100-200 kroner

Bemærk, der er flere sider!

Der er 62 varer.

Viser 1-12 af 62 element(er)

Aktive filtre

2017 Las Combes, Grenache,...

Årgang: 2017
Slot: Chateau Maris
5,5 Thumbs up på Houlbergs Vinblog: Duften er vildt spændende sådan lidt smågæret med røde peberkorn i lage, en syrlig sød frugt med kvaste hyben, umodne kirsebær, drikkeyoghurt og en kalket, små våd tavlesvamp, som man kender fra ens skoletid. Der er samtidig en sød/syrlig animalsk, bio og landlig note og alt virker langt lysere og lettere end foregående l’Autan og lur mig, om den ikke også fremstår lysere i glasset. Den har også smagsmæssigt et lettere udtryk også endnu mere blid, rund og blød med lys frugt som kirsebær samt hindbær. Det er virkelig en utrolig let Minervois vin, hvor tanninerne også næsten er i bantamvægt klassen. Nogen sødme giver sammen med let peber og svag vanilje lidt pondus og venlighed, så det bliver en vin, som alle vil knuselske. Jeg er sgu vild med den smukke, lette, feminine og sarte finesse, som vinen byder på det er uset høj klasse for Minervois, hvorved jeg fluks smider 5,5 hjertevarme fingre med pil op. 6 stjerner fra Den Korte Avis: "De fleste rødvine fra området har tyngde, men denne er om ikke fjerlet, så let, og kun lavet på en enkelt drue: Grenache, der er vokset på vinstokke, som er næsten 100 år gamle. Det skader heller ikke vinen, at Grenache i årgang 2017 er helt enestående i Sydfrankrig" Årgang 2017 producerede noget af det mest enestående Grenache der længe er set i Languedoc. Det har skabt en Grenache der er enormt mørk og intens men stadig blød. Der er som at stikke næsen ned til en morder, der lige har kværnet peberkorn og urter at dufte til vinen. Intensiteten duft af kirsebær, boysenbær og brombær. Her er en smule smag af kul, tjære og peber, samt en anelse vanilje fra fadet i den lange saftige eftersmag. Vinen skal drikkes til en bøf af kalv, eller gemmes 5-8 år. Alkohol: 15%
Pris 220,00 kr.

2018 Demoiselles de...

Årgang: 2018
Slot: Larrivet Haut-Brion
4,1 Vivino 92 point af Gilbert & Gaillard Anden-vinen til Larrivet Haut Brion er i årgang 2018 intet mindre end et fantastisk køb! Vinen er produceret af 57% Merlot, 40% Cabernet Sauvignon, samt en lille del Petit Verdot og har tilbragt 18 måneder på fad. Duften rummer alt det terroir man kan ønske sig af en Bordeaux. Røde bær, peber, mokka og læder. I munden fortsætter de samme indtryk, men her suppleret med en delikat frugtsmag, der munder ud i en fast, lang og vedholdende eftersmag. Fremragende!    Alkohol: 12,5%
Pris 215,00 kr.

2016 Isolation Ridge...

Årgang: 2016
Slot: Frankland Estate
5 stjerner - Ekstra Bladet Masser af sorte bær i duften. En flot og harmonisk vin med brombær, sort peber, lakrids og vanilje. Flot længde og en vis dybde. 95 point af James Halliday Silver - Decanter World Wine Awards Shiraz druer fra Frankland Estates egen mark Isolation Ridge. Druerne er dyrket økologisk på husets afsides liggende marker, deraf navnet "Isolation". Druerne har gennemgået en lang kølig gæring, der virkelig har kunnet trække saft og kraft af skallerne, og er dernæst lagret 18 måneder på 500 liters franske egetræsfade i 18 måneder. Frankland River er et af de køligste vinområder på det australske kontinent og derfor har vinen en langt mere spændstig og næsten europæisk stil end man er vant til fra Australien. Vinen dufter af brombær, syltede blommer, mokka og lidt sød lakrids. I munden er den saftig og delikat med brombær, friske blåbær, og pirrer med mokka langt ud i eftersmagen. Alkohol: 14%
Pris 207,00 kr.
2015 Alto Stratus, Carignan

2015 Alto Stratus, Carignan

Årgang: 2015
Slot: Abbotts & Delaunay
BEDST I TEST - Gastromand: Smuk og moden næse med masser af tertiære noter. Cremet mund med fint syrebid og sart moden frugt. Meget flot vin, der drikker virkeligt nydeligt nu. Wine Enthusiast 2018 (USA) : 90/100 Mundus vini 2018 (ALL) : Silver Decanter 2017 (UK) : Silver IWSC 2017(UK) : Silver IWC 2018 (UK) : Silver Anivin de France 2017 : Silver Når Carignan er lavet rigtigt - så er det intet mindre end formidabelt. Denne vin besidder saft og kraft, og så alligevel friskhed og raffinement. Det er så ualmindeligt godt strikket sammen, at man ikke kan blive andet end glad i låget når man drikker det. Druerne til vinen er hentet fra 100 år gamle parceller med Carignan hentet i højlandet rundt omkring i Languedoc-Rousillon. Derfor er vinen kategoriseret som en Vin de France og bærer ikke nogen AOC. 60% af vinen har tilbragt 9 måneder på egetræsfade, hvoraf en trediedel fornys hvert år. De resterende 40% har lagret på ståltank for at bevare sin frugt og friskhed. Det endelige blend er mums. Masser af røde bær, ingefær og lakrids møder en i næsen. Smagen er sødmefuld, fyldig og intens, men friskes gevaldigt op af rank syre og let pirrende krydderi. Eftersmagen er saftig og lækker. Det er en vin du bør prøve. Du har måske aldrig smagt en så god Carignan!
Pris 207,00 kr.

