Chambers Rosewood

Chambers Rosewood Vineyards
 
Når man har fulgt skiltene til Chambers Rosewood Vineyards tror man faktisk at man er kørt forkert, især når man har stedets internationale succes i mente. Mellem vejen og vingården ligger en lade med rundballer og skjuler de i forvejen beskedne stållader fuldstændig. ”Den lade kunne vi da godt have indrettet til cellar-door sales, men den er bare så god til rundballer!”, siger Bill Chambers, og er i øvrigt totalt ligeglad med hvad folk synes om det.
 
Tag ikke fejl, det er intet mindre end underværker der bliver udrettet i stål-laderne bag rundballerne. Den hedvins-opskrift som William Chambers nøje studerede sig frem til efter at han grundlagde Chambers Rosewood Vineyards i 1858 er gået i arv lige siden, og i dag er det 6. generation Stephen Chambers der efterhånden har overtaget den daglige drift. Stephen har sat nogle ting i gang i forsøget på at modernisere en smule, men selv han må jo indrømme at en succesfuld opskrift skal man ikke pille for meget ved. Visse af vinene fra dette varme og tørre hjørne af verden kan simpelthen ikke laves bedre og det er ikke uden grund at Robert Parker har hevet de helt store scorer frem når han via sit pointsystem forsøger at beskrive Muscat og Muscadelle vinenes kvalitet.

Der er 1 produkt.

Viser 1-1 af 1 element(er)

Aktive filtre

  • Type: Hedvin
  • Indhold: 750

2016 Old Hayshed Vintage...

Årgang: 2016
Slot: Chambers Rosewood Vineyards
Vi stod over for et kæmpe problem, da Epsilon Wines ikke længere kunne levere den australske port i den lille buttede flaske, som vores kunder stod i kø for at få fat på hvert år før jul. Men Stephen Chambers har løst problemet. Han var i Danmark i efteråret 2017 og blev konfronteret med vores problem, og sagde, at han havde et fad liggende, med en vintage port der mindede lidt om det vi søgte. Det VAR det vi søgte, og nu er den hjemme. Vinen er produceret på druerne tempranillo, durif og touriga, gæret til cirka 6% alkohol, hvorefter den er tilsat druesprit for at nå op på 18,8% alkohol og dernæst lagret i 15 måneder på et stort træfad af ældre dato. I næsen bombarderes man af storladen solmoden frugt, syltede blommer, mørke rosiner, chokolade, mokka og tørrede figner. Smagen besidder en tæt og kompleks sødme, der afbalanceres godt af syre og alkohol. Meget "smooth" og velsmagende uden generende tannin af nogen art. En flot port til et ostebord eller en dessert med islæt af mørk chokolade. Alkohol: 18,8% Restsukker: 97,1 gr/ltr
Pris 207,00 SEK.