Tyskland

Der er 17 varer.

Viser 1-12 af 17 element(er)

Aktive filtre

  • Type: Halvtør hvidvin
  • Type: Tør hvidvin
  • Indhold: 750

2021 Blanc de Noir...

Årgang: 2021
Slot: Weingut Burggarten
Ved hjælp af et nænsomt pres af de røde druer, så bitterstoffer og farveudtræk undgås, så producerer Burggarten denne hvidvin på en traditionel rødvinsdrue. Fænomenet er udbredt i Champagne. Hos Burggarten producerer man en usædvanligt fræk hvidvin på Pinot Noir. Den har virkelig tyngde og fylde som en let rødvin, og så alligevel slet ikke - for den er frisk, læskende og lækker som en hvidvin. Vinen dufter af grønne jordbær og en anelse fersken, det er i munden der sker underværker. Vinen har en lækker cremet mundfylde, der går over i ren power. Grønne jordbær går igen, hvid peber og en mineralitet, hvor man næsten kan smage den skifer druerne er blevet skabt i. Super vin til en salat, eller sågar til en ret med kylling. Alkohol: 12,5% Restsukker: 7 gr/ltr Syre: 7,1 gr/ltr 
Pris 159,00 kr.

2019 Erdener Treppchen...

Årgang: 2019
Slot: Weingut Schmitges
92/100 I  Vinexpressen: "Indtagende og saftig riesling med strejf af botrytis, honning og lidt tropejuice. Mosel med en enorm intensitet, den klassiske blomstrede frugtighed og et lille strejf af dåsemandariner på den fede måde. En vin, der flot viser, hvor stor Mosel er i 2019" I 2016 eksperimenterede Andreas Schmitges med at producere tre topvine på henholdsvis  granitfad, ståltank og træfad . Eksperimentet har ført indkøb af endnu et granitfad, samt et par fantastiske GG´er årgang 2018 med sig. Denne udgave fra Erdener Treppchen er gæret på spontangæret på granit og har derefter tilbragt 5 måneder sur lie i granitfadet. Inden aftapning har vinen fået lov at modne 3 måneder på et stort gammelt træfad. Kombinationen granit/træ er særdelses vellykket. Friskheden og renheden fra granitten, kombineret med let krydderi fra træfad er enormt vellykket, og et resultat af netop 2016 udgaverne. Vinen dufter af malt, græs, klatre-hortensia, tørret citron-skal og lime. Smagen er cremet, med lækker sødmefuld lidt fersken-agtig frugt, der langsomt glider fra det delikat frugtige over i et frisk køligt citrus-bid. At drikke denne prægtige Riesling, føles som en stille kølende vind på en varm sommerdag. Fremragende vin til skaldyr. 13,0% alkohol 7,1 g/l restsukker 6,0 g/l syre
Pris 279,00 kr.

2019 Gottsacker Chardonnay...

Årgang: 2019
Slot: Weingut Wöhrle
Siden 1990 har Chardonnay været tilladt i Baden. Druen har vokset i området længere, men har været klassificeret som Tafelwein. Det lyder helt vanvittigt. Især når man smager denne version fra Wörhle. Blindt ville man kunne havne i Puligny til enhver tid. Det er så fint, så raffineret, så elegant. Druerne har gennemgået en 12 timers macerering med mosten inden pres, og dernæst er mosten overført til træfade for at spontan-gære. 80% af fadene er nye, men hentet hos bødkeren Damy i Meursault, og tilføjer blot vinen en meget diskret fadnote. Vinen har hvilet på gærresterne til Juli året efter, og der er foretaget regelmæssig battonage. Dette må ubetinget være en af Tysklands bedste Chardonnay vine! Duft af ananas, fersken og pirrende krydderi fra fad. Cremet og lækker Chardonnay, med frugtsødme, der får modspil af citrusdrevet eftersmag med både mineralitet og let krydderi. Her er tyngde og sprødhed forenet på fornemste vis. Alkohol: 13,5% Restsukker: 1,4 gr/ltr Syre: 5,9 gr/ltr
Pris 319,00 kr.

2021 Riesling Vom Berg,...

Årgang: 2021
Slot: Weingut Schmitges
QbA fra den øverste del af Erdener Treppchen og Erdener Herrenberg. Cremet fersken og ananas med rank syre og flot mineralitet. Vinen har restsødme, men sødmen får meget fint modspil af vinens syrlighed. Perfekt ledsager til krydrede eller stærke retter med fjerkræ eller fisk. Sødmen giver fint modspil til det stærke. Kan også anvendes til sushi hvor soya, wasabi og ingefær får lidt modvægt. Restsukker 25,2 gr./ltr. Syre 8,4 gr./ltr. Alkohol 11%
Pris 103,00 kr.

