Der er 20 varer.

Viser 13-20 af 20 element(er)

Aktive filtre

  • Type: Rosévin
  • Type: Rødvin

2018 Spätburgunder...

Årgang: 2018
Slot: Weingut Burggarten
4 stjerner på Vivino.com 5 stjerner på Vinavisen.dk Fra den lille, tyske vinregion Ahr kommer denne elegante og lækre rødvin på druen Spätburgunder - også kaldet Pinot Noir. Den udvikler sig fint i munden med sin lette, krydrede smag, tilpas syre og lille sødme. Vinen er dyrket på denne vulkanske undergrund siden 1970'erne. Disse betingelser fremmer Spätburgunders elegante karakter og giver vinen sine mineralske noter. I næsen finder man kirsebær, jordbær, lidt lakrids samt urtede noter. Alkohol: 13,5%
Pris 143,00 kr.

2019 Schliengener Pinot...

Årgang: 2019
Slot: Weingut Blankenhorn
Druerne til denne VDP. Ortswein gennemgår en kold macerering. Vinen gæres i åbne træfade i 12 til 20 uger inden vinen bliver hældt på barrique for til sidst at lagre i 12-14 måneder. I næsen finder man  kirsebær, hindbær, lilla blomster, hvid peber samt lidt røg. I smagen mødes man ligeledes af Kirsebær, hindbær,  noter af træ og bløde tanniner.  Alkohol: 13% Restsukker: 0,8 gr/ltr Syre: 5,2 gr/ltr
Pris 159,00 kr.
  • -25%

2019 Spätburgunder Classic,...

Årgang: 2019
Slot: Weingut Burggarten
91 point i Jyllandsposten: Klassisk Ahr-signatur her. Frugten er let røget og mineralsk med noter af aske og våde sten ved siden af de røde bær, urtebolsje og et strejf af vanilje. Munden er let og luftig, antrittet animerende og saftspændt med dejlig harmonisk syre, der løfter vinen over i en saftig finale. 5 THUMBS UP på Houlbergs vinblog: Druerne til Spätburgunder Classic kommer fra flere forskellige marker, men er – som alle husets Spätburgunder vine – modnet på træfade, men hvor lang tid fremgår dog ikke, så derfor smager jeg blot på vinen. I glasset en herlig lys og teglstensrød og transparent farve, mens duften byder på animalsk landlighed, masser af lys frugt, jordbær, kirsebær og ribs, lidt nelliker, røg, sødme, brændte elementer samt vanilje, mælkechokolade med god rundhed. Det dufter sgu bare skidegodt. I munden er der en lidt bitterhed og røgede elementer ... frugten mest tranebær, jordbær og saftige kirsebær, masser af hvid peber, delikat sødmefuld og så har den en lys, let og elegant syre, lækker mineralitet, runde tanniner og samlet en kølig stil. For en Gutswein holder Paul Schäfer et vildt højt niveau, så atter 5 store tomler med pil opad Rystende lækker entry level Pinot Noir! Paul Schäfer beviser her, at han er en hamrende dygtig vinmager, der vil tages alvorligt. Her er virkelig kælet for druerne i produktionslokalet, afsluttet med lagring i 12 måneder på store gamle egetræsfade. Harmonisk smagsmæssigt. Her er masser af jordbær, hvid peber og vanille i næsen. Lækker mundfyldende frugt, igen med jordbær. Delikat sødmefuld, men samtidig med kølig frisk syrlighed. Det er som at spise friske danske modne jordbær. Lækker mineralitet og syrlighed i eftersmagen. En flot vin til retter med fjerkræ. Alkohol: 13%
Normalpris 143,20 kr. -25% Pris 107,00 kr.
  • -40%

2019 Spätburgunder Trocken,...

Årgang: 2019
Slot: Weingut Schmitges
Spätburgunder, eller Pinot Noir, som den kaldes udenfor Tyskland, vinder mere og mere frem i vores grænseland mod syd. Tyskerne er blevet helt vanvittigt dygtige til at tøjle druen, og er også godt hjulpet på vej af klimaforandringer, som har hævet middeltemperaturen i de tyske vinområder ganske betragteligt. I dag kan man så langt mod nord som i Ahr, dyrke kloner af Pinot Noir, som for 20-25 år siden kun ville modne hvis de stod med rødderne i godt gammeldags burgundisk klima. Schmitges har også taget druen til sig, og fundet en lille parcel på Lösnicher Försterlay, der er nabomark til Erdener Treppchen og består af grå skifer på direkte sydvendt skråning. Herfra producerer han denne saftige og imødekommende Pinot Noir. Vinen har lagret 8 månder på store 2-3 år gamle træfade. Den fremstår med en diskret næse med lidt varme jordbær og smørkaramel. Smagen er let, delikat og saftig. Sødmefuld frugt kæler næsten for tungen. Blidt og kærligt. Her er ingen vred tannin eller ubehersket syre. En super vin til svampe eller retter med lyst kød. Drik den let afkølet af store glas, og hav en ekstra på lager, for den første forsvinder hurtigt!  Alkohol: 13% Restsukker 1.0 g/l Syre 4.2 g/l 
Normalpris 183,20 kr. -40% Pris 110,00 kr.