2019 Gigondas, Domaine Palon

Årgang: 2019
Slot: Domaine Palon
BEDST I TEST hos Ekstrabladet 5 stjerner Ekstrabladet " Flot intens næse med masser af sorte bær. Yderst imødekommende med masser af krydrede bærnoter, lakrids, urter og sort peber. Lang vedvarende afslutning. En powervin men hvilket pragtstykke. Fem kæmpe stjerner" 5 Thumbs up på Houlbergs Vinblog: WAUW ... dyb, flæsket næse med baconfedt, flæsk, mejeri, ymer, bark, blæk, grafit, solbær, blåbær, blommer og svesker, tør engelsk lakrids, stor tørhed i det hele taget, kakaopulver, bitter chokolade, god med power, lidt estragon og så samtidig en vis kølighed med våde sten, urter og lidt Nordrhône gener. Smagsmæssigt er det også en kraftig vin med mørk frugt, solbær, brombær, måske endda lidt kandiseret i fruften, for der er også lidt sødme, peber og massiv tæthed som en knytnæve lige i solar plexus. Vinen har en vild god balance, et modent udtryk, stor fyldighed, tør jord, mineraler suppleret med kakao og bitter chokolade samt krydderier. Flot rhônevin med svulmende maskulinitet og klart 5 store fingre med pil op. Druerne er høstet med et udbytte på 30 hektoliter pr. hektar og vinen er gæret 30 dage i betontanke med piegage to gange dagligt og efter endt fermentering er 1/3-del af vinen lagret 6 måneder på foudres - resten i betontankene - inden aftapning på flaske. Fantastisk flot Gigondas fra den sydlige del af Rhône med svesker, rosiner og lidt skovbund i næsen. Voluminøs mund med righoldige mængder kakaopulver, mørk chokolade, peber og lakrids som fortsætter ud i den lange intensive eftersmag. Et brag af en vin. Vinen er produceret på 80% Grenache, iblandet Syrah og Mouvedre. Men det er Grenache der dominerer smagspaletten. En fantastisk ledsager til vildt og okse.
Pris 183,00 kr.

2018 "La Touge", Minervois...

Årgang: 2018
Slot: Chateau Maris
60% Syrah, 5% Carignan og 35% Grenache fra marken "La Touge", som består af en dyb brun og rødlig jordbund, der er mindre stenet end mange af de øvrige marker i La Livinière. Vinen har lagret 16 måneder på æggeformet cement kar. Man mødes af mørk frugt, lidt jordbærkompot og læder i næsen, pirrende intens frugt i smagen, og peber og lidt røget præg i eftersmagen samt bløde taniner. Alkohol: 14,5%
Pris 175,00 kr.

2018 Malbec, Alto Agrelo,...

Årgang: 2018
Slot: Pulenta Estate
93 point af James Suckling Malbec fra særligt udvalgte parceller på Pulenta´s vinmarker. Vinen har lagret 12 måneder på franske egetræsfade, hvoraf halvdelen fornys hvert år. Lækker dyb blomme/brombær-næse med et tvist af lakrids og plumkage. Dyb mørk frugt igen i munden. Blomme og sød lakrids. Næsten "salmiakket" eftersmag. Lakrids med lakrids på, men nydeligt pakket i mørk frugt. Johan Bülow - taste and learn :-) Alkohol: 14,5%
Pris 175,00 kr.

2021 Beaujolais Villages,...

Årgang: 2021
Slot: Laura Lardy
5 Thumbs up på Houlbergs vinblog: I glasset er det en lys, let og nærmest feminin Beaujolais ... og sådan er duften faktisk også. Den har en frugtrig, jordbæragtig samt svag bondsk note med let og småsyrlig frugt, jordbær, hindbær, moreller og ribs, en lille anelse banan og tulipanblade. Smagen passer totalt til duften ... frisk, syrlig og saftig vin med lys frugt, en lille lemon bitterhed, hindbær, ribs og moreller, fine, sarte tanniner ... hvor er det ud af landevejen, ungdommelig, friskt og med denne ubekymrede lethed. Mums. Laura Lardy er et nyt ansigt i Beaujolais-verdenen - men hvilket et !! I 2017 kom hendes første årgang og det lover godt for fremtiden. Dejlig vin lavet på Gamay-druer på ca. 60 år gamle stokke. Vingården er økologisk drevet siden 2017, men ikke certificeret.  Druer høstes i hånden og sorteres, og gærer derefter spontant i hele klaser i betontanke. Lagringen sker på egetræsfade. Ingen filtrering og absolut minimum svovl ved aftapning. Laura har drevet vingården økologisk siden 2017 (ikke certificeret), og hun tror på synergien mellem jordens ressourcer og den måde vi behandler jorden på. Så hendes vine er naturligt gærede, og de små smagsnuancer du oplever i hendes forskelige vine tilskriver hun stokkenes og terroirs forskellighed.     "Jeg elsker Gamay druen, den er så alsidig og kan tage så mange forskellige smagsprofiler afhængigt af jordbunden, hældningen, og mikroklimaet..."siger Laura begejstret, og hendes vine viser, at hun har ret.  Hendes 4 vine er meget forskellige og alligevel med samme DNA og kvalitet. Beaujolais Village er let og frugtig med et typisk strejf af Beaujolais Villages karakter og med tydelig syre og tanniner. 
Pris 159,00 kr.

