Australien

Der er 32 varer.

Viser 1-12 af 32 element(er)

Aktive filtre

2018 Chicken Shit Chardonnay, Frankland Estate

2021 Chicken Shit...

Årgang: 2021
Slot: Frankland Estate
6 stjerner i Den Korte Avis: "Vingården dyrker sine marker efter økologiske principper, og her spiller gårdens perlehøns en betydelig rolle. De leverer den eneste gødning – chicken shit – til de Chardonnay-druer, som den aktuelle vin er lavet af. Vinen lagres på brugte fade i 11 måneder, og den beskedne mængde garvesyre giver det færdige produkt en lækker cremet smag af frugt" Frankland Estate dyrker deres marker efter økologiske principper og vingårdens perlehøns spiller en ikke uvæsentlig rolle i den sammenhæng. De spiser utøj og ukrudt, og laver det om til gødning til gavn for vinplanterne. Så smart er naturen indrettet. Tingene passer faktisk sammen hvis vi lader dem passe sig selv - det kaldes øko-system. Denne hvidvin er en hyldest til perlehønsene på Frankland Estate. Små flittige, lidt nervøse - grænsende til kujon (chicken shit)-agtige fjerkræ, der indirekte er med til at skabe en skøn drik. Vinen kommer fra yngre stokke på firmaets Isolation Ridge Vineyard. Vinen fadgæres og hviler på fadet i 11 måneder inden den klargøres til aftapning. Det er en læskende lækker Chardonnay, med flot cremet frugt, fine nuancer fra fad og spændstig syre og mineralitet. Alkohol: 13%
Pris 149 kr.

2021 Shiraz, Epsilon Wines,...

Årgang: 2021
Slot: Epsilon Wines
Det skrev vin-anmelderne om 2019: ”BEDSTE JULEVIN TIL PRISEN” Gastromand 5 stjerner i Den korte Avis: Her oplever vi australsk Shiraz-vin for fuld udblæsning. Op af glasset vælder til overflod en duft af blommer, blåbær, solbær og kirsebær samt et utal af krydderier.  Det skrev vin-anmelderne om 2018: ”BEDSTE JULEVIN TIL PRISEN” Gastromand 5 stjerner af Mads Jordansen på Winelab.dk: 5 stjerner på Flaskehalsen.nu 5 stjerner på Houlbergs Vinblog 5 stjerner i Den korte Avis Vinen har tilbragt 12 måneder i 2-3 år gamle amerikanske og franske egetræsfade. Det dufter af blomme, mørke kirsebær, kamfer, tjære, hængt kød, knust peber og lakrids. Masser af mørk sødmefuld frugt i munden, men vinen virker alligevel rank. Dyb og kompleks vin hvor sort peber og røg dominerer eftersmagen. En vin til en peber-bøf eller en ret med tyngde. Alkohol: 14,8%
Pris 179 kr.

2021 The Schubert Theorem,...

Årgang: 2021
Slot: Standish Wine Company
4,5 Vivino 99 points | Erin Larkin (Wine Advocate) The Schubert Theorems borquet er så eksotisk og sidestillet mellem mineralsk snøret sort frugt til en hæsblæsende blanding af vilde blomster. Den dufter af stål, havtang, grafit, violer og lavendel er blot nogle få af aromaerne. Den fejlfri følelse af renhed er svimlende. Ganen er mættet med superkoncentreret blåbær, brombær og blomme, suppleret med denne overvældende følelse af mineralitet. Cremet i konsistensen, men dette camouflerer alvoren af ​​vinens struktur, som er enorm.  En Tårnhøj og bemærkelsesværdig vin, som helt klart er en vin til at gemme 20 år i kælderen, men kan tilgås med 24 timer i karaffel.  "Et par tekniske ord fra Dan: 100% Shiraz - Kommer fra forskellige dele af Schubert Family Vineyard - Roennfeldt Road, Marananga. Plantet på egne rødder mellem 1994 og 1999 (12ft x 8ft afstand). Dyb rød/brun jord med eroderede fremspring af krystallinsk kvarts og skifer mellem 272-296m over havets overflade." 100% Shiraz Alkohol: 14%
Pris 789 kr.

2020 Rock-it, JC´s Own,...

Årgang: 2020
Slot: JC´s Own
De fleste af Jaysen´s vine bliver blended efter gæring, men her har han gjort det omvendt. Fundet parceller med druerne Grenache, Shiraz, Mataro og Cinsault, som modner inden for tre dage af hinanden, lavet det han kalder en "frugt-salat" ud af de håndplukkede druer og smidt dem i et åbent gæringskar. Druerne er gæret på naturgær og under gæringen er skallerne blevet bearbejdet, så de har afgivet godt med farve og tannin. Presset i "Basket press" og har dernæst tilbragt 19 måneder i 2-3 år gamle træfade. Vinen dufter af mørke blommer, hængt kød, tørrede tranebær og finsk lakrids. Smagen er saftig, med røde bær og ledsages af mundvandsdrivende tørt tannin-bid og myriader af krydderier, der går i retning af tørret orangeskal og tranebær. Eftersmag med godt bid. Ungdommelig vin, der godt kan ligge 5-10 år, eller serveres til en god sammenkogt ret. 1202 flasker produceret. Alkohol: 15%
Pris 499 kr.

