Der er 43 varer.

Viser 25-36 af 43 element(er)

Aktive filtre

  • Type: Hvidvin
  • Type: Rosévin
  • Type: Rødvin
  • Type: Tør hvidvin

2021 Gottsacker Chardonnay...

Årgang: 2021
Slot: Weingut Wöhrle
Siden 1990 har Chardonnay været tilladt i Baden. Druen har vokset i området længere, men har været klassificeret som Tafelwein. Det lyder helt vanvittigt. Især når man smager denne version fra Wörhle. Blindt ville man kunne havne i Puligny til enhver tid. Det er så fint, så raffineret, så elegant. Druerne har gennemgået en 12 timers macerering med mosten inden pres, og dernæst er mosten overført til træfade for at spontan-gære. 80% af fadene er nye, men hentet hos bødkeren Damy i Meursault, og tilføjer blot vinen en meget diskret fadnote. Vinen har hvilet på gærresterne til Juli året efter, og der er foretaget regelmæssig battonage. Dette må ubetinget være en af Tysklands bedste Chardonnay vine! Duft af ananas, fersken og pirrende krydderi fra fad. Cremet og lækker Chardonnay, med frugtsødme, der får modspil af citrusdrevet eftersmag med både mineralitet og let krydderi. Her er tyngde og sprødhed forenet på fornemste vis. Alkohol: 13,5% Restsukker: 1,4 gr/ltr Syre: 5,9 gr/ltr
Pris 399 kr.

2021 Spätburgunder Classic,...

Årgang: 2021
Slot: Weingut Burggarten
91 point i Jyllandsposten: Klassisk Ahr-signatur her. Frugten er let røget og mineralsk med noter af aske og våde sten ved siden af de røde bær, urtebolsje og et strejf af vanilje. Munden er let og luftig, antrittet animerende og saftspændt med dejlig harmonisk syre, der løfter vinen over i en saftig finale. 5 THUMBS UP på Houlbergs vinblog: Druerne til Spätburgunder Classic kommer fra flere forskellige marker, men er – som alle husets Spätburgunder vine – modnet på træfade, men hvor lang tid fremgår dog ikke, så derfor smager jeg blot på vinen. I glasset en herlig lys og teglstensrød og transparent farve, mens duften byder på animalsk landlighed, masser af lys frugt, jordbær, kirsebær og ribs, lidt nelliker, røg, sødme, brændte elementer samt vanilje, mælkechokolade med god rundhed. Det dufter sgu bare skidegodt. I munden er der en lidt bitterhed og røgede elementer ... frugten mest tranebær, jordbær og saftige kirsebær, masser af hvid peber, delikat sødmefuld og så har den en lys, let og elegant syre, lækker mineralitet, runde tanniner og samlet en kølig stil. For en Gutswein holder Paul Schäfer et vildt højt niveau, så atter 5 store tomler med pil opad Rystende lækker entry level Pinot Noir! Paul Schäfer beviser her, at han er en hamrende dygtig vinmager, der vil tages alvorligt. Her er virkelig kælet for druerne i produktionslokalet, afsluttet med lagring i 12 måneder på store gamle egetræsfade. Harmonisk smagsmæssigt. Her er masser af jordbær, hvid peber og vanille i næsen. Lækker mundfyldende frugt, igen med jordbær. Delikat sødmefuld, men samtidig med kølig frisk syrlighed. Det er som at spise friske danske modne jordbær. Lækker mineralitet og syrlighed i eftersmagen. En flot vin til retter med fjerkræ. Alkohol: 13%
Pris 189 kr.

2021 Spätburgunder Trocken,...

Årgang: 2021
Slot: Weingut Wöhrle
95 point på Flaskehalsen.nu 90 point på Spritnyt.com "Ganske intens i duft og smag med urter og lyse bær. Imødekommende, frisk med et let umodent præg, som givet vil dele vandene. Men intensitetet og afslutningen er flot" "Den velkendte lækre Wöhrle-stil. Frugten er superfyldig med god syre og balance, og eftersmagen byder på en god flok af krydderier og gavmild og vedvarende længde." Pinot Noir druer høstet fra markerne omkring byen Lahr. Druerne har gennemgået 10 dages macerering inden gæring og vinen har lagret 10 måneder på store gamle træfade. Vinen dufter udpræget af mørke kirsebær, med lidt jordbær og flæsket spicy tone underneden. Saftig blommet, kirsebær-agtig smag. Den delikate frugt holdes fint i skak af frisk syre, og slutter i en lækker spicy, urtet eftersmag. Frisk, sitrende og lækker. Alkohol: 13% Restsukker: 3,3 gr/ltr Syre: 5,8 gr/ltr
Pris 179 kr.