2021 Ürziger Würzgarten...

Årgang: 2021
Slot: Karl Erbes
5 Thumbs up på Houlbergs Vinblog: Så er vi der igen ... altså på Weingut Karl Erbes' parcel på den 56 hektar store, stejle og berømte Ürziger Würzgarten mark. Derfra smager vi husets 2021 Ürziger Würzgarten Riesling Feinherb. Som jeg skrev sidste gang, så er det en vin, som jeg har smagt tidligere ... både i årgang 2018, 2019 og 2020. Det er dog ikke Karl, som har lavet vinen, men i stedet Karls søn Stefan, som i dag har overtaget driften af de 7 hektar vinmarker og nu laver alle vinene. Og de laves meget klassisk … ikke så megen fokus på de tørre vin, for fokus på vine med sødme-/syrebalance er vigtigst, så derfor er de fleste vine søde eller halvsøde. Derfor har vinhuset også har stor eksport til bl.a. det asiatiske marked. Her smager vi Erbes' 2021 Ürziger Würzgarten Riesling Feinherb, som Propperiet selv kalder den mest traditionelle Mosel vin i deres sortiment. Vinen har pæn restsødme med 18-25 gram restsukker pr. liter, men hvor nogle Feinherb vine godt kan virke nærmest tørre i deres stil, så kan sødmen i denne vin her virkelig smages. I næsen er det totalt æblekage suppleret med lidt tropisk frugt, fersken, melon, ananas og banan ... præcis som forrige årgang. Det er en venlig vin med fylde, krop og sødme ... har et nærmest tørret mineralitet, men det er sødmen, som altså fylder. Smagsmæssigt er det easydrinking ... masser af modne æbler, æblesaft og æbletærte, en lille lemon bitterhed, men både lemon- og citronfrugter er nærmest syltede og kommer sammen med ananas, pærer i honning, mandarin og en vis cremet fedme. Det er en vin, som du kan drikke spandevis af, totalt bællelækker og alligevel kommer den med en lille og skjult mineralsk kant. Dermed er karakteren sådan lige mellem 4,5 og 5 houlbergske tomler. Vel nok den mest traditionelle Mosel-vin i vores sortiment. Stefan Erbes søger altid balancen mellem sødme og syre i hans vine, og er klart orienteret mod at udnytte vinenes syre til at opnå restsødme. Han besiddelser ligger næsten alle på Ürziger Würzgarten. Marken med den røde skifer. Det er næsten som om skiferens farve går igen i vinen. Det er eksotisk spicy Riesling der kommer herfra. Vinen byder på lækker sødmefuld næse med papaya og fersken. Smagen er sødmefuld og frisk på samme tid og ender ud i et let krydret bid. En super vin til asiatiske retter. Restsødme 20 gr./ltr. Syre 6,8 gr./ltr. Alkohol: 12%
Pris 103,00 kr.

2020 Riesling "Vom Haus",...

Årgang: 2020
Slot: Weingut Schmitges
6 stjerner Den korte Avis: "Vine fra de stejle bjergsider langs den tyske Mosel-flod er det altid en stor fornøjelse at lægge smagsløg til. Det gælder også denne tørre, sødmefulde og mineralske Riesling fra 1744-årstallets vingård, der ligger i Mittel-Mosel-landsbyen Erden. Vinen er gæret ved lav temperatur, og den lange gæring bevirker, at den færdige vin fremstår med blomst, elegance og mineral i duft og smag. Kvaliteten overgår prisen mange gange" 88/100 i Vinexpressen: "Lille strejf af bolsjer, ananas og gule stenfrugter. Ganske intens i smagen med god ekstraktion, en let markeret frugtsødme, der toppes op af en god fylde og en vedvarende syre i eftersmagen, der får den til at hænge godt i munden" Vinen er lavet på druer fra det flade stykke i Erden og kold gæret på rustfri ståltanke for at beholde lethed og mineralitet. Dejlig aromatisk og let næse, umodne grønne æbler, fersken, melon, clementiner, hvide blomster, meget floral og har derudover et lille sødligt strejf. Alkohol 12,5% Syre 8 gr/ltr Sukker 8,8 gr/ltr
Pris 95,00 kr.

2020 Ürziger Würzgarten...