Rutherglen Muscat, Chambers...

Årgang:
Slot: Chambers Rosewood Vineyards
90 point af Robert Parker 90 point af James Halliday 90 point af Stephen Tanzer 90 point af Wine Enthusiast 90 point af Wine Spectator 6 stjerner og TESTVINDER på Finansbureauet.dk Claus Forrai skriver: "Temaet for denne uges test var vin til ris a la mande. En kamp som, ikke overraskende, udviklede sig til en kamp mellem Portvin og Recioto. Mere overraskende var det måske derfor, at sejren gik til en australsk hedvin i form af Chambers Rosewood Vineyards Rutherglen Muscat, som forhandles af Propperiet til en pris af 119,20 kr. ved 3 stk. ”Livet er for kort til ikke at have smagt hedvinene fra Chambers”, skulle Robert Parker have udtalt. Og det kan man kun give ham ret i, når man har smagt vindervinen, som er en herlig sag med 8-10 års lagring på bagen, og som byder på en helt fantastisk næse med intensive noter af tørrede frugter, Amaretto og kaffegrums og en super cremet mund med en symfoni af smagsindtryk i retning af marcipan, rosiner, ristede nødder og mokka. Vinen er i sig selv en meget stor oplevelse, men særligt til Ris a la mande går det hele op i en højere symbiose." 5 stjerner fra Houlberg: "… en fin og sød dessertvin, hvor man får rigtigt meget for pengene. Duftmæssigt snakker vi. UHA. Man bliver omgående i godt humør, for den har en god blanding af friskhed, nektarsødme, honning samt mango og engelsk christmas pudding. Man fornemmer midt i hektar-sødmen en pæn tørhed, tørret abrikos og figner. Det smager også bare vildt godt … det er tørret frugt og nødder i sirup, men også i smagen er der en vis friskhed. Det er forkælelse til den søde tand og med denne Rutherglen Muscat får du virkelig en entry-level aka basisvin fra Chambers Rosewood Vineyards med tonsvis af sød kvalitet. Mums. 92 point" Hedvin med 8-10 års lagring på bagen. Flot gylden orange farve. I næsen mødes man af tørret abrikos, rosin, chokolade og lidt friskmalet kaffe, – ren og skær gammeldags købmandsbutik! Smagen besidder en delikat cremet sødme, med et godt alkoholisk bid som modspil. Man tygger på tørrede frugter længe efter en slurk af denne himmerigs mundfuld. Vil være en fantastisk ledsager til frugttærter eller chokolade-desserter. Alkohol: 18,0%
Pris 165 kr.

2021 The Standish Shiraz,...

Årgang: 2021
Slot: Standish Wine Company
98 Point Wine Advocate (Robert Parker) Bombastisk næse med solbær, friskkværnet peber, dieselolie og røgede toner. Smagen byder på enorm fylde og intensitet, med en nærmest olieret frugtsødme, der balsamerer tunge og svælg. Eftersmagen byder på solbær, spidskommen, lakridsrod og lejrbål. 2½ år inden aftapning. Det har kort og godt været Dan´s mål, at påvirke naturen så lidt som muligt i ”The Standish”.    Alkohol: 14,9%
Pris 789 kr.

2021 The Relic, Standish...

Årgang: 2021
Slot: Standish Wine Company
98 Point Wine Advocate (Robert Parker) 99% Shiraz og 1% Viognier fra gamle vinstokke.  Enorm dybde og intensitet i både farve og næse. Man fornemmer en oversøisk varme, men med kølige nuancer. Viognier´s hvide blomster anes under blomme, sød lakrids og varme grillkul. Olieret mundfyldene frugtsmag. Her er blåbær-, blomme-sødme, perfekt afstemt med syre og alkoholintensitet. Vinen besidder en sådan balance, at man tænker; "Jamen, - naturligvis!" I eftersmagen pirrer lakridsnoter tungen i det uendelige.     Vinen er naturligvis kraftig, men rank og spændstig som en europæisk Syrah. Her i huset er vi ikke i tvivl, - dette er noget af det bedste vi nogensinde har smagt fra Australien!   Alkohol: 16%
Pris 789 kr.

