100-200 kroner

Bemærk, der er flere sider!

Der er 61 varer.

Viser 1-12 af 61 element(er)

Aktive filtre

Nero d´Avola, Black Label

Nero d´Avola, Black Label

Årgang: 2017
Slot: Azienda Vitivinicola Tola
Viticola Tola, Sicilien Frisk solbær, blåbær næse med lidt kardemomme hen over. Frisk fyrig smag med sundt tannin bid. En rigtig madvin. Prøv den til en gryderet der har simret fornuftigt længe. Alkohol 14%
Pris 129 kr.

2022 Hauteval, GSM Vieilles...

Årgang: 2022
Slot:
4,0 Vivino Vinen er lavet af Grenache, Syrah, Mourvedre og Carignan, som gror på 40 år gamle vinstokke i det nærmest ukendte vinområde Saint Guilhem nordvest for Montpellier i Sydfrankrig. Før gæringen fjernes stilke og kerner fra druerne, som derefter modner i 4 måneder i egetræsfade. Resultatet er en saftig og krydret rødvin, som performer med stor kompleksitet. Saint Guilhem le Désert er et relativt ukendt vin-område beliggende lidt nordvest for Montpeller. Området er bakket og bjergrigt og ligger en smule i læ for kølende vinde fra Middelhavet. Så her er varmt, - og tørt. I dette område stortrives druerne, og har gjort det i århundreder. Det er derfor ikke svært at finde parceller med gamle stokke, som sætter færre druer, og som øger druernes koncentration. Derfor har Hauteval haft gode muligheder for at skabe en saftig, krydret rødvin, som overrasker med sin kompleksitet til en meget lille pris. Vinmager på vingården Saint Saturnin, Bruno Raymond, er en ung og initiativrig mand, der konstant søger nye veje. Således får han hvert år i høstperioden besøg af vinmagere fra hele verden, for at udveklse erfaringer og søge input. Hans produktionsmetoder bærer præg af dette, han anvender en god blanding af moderne og gammeldags teknikker. Carignan er høstet manuelt og mosten har gennemgået en 4 dages macerering med skallerne inden gæringen er sat igang. Bruno vælger at macerere før gæring, da det trækker færrest mulige bitterstoffer og mindst mulig garvesyre ud af skaller og kerner. Vinen har ligget 4 måneder på egetræ og stokkene er ca. 40 år gamle. Alkohol: 13%
Pris 119 kr.

2022 Côtes du Rhône,...

Årgang: 2022
Slot: Château Malijay
5 Thumbs up Houlbergs Vinblog: Mums ... igen arketypisk Rhône, hvor der er brombær, kirsebær og enebær, garvet læder, røget kød, blæk, grafit, garrique, grønne urter, tør engelsk lakrids, peber og så samtidig en sødme, som virkelige lige binder alle duftene godt sammen og gør vinen indtagende. I munden smages sødmen også, men det er sammen med peber, et tørt tannisk bid, lidt bitterhed og en kødfuld frugt af blommer, sorte kirsebær og brombær, sød finsk og tør engelsk lakrids ... hvor er det bare skruet godt sammen og balanceret. 3,9 Vivino Slottet Malijay ligger i byen Jonquières nær byen Orange, ikke langt fra Vacqueyras og Gigondas. Det er en ung kvinde der står bag vinproduktionen på stedet. En dygtig ung kvinde. Hun forstår at forene terroir og delikat sødmefuld frugt. Denne Côtes du Rhône er lavet på 50% Grenache, 45% Syrah og 5% Mourvèdre, høstet med et udbytte på 40 hektoliter pr. hektar og er vinificeret i store betonkar med gæring og maceration i 15 dage og efter en malolaktisk gæring er den lagret i rustfrie ståltanke på bærmen i 6 måneder. Mørkere, dybere og mere kompleks end tidligere årgange. Vinen dufter af brombær, blomme, og lavendel. Flot bærsødme i smagen, men stadig frisk syrlighed. Super intensitet. Eftersmag med varme krydderier og tørt fast peberbid. En perfekt vin til retter med kalv- eller svinekød. Alkohol: 13,5%
Pris 139 kr.
  • Ny

