Chambers Rosewood

Chambers Rosewood Vineyards
 
Når man har fulgt skiltene til Chambers Rosewood Vineyards tror man faktisk at man er kørt forkert, især når man har stedets internationale succes i mente. Mellem vejen og vingården ligger en lade med rundballer og skjuler de i forvejen beskedne stållader fuldstændig. ”Den lade kunne vi da godt have indrettet til cellar-door sales, men den er bare så god til rundballer!”, siger Bill Chambers, og er i øvrigt totalt ligeglad med hvad folk synes om det.
 
Tag ikke fejl, det er intet mindre end underværker der bliver udrettet i stål-laderne bag rundballerne. Den hedvins-opskrift som William Chambers nøje studerede sig frem til efter at han grundlagde Chambers Rosewood Vineyards i 1858 er gået i arv lige siden, og i dag er det 6. generation Stephen Chambers der efterhånden har overtaget den daglige drift. Stephen har sat nogle ting i gang i forsøget på at modernisere en smule, men selv han må jo indrømme at en succesfuld opskrift skal man ikke pille for meget ved. Visse af vinene fra dette varme og tørre hjørne af verden kan simpelthen ikke laves bedre og det er ikke uden grund at Robert Parker har hevet de helt store scorer frem når han via sit pointsystem forsøger at beskrive Muscat og Muscadelle vinenes kvalitet.

Der er 3 varer.

Viser 1-3 af 3 element(er)

Aktive filtre

  • Type: Hedvin
  • Vingårdens navn: Chambers Rosewood Vineyards
  • Drue: Muscadelle

Rare Muscadelle,...

Årgang:
Slot: Chambers Rosewood Vineyards
99 point af Robert Parker 100 point i Wine Enthusiast 98 point i Wine Spectator 98 point af James Halliday 6 stjerner fra Houlberg: "I næsen en koncenteret, tæt, tyktflydende og tjærefed aroma, tør samt moden, kokos, espresso og i det hele taget mere aromatisk end Rare Muscat, mere pågående. Der er et tydeligt fadpræg, vanilje, en omgang tørrede figner samt sød tobak. Smagsmæssigt er det en vildt koncentreret magiterning med forkælelse af din søde tand. Det er nektarsødme i 4. potens, som sætter sig rundt i din mund … har chokolade, rosiner, tørret frugt, figner, nøddeekstrakt, kaffe, karamel, voldsom og sød. Jeg er nok mere til Muskat vinene, men for pokker denne smager godt og dermed 96 point" Helt vild intensitet i næsen. Mokka og karamel gange to i forhold til Grand Muscadelle. Spicy og urtet, masser af rugbrød. Sød lakrids, hø og røg er stadig med. Det er så ufatteligt, at en sådan velsmag kan skabes på et træfad i en stål-lade. Det er himmelsk. Personligt er det min absolutte favorit fra Chambers. Fordi det er en kende mere elegant, en kende mere dybt og udfordrende end Muscat. Men det er og bliver en smagssag. Det er to utroligt smukke kompetenter.
Pris 2.984 SEK.

Grand Muscadelle,...

Årgang:
Slot: Chambers Rosewood Vineyards
96 point af Robert Parker 94 point i Wine Enthusiast 98 point af James Halliday 94 point af Stephen Tanzer 5,5 stjerner fra Houlberg: "...næsen her er tør og nøddet … virker som om, at egefadene her har mere bid, for duften er også røget, har lidt fladhed, men ellers er der igen karamel, en moden, tørret frugt af tørrede abrikoser og tørrede blommer, lidt karameliserede valnødder, kaffe og vanilje. Selvom vinen i munden er tyktflydende nektar, så finder man alligevel en vis frisk frugt sammen med nødder, karamel samt den tørrede frugt. 93 point" Røget næse, med hø og gæret græs, men også karamel og nybagt rugbrød. Balsamerende mundfylde. Dybt og mørkt. Sødt, men alligevel ikke sødt. Pirrende syre og prikkende tørstof gør sødmen næsten ikke-eksisterende. Vinen er den lidt introverte og afventende type, som alligevel er utroligt rar. Muscadelle driller sin gæst. Man tror man har styr på den, men det har man aldrig helt. Smuk.
Pris 1.684 SEK.

Old Vine Muscadelle,...

Årgang:
Slot: Chambers Rosewood Vineyards
96 point af James Halliday 5,5 stjerner fra Houlberg: "Som med Noble Muscadelle har vinen en sjov eller speciel duft af banan, blomster, urter, honning, mjød, karamel, tørret frugt og i det hele taget mere aromatisk. Der er svesker, tørret abrikos, kaffe og sød finsk lakrids. Igen er smagen nærmest karamelsaft, masser af nektarsødme, honning, tørret frugt, en varm alkohol, valnødder og så igen en god mængde sød lakrids. 93 point" Navnet Muscadelle er synonym for Pinot Gris på disse kanter. Ikke at det gør nogen forskel om denne vin er produceret på noget man kender, for den smager ikke som noget man kender. Hedvinen har lagret ca. 15 år på træfade i et varmt blikskur og er intet mindre end enestående. Farven vidner om stort koncentrationsniveau, og man bliver ikke skuffet over næse og smag. I næsen finder man svesker, friskmalet kaffe, sød lakrids og varm asfalt. Smagen er utroligt intens, den besidder en fed olieret sødme, der aldrig bliver kvalmende fordi syre, alkohol og smagsindtryk bombarderer tungen. Besidder et friskt abrikos-agtigt bid, og en vidunderlig lang eftersmag med sød lakrids og mokka.   Alkohol: 18%  
Pris 389 SEK.