2020 Lamella, Standish Wine...

Årgang: 2020
Slot: Standish Wine Company
4,6 Vivino 98-100 Points - Stuart McCloskey Standish Wine Company producerer en række enkelt marks vine fra forskellige dele af Barossa og Eden dalene. Denne er 100% Shiraz fra Hutton Vale Farm i Eden Valley. Dan Standish er en sjette generation af Barossan, og syv generationer af Angas-familien har arbejdet med Hutton Vale. Lamella er Shiraz med stor tæthed og renhed, men har også en følelse af elegance, der opretholdes gennem omhyggelig og følsom vinfremstilling. Stokkene er plantet tilbage i 1962 og står i 392 meters højde hvilket giver mere syre i denne vin end nogle af de andre vine fra Dan Standish. Dan Standish er en vigtig figur i Barossa. Han grundlagde The Standish Wine Company i 1999 og i 2000, efter at have forladt Torbreck  var han med til at stifte Massena, et andet mærke, der har spillet en vigtig rolle i omdefineringen af ​​moderne Barossa Valley. Han har også lavet vin i Californiens Napa- og Sonoma-dalene, Rioja i Spanien og Rhone-dalen i Frankrig. Hans mål er at fremvise nogle af Barossas fineste steder med forførende vine, der kombinerer kraft og finesse. Han har opbygget et ry for at kunne lave vine med en markant ’X-factor’. Lamella er forførende shiraz man bare må prøve. 100% Single Vineyard Shiraz Alkohol: 14,9%
Pris 759 kr.

2020 The Standish, Standish...

Årgang: 2020
Slot: Standish Wine Company
4,5 Vivino 96 Points -  Erin Lar kin (Wine Advocate ) ”The Standish” er produceret af Shiraz fra over 100 år gamle vinstokke. Da Dans´s forældres marker stort set aldrig har set en giftsprøjte, og derfor ville kunne gå under betegnelsen ”økologisk dyrket”, er mosten gæret på vildgær. Vildgæren er meget sart, og kan slås ihjel blot ved at bruge svovl-sprøjten lidt for heftigt, men fra familien Standish´ marker er gæren sprællevende og er med til at give vinen langt flere nuancer end hvis den var gæret på rendyrket gær. Efter endt gæring i åbne cementkar er skallerne blevet presset med en gammel ”Basket Press”, der er den mest skånsomme måde at presse på, når man ikke lige har råd til en hydraulisk presse. Bombastisk næse med solbær, friskkværnet peber, dieselolie og røgede toner. Smagen byder på enorm fylde og intensitet, med en nærmest olieret frugtsødme, der balsamerer tunge og svælg. Eftersmagen byder på solbær, spidskommen, lakridsrod og lejrbål. 2½ år inden aftapning. Det har kort og godt været Dan´s mål, at påvirke naturen så lidt som muligt i ”The Standish”.  Alkohol: 14,9%
Pris 759 kr.
  • -25%

2016 The Surly Muse,...

Årgang: 2016
Slot: Massena Vineyards
92 points af James Halliday "A blend of viognier and marsanne from a single vineyard in Gomersal, wild-fermented, part in barrel, part in tank. The marsanne gives some spine for the viognier, which in turn provides some flavour for the marsanne. Interesting wine, but needs time." 92 point på Vinbladet.dk Peter Winding skriver: " Frisk, let røget duft, meget elegant, let røget med fersken og citrus. Cremet og samtidig sprød, fyldig med frisk eftersmag, cremet med meget fin syre." 6 stjerner på Finansbureauet.dk " Vinen er skruet sammen af Viognier og en slat Marsanne. Og det er der kommet en helt forrygende vin ud af, som imponerer med sin kontrollerede vildskab. Fascinerende næse med floralt præg tilsat lidt kandiseret frugt og fedmefuld og frodig mund med righoldige mængder eksotisk frugt i retning af papaya og mango pakket ind i sirlig syre og forfinede fadnoter. Det er en uhyggelig god vin, som holder Viognierfanen meget højt. Prøv den!" Vinen er produceret på 85% Viognier og 15% Marsanne høstet i Koonunga Hill-området, der er det køligste område i Barossa Valley, beliggende i 300 meters højde.  Halvdelen af druerne er høstet tidligt, næsten 4 uger før den sidste halvdel. De først høstede druer bringer syre, friskhed og blomst, den sidste halvdel bringer tyngde og eksotisk frugt. Mosten er gæret op på naturgær, en halvedel på ståltank og en halvdel på fad. Alkohol: 13,5%
Normalpris 199 kr. -25% Pris 149 kr.