2021 Zinfandel, McManis...

Årgang: 2021
Slot: McManis Family Vineyards
Årgang 2020: BEST BUY (90point) Wine Enthusiast SØLVMEDALJE - San Francisco Wine Competition McManis Family Vineyards blev grundlagt af Jamie og Ron McManis i 1990 og er beliggende i Ripon ved San Joaquin og Stanislaus Rivers. McManis Family Vineyards ejer 1457 hektar vinmarker og i 1997 investerede de i et helt nyt ”state-of-the-art” winery for at maksimere den i forvejen høje kvalitet. Nybygningen har da også vist sig at være en særdeles god investering, i form af talrige præmieringer af deres vine. McManis’ vision er, at producere de fineste vine. Hvert eneste trin i produktionsprocessen og hver eneste forretningsmæssige beslutning overvejes ganske nøje for ikke, at gå på kompromis med den høje kvalitet. Dette resulterer da også i, at McManis’ vine er fantastiske, behagelige og fint afrundede vine, hvor man virkelig får ”value for money”. Vinen besidder flotte aromaer af modne solbær og friske jordbær. Noter af karamelliseret sukker og vanilje er også til stede. Vinen er rig, blød og cremet i munden, og de aromaer, som duften besidder, findes ligeledes i smagen. Vinen lagrer 6 måneder på franske og amerikanske egetræsfade (nye og gamle). Alkohol: 14%
Pris 149 kr.

2021 Spätburgunder...

Årgang: 2021
Slot: Weingut Burggarten
4 stjerner på Vivino.com 5 stjerner på Vinavisen.dk Fra den lille, tyske vinregion Ahr kommer denne elegante og lækre rødvin på druen Spätburgunder - også kaldet Pinot Noir. Den udvikler sig fint i munden med sin lette, krydrede smag, tilpas syre og lille sødme. Vinen er dyrket på denne vulkanske undergrund siden 1970'erne. Disse betingelser fremmer Spätburgunders elegante karakter og giver vinen sine mineralske noter. I næsen finder man kirsebær, jordbær, lidt lakrids samt urtede noter. Alkohol: 13,5%
Pris 179 kr.

2021 Spätburgunder Classic,...

Årgang: 2021
Slot: Weingut Burggarten
91 point i Jyllandsposten: Klassisk Ahr-signatur her. Frugten er let røget og mineralsk med noter af aske og våde sten ved siden af de røde bær, urtebolsje og et strejf af vanilje. Munden er let og luftig, antrittet animerende og saftspændt med dejlig harmonisk syre, der løfter vinen over i en saftig finale. 5 THUMBS UP på Houlbergs vinblog: Druerne til Spätburgunder Classic kommer fra flere forskellige marker, men er – som alle husets Spätburgunder vine – modnet på træfade, men hvor lang tid fremgår dog ikke, så derfor smager jeg blot på vinen. I glasset en herlig lys og teglstensrød og transparent farve, mens duften byder på animalsk landlighed, masser af lys frugt, jordbær, kirsebær og ribs, lidt nelliker, røg, sødme, brændte elementer samt vanilje, mælkechokolade med god rundhed. Det dufter sgu bare skidegodt. I munden er der en lidt bitterhed og røgede elementer ... frugten mest tranebær, jordbær og saftige kirsebær, masser af hvid peber, delikat sødmefuld og så har den en lys, let og elegant syre, lækker mineralitet, runde tanniner og samlet en kølig stil. For en Gutswein holder Paul Schäfer et vildt højt niveau, så atter 5 store tomler med pil opad Rystende lækker entry level Pinot Noir! Paul Schäfer beviser her, at han er en hamrende dygtig vinmager, der vil tages alvorligt. Her er virkelig kælet for druerne i produktionslokalet, afsluttet med lagring i 12 måneder på store gamle egetræsfade. Harmonisk smagsmæssigt. Her er masser af jordbær, hvid peber og vanille i næsen. Lækker mundfyldende frugt, igen med jordbær. Delikat sødmefuld, men samtidig med kølig frisk syrlighed. Det er som at spise friske danske modne jordbær. Lækker mineralitet og syrlighed i eftersmagen. En flot vin til retter med fjerkræ. Alkohol: 13%
Pris 179 kr.

