100-200 kroner

Bemærk, der er flere sider!

Der er 3 varer.

Viser 1-3 af 3 element(er)

Aktive filtre

  • Region: Minervois
  • Region: Valpolicella, Veneto
  • Region: Weinviertel

2019 Zulu, Languedoc,...

Årgang: 2019
Slot: Chateau Maris
  Denne vin er produceret uden tilsætning af svovl. Vinen er gæret på natur.gær og har efter endt gæring tilbragt 5 måneder på "æggeskaller", - tanke af beton, som er støbt uden brug af metal. Denne vins eneste forsvar mod alder/iltning er den naturlige garvesyre. Derfor vil vi anbefale, at den bliver drukket indenfor 2-4 år. Vinen er blevet tildelt navnet "Zulu" fordi en Zulu er vild og naturlig - ligesom denne. Vinen er sammensat af et blend af Syrah og Grenache. Den er mørk i glasset som var det flydende lakrids. Dufter af blåbær, solbær, karamel og salmiak pulver. Saftig, tæt og lækker struktur, hvor der er et ganske let tanninbid, men det er svøbt i sødmefuld frugtfylde. Dette er en helt anden vin end Zulu 2016, som var mere letbenet. Her får du den tyngde og fylde, som Maris er mestre i. Alkohol: 13%      
Pris 179 kr.

2019 Valpolicella, Ripa...

Årgang: 2019
Slot: Ottella
Der var engang. Engang hvor producenterne i Valpolicella Classico kunne hævde, at alt hvad der lå udenfor deres område var ligegyldigt. Betingelserne for at producere stor vin i Valpolicella var kun til stede i "Classico" området - det oprindelige Valpolicella. Men uha, de skal stå tidligt op og sadle hesten i Classico-området hvis de skal følge med det der foregår i "det nye" Valpolicella. Et af de seneste bud på hvordan top Valpolicella skal smage finder vi nær byen Romagnano, i dalen nord for Verona. Her ligger vingården Ripa della Volta, som i 2013 blev erhvervet af huset Ottella, der normalt hører til i Lugana.  Vinen er økologisk og produceret på druerne Corvina 70%, Corvinone 20%, samt de sidste 10% bestående af Oseleta,Spigamonte, Corbina, Turchetta. Efter endt gæring har vinen tilbragt 10 dage sammen med gærresterne Vinen dufter af kirsebær og hindbær og roser - og er meget feminin . Saftig og læskende smag, med kirsebær, flot syre, moden og harmonisk.  Alkohol: 12% Restsukker: 1 gr/ltr Ekstrakt: 26 gr/ltr Syre 6,2 gr/ltr
Pris 149 kr.

2016 Zweigelt Hölle,...

Årgang: 2016
Slot: Zuschmann & Schöfmann
Rødvin på den lokale sort Zweigelt, der er en krydsning af Blaufränkisch og St. Laurent. Druerne er hentet fra en vinmark hvor der efter sigende er varmt som i "hölle" - eller helvede på dansk. Vinen har tilbragt 6 måneder på 2-3 år gamle egetræsfade. Frugten er varm, men syren er flot og rank. Mørke modne kirsebær, kaffelikør og sød lakrids i næsen. Delikat frugtsmag, hvor frisk syre giver godt modspil. Lav tannin. Medium intensitet. Fin til grillet fjerkræ. Alkohol: 13% Restsukker: 1,5 gr/ltr Syre: 5,9 gr/ltr 
Pris 179 kr.