2020 JC´s Own Freestyler,...

Årgang: 2020
Slot: JC´s Own
5,5 Thumbs up Houlbergs Vinblog: Vinen skal drikkes af et stort bourgogneglas ... jeg prøvede først et mere slank hvidvinsglas og det fungerede ikke rigtigt. Men i rigtigt glas byder vinen på en duft af svag røg, kvæde, bergamotte, fersken, pærer, marcipan, mandler, lidt salt, kalk og måske endda med en fin,  lille og svag oxidering. Samtidig fornemmer man, at vinen er blød, rund, afbalanceret, lidt reserveret og tilbagetrukket. I munden går denne saltede og lidt kalkede smag igen. Der er krydderier, lidt fersken, abrikos og måske endda flere eksotiske frugter, tørret appelsinskal, en lille sødbitter tone og røg: Selvom vinen måske i duften er stille og reserveret ... og smagen starter på samme måde, så kommer der nærmest en lille smagseksplosion i din mund. Måske er en eksplosion ikke det rigtige ord, men det er som om, at kraften mere kommer som en rullende bølge og efterlader smagen utrolig lang tid munden. 94 point Wine Front "Citat Jaysen Collins"  "Jeg har altid været fan af bredere, mere teksturerede hvidvine. Fyldig, lidt voksagtig, en smule oxideret. Det får mig til at drømme, at jeg er på stranden i Sydfrankrig et eller andet sted, med sand mellem tæerne og ser langt mere flot ud, end jeg er i det virkelige liv. Så jeg har samlet et udvalg af hvide druesorter fra gamle vinstokke på tværs af Barossa og lavet en vin virkelig til min smag. så ligesom en freestyler, ingen form, intet manuskript - jeg tænkte, at jeg kunne lade druerne ligge lidt i tønden, måske sove på den en dag eller to for at se, hvordan den vil blive. Jeg anvendte den samme teori efter fermentering, lad den freestyle på bærme indtil den er aftappet. For at opbygge tekstur kørte jeg bare lejlighedsvis lidt rundt i fadene for at blande den med bærmen. Så når jeg har brug for en lille flugt fra virkeligheden, vil et lille glas af dette få mig til at svæve væk i min egen lille verden."  Druer: Gamle stokke med Chenin Blanc og Crouchen Angaston; Sauvignon Blanc, Adelaide Hills; Chardonnay, Krondorf Adelaide Hills Pinot Gris Alkohol: 13,5%
Pris 349 kr.

Old Vine Muscat, Chambers...

Årgang:
Slot: Chambers Rosewood Vineyards
94 point af James Halliday "Is old enough to have lost any red hues, but is still fresh and youthful, with raisins and warm spices illuminating the bouquet and palate alike. It is one of those wines that is so well-balanced and inviting, you might well regret the following morning how much you drank the night before."  6 stjerner på Finansbureauet.dk " En fascinerende Muscat, lavet efter solera metoden, som byder på en helt utrolig intensitet og viskositet og efterlader samtlige dessertvine i samme prisklasse i bakspejlet – i alle tilfælde når disciplinen hedder vin til ris a la mande. Besnærende næse med varme noter af julekrydderier tilsat en snert solbærrom og tørrede abrikoser og super cremet og indbydende mund med righoldige mængder mokka, kirsebærlikør, figner, rosiner, brændte mandler og kandiseret appelsinskal i skøn forening pakket ind i sagte røgnoter. Ren verdensklasse." 6 stjerner fra Houlberg: "I næsen er vinen klart mere moden, mere tør og klart dybere i alle aromaerne, har en lækker dekadence med valnødder, blommer samt svesker, dadler, let appelsin, lys tobak, mokka og chokolade. Smagsmæssigt bliver man igen svag i knæene, når man smager vinen, der har godt med tørret frugt, kandiserede kirsebær, figner, blommer, svesker og rosiner samt et fedt og olieret strejf af varme fra alkoholen, men – damm – flydende lækkerier. 95 point" Da Stephen arbejder efter solera system, så kan det nogle gange være kompliceret at forklare hvad der er blevet blandet med hvilket og hvornår. For pludselig udgøres en bestemt tønde af flere årgange og marker. Men han har altid notaterne i orden. Derfor ved han, at denne Old Vine Muscat primært indeholder Muscat fra en parcel med gamle stokke. Hovedparten af vinen er fra 2001 og 2007. Igennem tiden er tilsat andre soleras med en alder på mellem 15 og 100 år - for at nå frem til den helt rigtige koncentration og aroma.    Old Vine Muscat har større koncentration end den almindelige Muscat. Det er mørkere og mere koncentrerede nuancer man finder i duft og smag. Her er kandiserede blommer, svesker, figner og mokka. Helt enestående sødme, koncentration og krydderi i smagen. Flot vedholdende bid af syre og alkohol i eftersmagen. Super vin til chokolade desserter. Alkohol: 19%  
Pris 259 kr.