2021 Shiraz, Epsilon Wines,...

Årgang: 2021
Slot: Epsilon Wines
Det skrev vin-anmelderne om 2019: ”BEDSTE JULEVIN TIL PRISEN” Gastromand 5 stjerner i Den korte Avis: Her oplever vi australsk Shiraz-vin for fuld udblæsning. Op af glasset vælder til overflod en duft af blommer, blåbær, solbær og kirsebær samt et utal af krydderier.  Det skrev vin-anmelderne om 2018: ”BEDSTE JULEVIN TIL PRISEN” Gastromand 5 stjerner af Mads Jordansen på Winelab.dk: 5 stjerner på Flaskehalsen.nu 5 stjerner på Houlbergs Vinblog 5 stjerner i Den korte Avis Vinen har tilbragt 12 måneder i 2-3 år gamle amerikanske og franske egetræsfade. Det dufter af blomme, mørke kirsebær, kamfer, tjære, hængt kød, knust peber og lakrids. Masser af mørk sødmefuld frugt i munden, men vinen virker alligevel rank. Dyb og kompleks vin hvor sort peber og røg dominerer eftersmagen. En vin til en peber-bøf eller en ret med tyngde. Alkohol: 14,8%
Pris 179 kr.

2021 Rosso dei Poggi,...

Årgang: 2021
Slot: Cignozza
Herlig toscaner fra vores Chianti-producent. Vinen er sat sammen af 90% Sangiovese og 10% Cabernet Sauvignon. Diskret kirsebær, orangeskal, læder og roser i duften. Old School velkomponeret Sangiovese. Blød og saftig i munden, med flot frisk syre, der bider med lækre krydderier i eftersmagen. Den smager som bløde kys. Lækker vin til pastaretter, svine- eller kalvekød. Alkohol: 13,5%
Pris 149 kr.

2021 Pinot Noir, Mendoza,...

Årgang: 2021
Slot: Pulenta Estate
Pinot Noir trives utroligt godt på de højt beliggende marker nær Tupungato bjerget. Når man stikker næsen i glasset er man ikke i tvivl om at vinen er oversøisk, da den rummer langt mere varme og krydderi end en europæisk. Til gengæld er der også friskhed og vitaminrig eftersmag i denne vin, og det er netop det der gør den så fremragende. Argentinsk fortolkning af Pinot Noir. Vinen har lagret 12 måneder på franske egetræsfade hvoraf 30% var nye. Lys teglrød farve. Jordbærkompot, karamel, og let viol i næsen. Let og vekstruktureret på tungen. Den fornemmes overhovedet ikke som en vin med 14,5% alkohol. Kardemomme, kanel, peber, og let frugtesødme pirrer tungen, og lever meget længe i eftersmagen. Flot vin til at ledsage vildt.
Pris 199 kr.
  • Ny