2019 The Pepper Pot Magnum,...

Årgang: 2019
Slot: David Finlayson
90 Points Tim Atkins En sydafrikansk "Rhône Wanna be" produceret på 57% Syrah, 24% Mourvedre og 19% Tannat, Cinsaut, Grenache og Carignan.   I næsen mødes man af mørke kirsebær, en lidt animalsk tone og naturligvis; friskkværnet peber. Flot afbalanceret smag med kirsebær/solbær-fylde og fint krydderi. Langt dvælende bid i enden, som igen byder på peber og lidt lakrids. Dette er endnu en perle fra vinmager David Finlayson på Edgebaston. Alkohol 14%
Pris 159,00 kr.

2018 Schliengener Pinot...

Årgang: 2018
Slot: Weingut Blankenhorn
6 sjerner på Den Korte Avis: "De færreste udenfor Tyskland ved, at druesorten Spätburgunder er identisk med den fra Bourgognedrue Pinot Noir, så af hensyn til afsætningen på  eksportmarkederne kalder tyske vinbønder den nu ofte ved det franske navn. Det ændrer dog ikke noget ved kvaliteterne. De er høje, og i blindsmagninger  mellem tyske og franske Pinot Noirer kommer de tyske ikke så sjældent ind på en førsteplads. I glasset finder vi både kirsebær, hindbær, lavendel og  peberkrydderier, så ikke et øje er tørt" 4,5 Point fra Houlberg´s Vinblog: "I glasset er vinen dejlig lys og transparent i glasset ... lidt smågrumset, dejlig animalsk og med virkelig frisk frugt, kirsebær, hindbær, tranebær og måske endda brombær, peber, tørt træ, blæk, flæsk og røg, men også med fagnoter af svag vanilje. Det er smagsmæssigt ikke en sart, lys og feminin Spätburgunder, men er derimod mere robust, fyldig og saftig. Frugten er brombær, kirsebær og blommer, meget kirsch, syren mild og tanninerne også ret milde suppleret med en fløjlsblød struktur og en langvarig, fyldig smag" Druerne til denne VDP. Ortswein gennemgår en kold macerering. Vinen gæres i åbne træfade i 12 til 20 uger inden vinen bliver hældt på barrique for til sidst at lagre i 12-14 måneder. I næsen finder man  kirsebær, hindbær, lilla blomster, hvid peber samt lidt røg. I smagen mødes man ligeledes af Kirsebær, hindbær,  noter af træ og bløde tanniner.  Alkohol: 13,5% Restsukker: 0,8 gr/ltr Syre: 5,2 gr/ltr
Pris 159,00 kr.

2018 Ademàn Valdearanda...

Årgang: 2018
Slot:
Ademàn Valdearanda Crianza To ting forbundet=Symbolet på hånden Der er altid en grund skjult i enhver gestus. Den konstante pleje af vinmarkerne, respekt for naturens rytmer og kunsten at vælge druer - er søjlerne i en god vin. Nydelse og oplevelser, to dyder forbundet i denne vin lavet på stokke der er op mod 55 år gamle. Vinen er produceret på 100% Tinta de Toro (tempranillo) og lagret i 12 måneder på franske eg. Den er kirsebær rød i farven har en intens bouquet af modne frugter og rødebær samt vanilje fra det ristede fad. Vinen er ideel til Lam, og BBQ. 14,5% Se video om Ademan og deres goble dyrkning:  https://vimeo.com/408081463
Pris 159,00 kr.

2019 Garnacha, Naturaleza...

Årgang: 2019
Slot: Azul y Garanza
Rødvin produceret så naturligt som muligt. Druerne anvendt til vinen er naturligvis økologiske. Gæringen er startet spontant og er foregået i store ler-amphoraer, hvor vinen også har trukket farve og tannin ud af skallerne. Resultatet er blevet  en saftig og delikat rødvin, med masser af røde bær, røg, lakrids og fine krydderier. Flot intensitet i smagen, med medium tannin. Vinen er i kategorien naturvin, men smager på ingen måde som en naturvin. Den smager rent og frugtrigt. Der er tilsat en anelse svovl ved aftapning.  Alkohol: 13%
Pris 159,00 kr.