Tyskland

Der er 10 varer.

Viser 1-10 af 10 element(er)

Aktive filtre

  • Type: Halvtør hvidvin
  • Type: Sød hvidvin
  • Region: Mosel

2020 Ürziger Würzgarten...

Årgang: 2020
Slot: Karl Erbes
6 stjerner i Den korte Avis: Vingården Karl Erbes med sine kun 5 hektarer jordtilliggende blev grundlagt i 1967. Markerne ligger på stejle mineralholdige skiferskråninger ned mod floden Mosel. Her dyrkes udelukkende Riesling-druer , og den nuværende ejer Stefan Erbes søger den balance mellem sødme og syre, som gør Moselvinene så attraktive. En lækker ledsager til fisk og andet godt fra havet. 5 Thumbs up på Houlbergs Vinblog: Vi har været der før ... på Weingut Karl Erbes' parcel på den 56 hektar store, stejle og berømte Ürziger Würzgarten mark. Derfra smager vi husets 2020 Ürziger Würzgarten Riesling Feinherb. Det er en vin, som jeg har smagt tidligere ... både i årgang 2018 og 2019. Det er dog ikke Karl, som har lavet vinen, men i stedet Karls søn Stefan, som i dag har overtaget driften af de 7 hektar vinmarker og nu laver alle vinene. Og de laves meget klassisk … ikke så megen fokus på de tørre vin, for fokus på vine med sødme-/syrebalance er vigtigst, så derfor er de fleste vine søde eller halvsøde. Derfor har vinhuset også har stor eksport til bl.a. det asiatiske marked. Her smager vi Erbes' 2020 Ürziger Würzgarten Riesling Feinherb, som Propperiet selv kalder den mest traditionelle Mosel vin i deres sortiment. Vinen har pæn restsødme med hele 20 gram restsukker pr. liter, men hvor nogle Feinherb vine godt kan virke nærmest tørre i deres stil, så kan sødmen i denne vin her virkelig smages. Og den minder i næsen om de to foregående årgange ... igen en omgang tropisk med fersken, melon, ananas og banan. Der er ikke petroleum eller i diesel, så på den måde minder den mest om 2019, men har også samme strejf af råolie, krop, fedme, sødme, sten og mineraler. Måske virker den endda lidt støvet. I munden overraskes du af masser af sødme ... igen er sluserne til nektarland åbne, så der er dømt bællefest. Det er Moselriesling, som man kan drikke litervis af. Der er ananas, pærer i honning, mandarin og vinen er cremet, småfed, bred samt buttet. Svagt fanges svagt lidt grape, lemon, citroner og sten ... men de er puttet godt nedenunder fedtlaget. Hvor er det dejligt" Vel nok den mest traditionelle Mosel-vin i vores sortiment. Stefan Erbes søger altid balancen mellem sødme og syre i hans vine, og er klart orienteret mod at udnytte vinenes syre til at opnå restsødme. Han besiddelser ligger næsten alle på Ürziger Würzgarten. Marken med den røde skifer. Det er næsten som om skiferens farve går igen i vinen. Det er eksotisk spicy Riesling der kommer herfra. Vinen byder på lækker sødmefuld næse med papaya og fersken. Smagen er sødmefuld og frisk på samme tid og ender ud i et let krydret bid. En super vin til asiatiske retter. Restsødme 20 gr./ltr. Syre 6,8 gr./ltr. Alkohol: 12%
Pris 103,00 kr.

2020 Ürziger Würzgarten...

Årgang: 2020
Slot: Karl Erbes
6 stjerner i Den korte Avis: 2020 beviser Kabinett "Roten Schiefer" endnu engang husets eminente formåen ud i at skabe balance i en vin. Smager man den blindt er det faktisk enormt svært at sige, om den er sød eller tør, men den holder altså over 20 gram restsukker. Vinen dufter af fersken, citrus og persille. Smagen er delikat, med god frugtfylde, og friskt syrligt bid. Eftersmagen er urtet og frisk, uden spor af sødme. En perfekt terrasse-vin, eller brug den til wok eller sushi. Restsødme: 20,6 gr./ltr Syre: 7,8 gr./ltr.
Pris 119,00 kr.