Årgang: 2020
Slot: Karl Erbes
Det skrev anmelderne om årgang 2019: 5 stjerner på Houlbergs Vinblog : Smagsmæssigt er det en lækker Riesling med sødmebarometeret åbnet for solens varme. Der er ananas, pærer i honning, mandarin og en olieret krop som på en bodybuilder uden sixpack. Det løber let gennem svælget med pimpegaranti, cremet og venlig ... svagt lige citroner og svag grape til at holde den skinnende bodybuilder i hånden ... og hvor er det smagfuldt. 6 stjerner Den korte Avis: "Et virkeligt pletskud" 5 stjerner i Vinavisen: Årgang 2020: 6/6 stjerner Den korte Avis: På vinslottet, der drives af kældermester Stephan Erbes, formår man uanset høstudbyttets kvalitet i selv de vanskeligske årgange at præstere vin i verdensklasse. Syren fra druerne, flinten fra jordbunden og sødmen i den lange eftersmag går op i en sjælden enhed. Det er bare lækkert at lægge smagsløg til. Nu kan vi tilbyde dig denne flotte Top-Riesling fra Mosel's super-vinmager Karl Erbes i 1 liter flaske! Der er tale om Riesling på højeste niveau fra firmaet Karl Erbes beliggende for foden af stejle Ürziger Würzgarten i Mosel. Den ekstremt stejle, dybe røde skiferjord gør vinene fra "Ürziger Würzgarten" unikke i Mosel. Huset Erbes er noget specielt og både kendt og anderkendt i hele Mosel. Karl Erbes var hvad man kan kalde en af denne verdens første "Flying Winemakers". Han brugte dog ikke flyver, men drønede rundt på scooter og producerede vin for flere af tophusene ved Mosel. I dag er det Karl´s søn Stefan Erbes der står for produktionen på stedet, og han har formået at løfte huset ind i en ny æra. Dette er Riesling fra Mosel når den er bedst. Køb nu til ekstra lav pris i 1 liters flasker! Frisk, frugtagtig vin med noter af fersken og citrus. I smagen finder man petrolium, æbler samt fersken. Den gør det fremragende til fisk. Sammen spillet mellem rest sødmen og syren gør den meget harmonisk og er også ideel som en forfriskende terrasse vin. Restsukker 8 gr/ltr. Syre 6,8 gr./ltr. Alkohol: 12%
Pris 111,00 kr.

2020 Vom Roten Schiefer...

Årgang: 2020
Slot: Weingut Schmitges
Vinen er en Ortswein, som kommer fra stejle syd/sydvest vendte marker med undergrund af de rød skifer.I næsen finder man nektarin, abrikos og fersken næsen. Balsamerende sødme i munden, hvor især fersken dominerer. Det er en Kabinett med 50 gr. restsukker, men hvor syren løfter og gør den let og frisk på samme tid. Prøv den til dit oste bord. Restsukker 50 gr./ltr. Syre 8,5 gr./ltr. Alkohol 9%
Pris 143,00 kr.

2020 Grauburgunder, Weingut...

Årgang: 2020
Slot: Weingut Schmitges
Vinen er produceret af Grauburgunder, eller Pinot Gris som den kaldes i Alsace. Vinen er gæret og lagret på ståltank.  Fersken, mirabelle og orangeskal i næsen. Eksotisk, men frisk på samme tid. Delikat cremet mundfornemmelse, der rundes af, af kølig mineralitet og frisk syre. Ualmindeligt velsmagende. Et brag af en sommervin. Alkohol 12,5% Restsukker 5 gr/ltr Syre 6 gr/ltr
Pris 119,00 kr.

2020 Erdener Prälat...

Årgang: 2020
Slot: Weingut Schmitges
Erdener Prälat hyldes af topproducenter som værende en af de bedste marker ved Mosel. Med en stigningsprocent på op til 60, så er skråningen ikke ligefrem for drueplukkere med højdeskræk. Samtidig slår marken en næsten ampfi teater lignende bue og suger derfor nærmest sol og varme til sig. Her kan høstes druer af Auslese kvalitet hvert eneste år. Denne Erdener Prälat Riesling Reserve er produceret med 30 gr. restsukker hvilket gør vinen særdeles velegnet til at gemme i kælderen de næste 20 år.  Ofte vil vinen indeholde en lille procentdel druer der er angrebet af Edelfäule, men i 2020 blev de frasorteret, så det er renhed og mineralitet der er i højsædet i denne årgang. Edelfäule tilføjer vinen en lidt spicy note. Restsukker 30 gr./ltr. Syre 7,5 gr./ltr. Alkohol 11,0% Gemmepotentiale: minimum 20 år 
Pris 319,00 kr.