2021 Wine Not? Riesling...

Årgang: 2021
Slot: Weingut Schmitges
5 Stjerner i Vinavisen: Der er modne gule blommer i duften af denne hvidvin. Smagen er dejlig og kompleks, tør og med en mineralsk note, der holder ud i den lange eftersmag. En mild og venlig vin og et godt bud på en ledsager til alt godt fra havet. Flasken har skruelåg. Ny vin fra Schmitges Vinen er lavet på druer fra det flade stykke i Erden og kold gæret på rustfri ståltanke for at beholde lethed og mineralitet. Dejlig aromatisk og let næse, umodne grønne æbler, fersken, melon, clementiner, hvide blomster, meget floral og har derudover et lille sødligt strejf. Som Kilian Schmitges siger "Great fruit with a nicely integrated acidity. This is what an uncomplicated everyday Riesling should taste like. So WINE NOT?" Alkohol 12 % Syre 8 gr/ltr Sukker 8 gr/ltr
Pris 129 kr.

2022 Blanc de Noir...

Årgang: 2022
Slot: Weingut Burggarten
Ved hjælp af et nænsomt pres af de røde druer, så bitterstoffer og farveudtræk undgås, så producerer Burggarten denne hvidvin på en traditionel rødvinsdrue. Fænomenet er udbredt i Champagne. Hos Burggarten producerer man en usædvanligt fræk hvidvin på Pinot Noir. Den har virkelig tyngde og fylde som en let rødvin, og så alligevel slet ikke - for den er frisk, læskende og lækker som en hvidvin. Vinen dufter af grønne jordbær og en anelse fersken, det er i munden der sker underværker. Vinen har en lækker cremet mundfylde, der går over i ren power. Grønne jordbær går igen, hvid peber og en mineralitet, hvor man næsten kan smage den skifer druerne er blevet skabt i. Super vin til en salat, eller sågar til en ret med kylling. Alkohol: 12,5% Restsukker: 7 gr/ltr Syre: 7,1 gr/ltr 
Pris 199 kr.

2022 Erdener Prälat Grosses...

Årgang: 2022
Slot: Weingut Schmitges
Erdener Prälat hyldes af topproducenter som værende en af de bedste marker ved Mosel. Med en stigningsprocent på op til 60, så er skråningen ikke ligefrem for drueplukkere med højdeskræk. Samtidig slår marken en næsten ampfi teater lignende bue og suger derfor nærmest sol og varme til sig. Her kan høstes druer af Auslese kvalitet hvert eneste år. GG - eller Grosses Gewächs er betegnelsen for en tør vin produceret af druer med Auslese-kvalitet. Betegnelsen blev indført, fordi en Auslese i forbrugerens verden altid har været sød, og Auslese Trocken ville på en eller anden måde bare lyde forkert. GG er med andre ord det ypperste inden for tør Riesling i Tyskland og produceres kun fra de bedste besiddelser. Andreas Schmitges producerer altid sin GG på naturgær. Det er med til at give vinen en ekstra dimension. Gæringen foregår i kølige omgivelser og varer derfor cirka 5 måneder. Derefter hviler vinen på gærresterne i 3 måneder, og der foretages regelmæssig battonage, hvor gæren hvirvles op i vinen. Denne proces tilføjer vinen noget fedme og igen større kompleksitet. Vinen dufter af abrikos, æblegrød og hybenblomster. Smagen er cremet, vedholdende og stringent, en vin i fantastisk balance. Eftersmagen byder på citrusbid og lidt tørret abrikos. En fantastisk Riesling, som kan drikkes med fornøjelse nu, men som kun vil blive endnu bedre hvis du har tålmodighed til at gemme den både 5 og/eller 10 år. Restsukker 6,5 gr./ltr. Syre 7,6 gr./ltr. Alkohol 13,5%
Pris 369 kr.

