Australien

Der er 4 varer.

Viser 1-4 af 4 element(er)

Aktive filtre

  • Drue: Syrah/Shiraz

2017 Shiraz, Rutherglen,...

Årgang: 2017
Slot: Chambers Rosewood Vineyards
Rutherglen regionen er især kendt for sine hedvine på Muscat og Muscadelle, men området har også andet at byde på. Man glemmer lidt de almindelige bordvine i sin iver efter at få smagt de berygtede dessertvine. Og det er rigtig synd. Især når bordvinene ender ud med at smage som denne Shiraz. Den er ualmindeligt godt strikket sammen. Besidder al den vildskab som en australsk Shiraz skal have, men fremstår alligevel tæmmet og kølig i sin stil.  Vinen er gæret i åbne kar og der er foretaget 2 daglige "pump overs" for at udvinde farve af skallerne og køle gæringen ned. Gæringens temperatur har ligget relativt køligt omkring 25 grader, og det er her vi skal finde hemmeligheden bag den fine friske syre i vinen. Efter endt gæring har vinen lagret 12 måneder på 500 liters træfade af amerikansk eg. Man mødes af et væld af krydderi når man stikker næsen i glasset. Her er søde blommer, kirsebær, ingefær, vanille, virginia-tobak og sød lakrids. Fuldfed frugtfylde i munden hvor især kirsebær dominerer. Den sødlige frugt får flot modspil af frisk syre og lækkert lakridsbid.   Alkohol: 14,5%
Pris 143,00 kr.

2019 JC´s Own Greenock...

Årgang: 2019
Slot: JC´s Own
Druerne til denne vildbasse er hentet i Greenock området i Barossa.  Druerne er ikke blevet analyseret for sukker eller syre inden høst. De er simpelthen høstet lige præcis på det tidspunkt hvor Jaysen syntes de smagte bedst. Klaserne er blevet afstilket og druerne dumpet i et åbent gæringskar. Gæringen er startet naturligt og har varet cirka 6 uger. En del af gæringen foregik i karret, men inden gæringen var afsluttet blev den overført til træfade. Den vin der kunne løbe fra gæringskarret af sig selv "free run" blev fyldt på gamle egetræsfade. Den vin der kom ud af at presse skallerne blev overført til nye franske egetræsfade med medium toast. Sidstnævnte er vinens rygrad, den tanninholdige og krydrede basis-vin. Efter 18 måneders modning på træfadene er den færdige vin sat sammen - "free run" vinen er brugt i det omfang det var nødvendigt at blødgøre "basis-vinen" og overført til tank for at bundfælde. Vinen er tappet uden filtrering. Det siger sig selv, at vi har fat i en intens sag her. Den er ikke overraskende sort som blæk. Vildt intens næse med solbær, chokolade, sød lakrids og marcipan. Smagen er vanvittigt, med stor sødme. Solbær dominerer. Røget, flæsket eftersmag, der også byder på et godt bid fra tannin og de 15,5% alkohol. Ikke en vin for tøsedrenge. Samlet produktion: 758 flasker Alkohol: 14,5%
Pris 439,00 kr.

2017 Rocky Gully Shiraz,...

Årgang: 2017
Slot: Frankland Estate
Den australske vinguru James Halliday regner Frankland Estate for at være blandt de allerbedste producenter i Australien. Huset er beliggende ved Frankland River i det vestlige Australien, og er begunstiget af et lidt køligere klima end områderne mod øst. Det giver huset mulighed for at producere nogle Shiraz-vine, med et næsten europæisk snit. I Rocky Gully Shiraz er der iblandet en smule af den hvide drue Viognier. En metode man har anvendt ved Rhône-floden i Frankrig i mange år, for at lette og løfte den tunge Shiraz en smule. En del af vinen har tilbragt et år på træfade. Denne årgang er dybere og mere kompleks end tidligere årgange. Alkoholen er så også kravlet op på 14,0%. Det er dog sket uden at efterlade sprittet kant. Næsen er frisk med blåbær, solbær og peach melba yoghurt. Frisk og rank i munden, hvor det er kirsebær der tager over, med mørke pirrende krydderier. Lidt røget karakter i eftersmagen Alkohol: 14,0%
Pris 103,00 kr.

2016 Isolation Ridge...

Årgang: 2016
Slot: Frankland Estate
5 stjerner - Ekstra Bladet Masser af sorte bær i duften. En flot og harmonisk vin med brombær, sort peber, lakrids og vanilje. Flot længde og en vis dybde. 95 point af James Halliday Silver - Decanter World Wine Awards Shiraz druer fra Frankland Estates egen mark Isolation Ridge. Druerne er dyrket økologisk på husets afsides liggende marker, deraf navnet "Isolation". Druerne har gennemgået en lang kølig gæring, der virkelig har kunnet trække saft og kraft af skallerne, og er dernæst lagret 18 måneder på 500 liters franske egetræsfade i 18 måneder. Frankland River er et af de køligste vinområder på det australske kontinent og derfor har vinen en langt mere spændstig og næsten europæisk stil end man er vant til fra Australien. Vinen dufter af brombær, syltede blommer, mokka og lidt sød lakrids. I munden er den saftig og delikat med brombær, friske blåbær, og pirrer med mokka langt ud i eftersmagen. Alkohol: 14%
Pris 207,00 kr.