2019 Erdener Prälat Grosses...

Årgang: 2019
Slot: Weingut Schmitges
UGENS VIN-HIT i VinExpressen 93½/100 i Vinexpressen: "Floral og meget raceren Mosel-vin med alle de klassiske dyder: solmodne æbler, lidt citrus og en kvart blomstermark – måske endda lidt nikkende kobjælder. Dejlig blød og saftig i munden med en let frugtsødme, der giver en smule cremethed. Afsluttes af en rank syre, der er så strunk som en lanse. Vidunderlig vin fra den lille 1½ hekstars Erdener Prälat"  Erdener Prälat hyldes af topproducenter som værende en af de bedste marker ved Mosel. Med en stigningsprocent på op til 60, så er skråningen ikke ligefrem for drueplukkere med højdeskræk. Samtidig slår marken en næsten ampfi teater lignende bue og suger derfor nærmest sol og varme til sig. Her kan høstes druer af Auslese kvalitet hvert eneste år. GG - eller Grosses Gewächs er betegnelsen for en tør vin produceret af druer med Auslese-kvalitet. Betegnelsen blev indført, fordi en Auslese i forbrugerens verden altid har været sød, og Auslese Trocken ville på en eller anden måde bare lyde forkert. GG er med andre ord det ypperste inden for tør Riesling i Tyskland og produceres kun fra de bedste besiddelser. Andreas Schmitges producerer altid sin GG på naturgær. Det er med til at give vinen en ekstra dimension. Gæringen foregår i kølige omgivelser og varer derfor cirka 5 måneder. Derefter hviler vinen på gærresterne i 3 måneder, og der foretages regelmæssig battonage, hvor gæren hvirvles op i vinen. Denne proces tilføjer vinen noget fedme og igen større kompleksitet. Vinen indeholder 5% druer der var angrebet af Edelfäule, dette tilføjer en lille spicy note. I næsen findes hvide markblomster, fersken, lime og man fornemmer en anelse botrytis gennem duften af tørret abrikos. Smagen er delikat, vedholdende, elegant og stringent på samme tid, og eftersmagen slipper ikke sit tag i din tunge bare sådan lige. Et monster af en Riesling, der vil kunne gemmes i minimum 10 år uden problemer. Restsukker 5,0 gr./ltr. Syre 7,9 gr./ltr. Alkohol 13,0%
Pris 295,00 kr.

2017 Erdener Treppchen...

Årgang: 2017
Slot: Weingut Schmitges
5,5 stjerner fra Houlbergs blog 2017 var et jubelår for vinbønderne ved Mosel. Al frugt var så sundt, så modent og så friskt. Og det går i den grad igen i vinene. I "normal-år" producerer Schmitges ikke Grosses Gewächs (der i virkeligheden svarer til en tør Auslese) fra marken Erdener Treppchen, men i 2017 kunne de ikke lade være. Normalt produceres denne type vin fra marken Erdener Prälat, der giver et meget eksotisk udtryk. Fra Erdener Treppchen er karakteren mere lime- og blomsteragtig. I 2016 eksperimenterede Andreas Schmitges med at producere tre topvine på henholdsvis  granitfad, ståltank og træfad . Eksperimentet har ført indkøb af endnu et granitfad, samt et par fantastiske GG´er årgang 2017 med sig. Denne udgave fra Erdener Treppchen er gæret på spontangæret på granit og har derefter tilbragt 5 måneder sur lie i granitfadet. Inden aftapning har vinen fået lov at modne 3 måneder på et stort gammelt træfad. Kombinationen granit/træ er særdelses vellykket. Friskheden og renheden fra granitten, kombineret med let krydderi fra træfad er enormt vellykket, og et resultat af netop 2016 udgaverne. Vinen dufter af malt, græs, klatre-hortensia, tørret citron-skal og lime. Smagen er cremet, med lækker sødmefuld lidt fersken-agtig frugt, der langsomt glider fra det delikat frugtige over i et frisk køligt citrus-bid. At drikke denne prægtige Riesling, føles som en stille kølende vind på en varm sommerdag. Fremragende vin til skaldyr. Restsukker: 6,8 gr/ltr Syre: 7,4 gr/ltr Alkohol: 12,5%  Lagringspotentiale: mindst 10 år 
Pris 207,00 kr.