2022 Quereinsteiger, Weiss...

Årgang: 2022
Slot: Weingut Schmitges
Duft af overmoden banan, fersken og lidt nybagt rugbrød. Delikat sødmefuld smag, hvor den fuldmodne frugt får modspil af pirrende krydderi. Olieret og vedholdende eftersmag. Perfekt match til stærke retter med karry og chili. Restsukker 7 gr/ltr Syre 6 gr/ltr Alkohol: 12,5% 
Pris 169 kr.

2022 Riesling Grauschiefer,...

Årgang: 2022
Slot: Weingut Schmitges
QbA fra den øverste del af Erdener Treppchen og Erdener Herrenberg. Kølig afdæmpet næse med lidt fersken og blomst. Smagen byder på cremet delikat frugtsmag og en stringent mineralitet, som løfter denne vin til et niveau hvor den slet ikke hører hjemme. Et brag af en vin til en meget, meget fornuftig pris. Drik den som ledsager til lette fiskeretter, suppe, sushi eller tærter. Restsukker 8,9 gr./ltr. Syre 6,9 gr./ltr. Alkohol 12,5%
Pris 149 kr.

2022 Rosé Spätburgunder...

Årgang: 2022
Slot: Weingut Burggarten
Smuk halvtør rosé produceret på Pinot Noir med kort skindkontakt. Vinen er gæret og lagret på rustfrit stål for at bevare frikhed og frugt. Vinen dufter af jordbær, kirsebærblomst  og en anelse nybagt brød. I munden er vinen cremet og delikat med friske noter af jordbær og fersken. Lækkert frisk bid i eftersmagen, der udligner sødmen og gør denne vin til et utroligt behageligt selskab. Alkohol:11% Syre: 7,5 g/l Restsukker: 16 g/l 
Pris 189 kr.

2022 Rosé Spätburgunder...

Årgang: 2022
Slot: Weingut Schmitges
Schmitges har skabt en velsmagende, frisk, sødmefuld, guddommelig saft, som man ikke kan andet end holde af. Eneste problem er, at flaskerne er for små. Vinen er produceret på Spätburgunder, med ganske kort skindkontakt. Nok til, at vinen har fået sin let pinke kulør fra skallerne, og nok til, at vinen dufter og smager af Pinot Noir. Det dufter af jordbær, honningmelon, orangeskal og Kongen af Danmark bolsjer. Sødmefuld og saftig smag, den er sød ja, men med pirrende frisk og let krydret eftersmag. Server den kold og drik den i muntert selskab. Hvis selskabet ikke er muntert, så skal det nok blive det! Alkohol: 12% Syre: 7 gr/ltr Restsødme: 10 gr/ltr
Pris 339 kr.

2022 Spätburgunder...

Årgang: 2022
Slot: Weingut Burggarten
4 stjerner på Vivino.com 5 stjerner på Vinavisen.dk Fra den lille, tyske vinregion Ahr kommer denne elegante og lækre rødvin på druen Spätburgunder - også kaldet Pinot Noir. Den udvikler sig fint i munden med sin lette, krydrede smag, tilpas syre og lille sødme. Vinen er dyrket på denne vulkanske undergrund siden 1970'erne. Disse betingelser fremmer Spätburgunders elegante karakter og giver vinen sine mineralske noter. I næsen finder man kirsebær, jordbær, lidt lakrids samt urtede noter. Alkohol: 13,5%
Pris 189 kr.

2022 Weissburgunder...

Årgang: 2022
Slot: Weingut Burggarten
Uimodståelig Weissburgunder med stor fedme, kompakt og tæt struktur. I næsen finder man pærer, æbler, honning og hvide blomster. Vinen har en dejlig og knivskarp syre, der giver fedmen modspil. Vinen er lagret 8 mdr. på fransk eg, hvor 30% er nye fade. 6,2 gr./ltr. Syre 3,1 gr./ltr Restsukker 13 % Alkohol
Pris 239 kr.