmt, og det har givet fuldmodne druer, - det fornemmes. Balancen er superflot, også selvom alkoholen er helt oppe at ringe på 14,5%. Vinen vil sagtens kunne ligge både 5 og 10 år endnu. Server den blindt for dine vin-nørdede venner - og de vil skyde på Barolo.  Alkohol: 14%
Pris 189 kr.

2021 Spätburgunder Trocken,...

Årgang: 2021
Slot: Weingut Wöhrle
95 point på Flaskehalsen.nu 90 point på Spritnyt.com "Ganske intens i duft og smag med urter og lyse bær. Imødekommende, frisk med et let umodent præg, som givet vil dele vandene. Men intensitetet og afslutningen er flot" "Den velkendte lækre Wöhrle-stil. Frugten er superfyldig med god syre og balance, og eftersmagen byder på en god flok af krydderier og gavmild og vedvarende længde." Pinot Noir druer høstet fra markerne omkring byen Lahr. Druerne har gennemgået 10 dages macerering inden gæring og vinen har lagret 10 måneder på store gamle træfade. Vinen dufter udpræget af mørke kirsebær, med lidt jordbær og flæsket spicy tone underneden. Saftig blommet, kirsebær-agtig smag. Den delikate frugt holdes fint i skak af frisk syre, og slutter i en lækker spicy, urtet eftersmag. Frisk, sitrende og lækker. Alkohol: 13% Restsukker: 3,3 gr/ltr Syre: 5,8 gr/ltr
Pris 179 kr.

2021 Barbera d´Alba,...

Årgang: 2021
Slot: La Bioca
Vinmarken San Sebastiano i Monforte d´Alba købte La Bioca af familien Zabaldá, der har fået lov at lægge navn til denne herlige drik. Halvdelen af vinen har lagret på 2-3 år gamle franske egetræsfade, resten på rustfrit stål. Vinen dufter af jordbærkompot, sød lakrids, friske høballer og med en underliggende blomsteragtig karakter, der letter og løfter. Vinen besidder en fantastisk elegance. Den er let af struktur, men med et sødmefuldt krydderi der skaber dybde og kompleksitet, som var det en Barolo vi havde fat i. Lækker vin, som man ikke kan få nok af. Drik den til dyr med vinger. Alkohol: 14,5%
Pris 149 kr.

2021 La Flor Malbec,...

Årgang: 2021
Slot: Pulenta Estate
Druerne til vinen er høstet manuelt og sorteret inden de er gået til gæring. Gæret på naturgær i åbne kar af cement og har dernæst tilbragt 6 måneder på 2-3 år gamle træfade. Vinen dufter af mørke bær, mokka, skovbund og lakrids. Smagen er frisk og frugtrig med blommesødme og fyrigt krydderi - især peber dominerer. Flot eftersmag der slutter i et bid med lidt mokka og bitter chokolade. En fortræffelig vin til svine- eller kalvekød. Alkohol: 14,5%
Pris 149 kr.
2017 Daje Mach, Verduno Pelaverga, La Bioca

2020 Daje Mach, Verduno...

Årgang: 2020
Slot: La Bioca
5 stjerner i Extra Bladet: På druen pelaverga fra byen Verduna i Piemonte. Her har den sin egen DOC og dyrkes kun her. En meget lys vin med hindbær, jordbær og citrusnoter i smagen. Flot balance og en spændende vin som i stil ligger mellem en nebbiolo og en pinot noir.  90 Pelaverga er en sjælden lokal druesort fra Piemonte. En af de sidste bastioner for druen findes omkring byen Verduno i den nordlige del af Barolo. Det har simpelthen været for fristende, for de lokale bønder, at skille sig af med den ukendte Pinot Noir-agtige druesort, og plante Nebbiolo istedet. Men med 1995 årgangen kom belønningen for århundreders stædige kamp for at bevare lokalt særpræg. Pelaverga fra Verduno fik egen DOC. Druesorten har været kendt siden romerne, der også gav den sit "velklingende" navn og opkaldte den (på latin) efter det mandlige kønsorgan. Romerne mente at de blev voldsomt virile af at drikke vin produceret på Pelaverga. I dag er der blot 18 hektar tilbage med sorten i Piemonte. Druerne til denne vin er gæret i åbne trækar og dernæste lagret i to 300 liters franske egetræsfade. For to fade er alt hvad der er produceret. 760 flasker i alt. "Daje Mach" er en frisk bemærkning til den effekt romerne mente vinen havde på konsumenten og betyder noget i retning af "Må energien være med dig!" Chili´en på etiketten refererer til vinens karakter, som er virkeligt "spicy" - også selvom den er let af struktur.  Vinen er dybrød og transparant som en Nebbiolo. Den dufter af blåbær, syltede kirsebær og søde krydderier. 2020 har mere tannin end den foregående årgang, er dybere og mere kompleks. Smagen bevæger sig i retning af sur/søde kirsebær, og pirrer hele tiden med krydderi på tungen, sprød syre og let tanninbid. En lækker ledsager til en sammenkogt ret eller et pølsebord, men også en vin der vil kunne modnes over de næste 2-3 år uden problemer. Den har endnu ikke smidt sin generthed, men det skal nok komme.  Alkohol: 13,5%
Pris 189 kr.

2018 Maison Rouge, Blankenhorn

Årgang: 2018
Slot: Weingut Blankenhorn
4 stjerner fra Houlberg´s Vinblog: "Vinen er lavet på 60% Merlot, mens resten er Spätburgunder og Cabernet Sauvignon. I næsen har vinen en umiddelbar, dejlig, solrig, varm og rund frugt, masser af kirsebær og lidt mørkere frugt, grønne blade og grønne urter ... ikke så kompliceret, men dyb og kraftig med nogen tørhed. Smagsmæssigt er det en ukompliceret, blød og frugtrig vin, godt med kirsebærsaft, meget saftig og glider lige gennem halsen med fylde, bløde tanniner og comfortness" Druerne til denne VDP. Gutwein  gæres i åbne træfade i op til 4 uger, inden vinen bliver hældt på barrique for til sidst at lagre i 12-14 måneder. I næsen finder man røde bær, urter og masser af frisk frugt I smagen mødes man af friske bær noter og bløde tanniner. Vinen er lavet på Merlot og Spätburgunder. Alkohol: 13,1% Restsukker: 0,8 gr/ltr Syre: 5,1gr/ltr
Pris 119 kr.

2020 Malbec, Alto Agrelo,...

Årgang: 2020
Slot: Pulenta Estate
93 point af James Suckling Malbec fra særligt udvalgte parceller på Pulenta´s vinmarker. Vinen har lagret 12 måneder på franske egetræsfade, hvoraf halvdelen fornys hvert år. Lækker dyb blomme/brombær-næse med et tvist af lakrids og plumkage. Dyb mørk frugt igen i munden. Blomme og sød lakrids. Næsten "salmiakket" eftersmag. Lakrids med lakrids på, men nydeligt pakket i mørk frugt. Johan Bülow - taste and learn :-) Alkohol: 14,5%
Pris 249 kr.