2021 Pinot Noir, McManis...

Årgang: 2021
Slot: McManis Family Vineyards
Best Buy Top 100 (#28) / Wine Enthusiast McManis Family Vineyards blev grundlagt af Jamie og Ron McManis i 1990 og er beliggende i Ripon ved San Joaquin og Stanislaus Rivers. McManis Family Vineyards ejer 1457 hektar vinmarker og i 1997 investerede de i et helt nyt ”state-of-the-art” winery for at maksimere den i forvejen høje kvalitet. Nybygningen har da også vist sig at være en særdeles god investering, i form af talrige præmieringer af deres vine. McManis’ vision er, at producere de fineste vine. Hvert eneste trin i produktionsprocessen og hver eneste forretningsmæssige beslutning overvejes ganske nøje for ikke, at gå på kompromis med den høje kvalitet. Dette resulterer da også i, at McManis’ vine er fantastiske, behagelige og fint afrundede vine, hvor man virkelig får ”value for money”. I duften besidder vinen aromaer af modne røde kirsebær, jordbær og hindbær. Vinen er silkeblød på ganen med rød frugt og vanilje undertoner. Afslutningen er en velafbalanceret kombination af frugt fra druerne og vanilje fra fadlagringen. Kan fint ledsage et stykke vildt, kalvekød eller ost. Vinen lagrer 6 måneder på franske og amerikanske egetræsfade (nye og gamle). Alkohol: 13,5%
Pris 149 kr.

2021 Opus de Malijay, Côtes...

Årgang: 2021
Slot: Château Malijay
3,9 Vivino Slottet Malijay ligger i byen Jonquières nær byen Orange, ikke langt fra Vacqueyras og Gigondas. Det er en ung kvinde der står bag vinproduktionen på stedet. En dygtig ung kvinde. Hun forstår at forene terroir og delikat sødmefuld frugt. Druesammensætningen i denne Côtes du Rhône Villages fra kommunen Plan de Dieu er 50% Syrah og 50% Grenache fra 80 år gamle stokke. Druerne kommer fra en speciel meget stenet parcel, der får den til at ligne en mark der burde ligge i Chateauneuf-du-Pape. Vinen har gennemgået en kølig gæring samt efterfølgende macerering, hvor den færdige vin har fået lov at trække farve og aroma på skindet. Efter endt gæring har vinen tilbragt 12 måneder på franske egetræsfade. Resultatet er blevet en vin, der rent faktisk også smager som en Châteauneuf-du-Pape. Syrah virker mere dominerende i denne årgang. Det er mere mørke noter der dominerer i duften. Mørke blommer, mirabelle og sød lakrids. Til gengæld er alkoholen røget i vejret, hvilket burde betyde højere andel Grenache. Men blandingsforholdet skulle altså være det samme. Smagen er delikat og saftig igen med mørke bær og pirrende krydderier. Vi var på halen over andre årgang, men denne tager lige en halv stjerne mere. Super saftigt, super potent, og helt vildt fantastisk vin til juleanden. Alkohol: 14%
Pris 179 kr.

2021 Nebbiolo "Sterma",...

Årgang: 2021
Slot: La Bioca
91 Point James Suckling 90 Point Gilbert & Gaillard Lige syd for Monforte d´Alba har La Bioca sin største markbesiddelse. Området ligger lige uden for DOCG Barolo. Men det skal man ikke lade sig narre af. År efter år producerer La Bioca her en Nebbiolo, som i intensitet og tannin-struktur er en Barolo værdig. Den store fordel er så, at prisen for en Nebbiolo d´Alba Superiore er under det halve af hvad en Barolo koster. Druerne har gennemgået en koldmacerering på 3 dage for at udvinde farve og aroma af skindet. Dernæst er vinen gæret i temperaturregulerede rustfri ståltanke. Vinene har yderligere macereret med skindet i 12 dage efter endt gæring. Det er i denne periode vinens tannin opbygges, når alkoholen hjælper til med at trække tannin af skaller og kerner. Dernæst har vinen tilbragt 14 måneder på 2-3 år gamle franske egetræsfade for at modnes. Vinen dufter af jordbær, læder og urter, besidder flot intensitet, og velintegreret tannin. Året var varmt, og det har givet fuldmodne druer, - det fornemmes. Balancen er superflot, også selvom alkoholen er helt oppe at ringe på 14,5%. Vinen vil sagtens kunne ligge både 5 og 10 år endnu. Server den blindt for dine vin-nørdede venner - og de vil skyde på Barolo.  Alkohol: 14%
Pris 189 kr.