2019 Walporzheimer...

Årgang: 2019
Slot: Weingut Burggarten
93 Point i jylladsposten: Intens pinot fra gamle stokke på de terrasserede, skifferholdige marker ved Walporzheim. Klassisk Ahr og dog halvmoderne vin. Kompakt, tæt og knyttet, her er høj modenhed og pæn faddominans at spore. Masser af tørstof, flot intensitet og et solidt klem fra tanninerne. Næsen er både røget og let jordet i udtrykket. Den mørke frugt oser af blomme, kirsebær, medicinskab og lidt tobaksblade. Her er sågar urtebolsje og et strejf af baconfedt. Smagen er ganske kødfuld og løftes af en saltsmagende, drivende saftig syre og bittersød tannin. Vild ny parcel i Burggartens sortiment. Vild, fordi den ligger for foden af skifer-skråningen ved Kräuterberg, smager af skifer og røg, men er både frugtig moden og lækker. Det begrænsede udbytte i årgangen har givet usædvanligt flotte vine hos Burggarten. Vinen besidder en intensitet som er helt uhørt. Det er nærmest en eksplosion i munden. Det prirre og prikker med mørke bær og fyrige krydderier. Så intenst, og alligevel så elegant. Hvis du vil vide hvad ægte Ahr Pinot er, så har du chancen her. Viril, mineralsk, fornøjelig.  Alkohol: 13,5%  
Pris 279,00 kr.

2021 Rosé Spätburgunder,...

Årgang: 2021
Slot: Weingut Schmitges
Schmitges har skabt en velsmagende, frisk, sødmefuld, guddommelig saft, som man ikke kan andet end holde af. Eneste problem er, at flaskerne er for små. Vinen er produceret på Spätburgunder, med ganske kort skindkontakt. Nok til, at vinen har fået sin let pinke kulør fra skallerne, og nok til, at vinen dufter og smager af Pinot Noir. Det dufter af jordbær, honningmelon, orangeskal og Kongen af Danmark bolsjer. Sødmefuld og saftig smag, den er sød ja, men med pirrende frisk og let krydret eftersmag. Server den kold og drik den i muntert selskab. Hvis selskabet ikke er muntert, så skal det nok blive det! Alkohol: 12% Syre: 7 gr/ltr Restsødme: 15 gr/ltr
Pris 103,00 kr.

Smagekasse Spätburgunder...

Årgang:
Slot:
Her får du beviset for, at tyskerne har knækket koden for hvordan man producerer Pinot Noir. Lad det være sagt med det samme,  niveauet er højt på alle tre vine. Burggarten fra Ahr producerer rank og mineralsk Pinot Noir med stor dybde og intensitet fra en undergrund af skifer og basalt. Schmitges fra Mosel producerer dyb og mørk Spätburgunder fra en undergrund af Skifer/Grå ler. Wöhrle fra Baden producerer en mere saftig og let krydret Spätburgunder fra en undergrund af Löss. Du får kort og godt tre forskellige stilarter her, fra tre forskellige producenter i tre forskellige områder.  
Pris 470,00 kr.

Smagekasse Weingut Blankenhorn

Årgang:
Slot: Weingut Blankenhorn
I denne smagekasse får du mulighed for at smage 3 forskellige vine fra Weingut Blankenhorn i Baden. Vinene er helholdsvis Ortweine og Erste Lage: Schliengen Chardonnay, Blankenhorn Druerne i denne Ortswein gæres i rustfri stål tanke, og dernæst overføres mosten træfade henholdvis Barrique (228 L), Tonneaux (500 L) for at lagre. Vinen gennemgår delvis malolaktisk gæring og hviler til sidst 6 måneder på gærresterne før aftapning. Schliengener Pinot Noir, Blankenhorn Druerne til denne VDP. Ortswein gennemgår en kold macerering. Vinen gæres i åbne træfade i 12 til 20 uger inden vinen bliver hældt på barrique for til sidst at lagre i 12-14 måneder. I næsen finder man  kirsebær, hindbær, lilla blomster, hvid peber samt lidt røg. I smagen mødes man ligeledes af Kirsebær, hindbær,  noter af træ og bløde tanniner. Schliengener Ölacker Spätburgunder, Blankenhorn Fra Schliengener Ölacker VDP.Erste Lage kommer denne fantastiske feminine Spätburgunder. Druerne bliver afstilket inden de gennemgår en kold macerering. Vinen gæres i åbne træfade i 12 til 20 uger inden vinen bliver hældt på barrique for til sidst at  lagre i 12-18 måneder. I næsen finder man søde kirsebær, hindbær, brombær, hasselnødder samt mandler. I smagen mødes man ligeledes af Kirsebær, hindbær, sellerisalt, gulerødder, bløde noter af træ men hovedsagelig kirsebærfrugt
Pris 718,00 kr.