2020 Ürziger Würzgarten...

Årgang: 2020
Slot: Karl Erbes
Det skrev anmelderne om årgang 2019: 5 stjerner på Houlbergs Vinblog : Smagsmæssigt er det en lækker Riesling med sødmebarometeret åbnet for solens varme. Der er ananas, pærer i honning, mandarin og en olieret krop som på en bodybuilder uden sixpack. Det løber let gennem svælget med pimpegaranti, cremet og venlig ... svagt lige citroner og svag grape til at holde den skinnende bodybuilder i hånden ... og hvor er det smagfuldt. 6 stjerner Den korte Avis: "Et virkeligt pletskud" 5 stjerner i Vinavisen: Årgang 2020: 6/6 stjerner Den korte Avis: På vinslottet, der drives af kældermester Stephan Erbes, formår man uanset høstudbyttets kvalitet i selv de vanskeligske årgange at præstere vin i verdensklasse. Syren fra druerne, flinten fra jordbunden og sødmen i den lange eftersmag går op i en sjælden enhed. Det er bare lækkert at lægge smagsløg til. Nu kan vi tilbyde dig denne flotte Top-Riesling fra Mosel's super-vinmager Karl Erbes i 1 liter flaske! Der er tale om Riesling på højeste niveau fra firmaet Karl Erbes beliggende for foden af stejle Ürziger Würzgarten i Mosel. Den ekstremt stejle, dybe røde skiferjord gør vinene fra "Ürziger Würzgarten" unikke i Mosel. Huset Erbes er noget specielt og både kendt og anderkendt i hele Mosel. Karl Erbes var hvad man kan kalde en af denne verdens første "Flying Winemakers". Han brugte dog ikke flyver, men drønede rundt på scooter og producerede vin for flere af tophusene ved Mosel. I dag er det Karl´s søn Stefan Erbes der står for produktionen på stedet, og han har formået at løfte huset ind i en ny æra. Dette er Riesling fra Mosel når den er bedst. Køb nu til ekstra lav pris i 1 liters flasker! Frisk, frugtagtig vin med noter af fersken og citrus. I smagen finder man petrolium, æbler samt fersken. Den gør det fremragende til fisk. Sammen spillet mellem rest sødmen og syren gør den meget harmonisk og er også ideel som en forfriskende terrasse vin. Restsukker 8 gr/ltr. Syre 6,8 gr./ltr. Alkohol: 12%
Pris 111,00 kr.

2020 Ürziger in der...

Årgang: 2020
Slot: Karl Erbes
Endnu engang bøjer vi os i støvet over hvad Stefan Erbes går og laver på parcellen Kranklei. Det er så raffineret, så knuselskeligt dejligt blomstret og forfinet krydret, at man svæver højt over Mosel når man drikker det. De 91 gram sukker holdes i et fast greb af de 9,1 gram syre. Det bliver aldrig for meget. Vinen dufter af banan, ananas og fersken. Stor mundfyldende sødme, der samtidig er let og frisk. Slutter i et bid med pære og flintet mineralitet. Smager guddommeligt nu, men uha det kan blive stort når det får yderligere 4-5 års lagring. Drik den kølig på terrassen uden andet end godt selskab. Kan også anvendes til mild blåskimmelost eller en frugttærte.  Alkohol: 7,18% Restsukker: 91,0 gr/ltr Syre 9,1 gr/ltr 
Pris 143,00 kr.

2020 Ürzig in der Kranklei...

Årgang: 2020
Slot: Karl Erbes
Fuldstændig fantastisk glas Mosel Riesling. De 106 gram restsukker holder i et jerngreb af 9,6 gram syre. Det er præcision på allerhøjeste niveau dette her. Vinen dufter af fersken, marcipan, et bed med regnvåde margueritter, let tørret abrikos og revet appelsinskal. Vinen er delikat og cremet på tungen - og ja, man fornemmer sødme, men slet ikke på dessertvins-niveau. Prøv istedet med et chili-marineret andebryst. Man skulle tro vinen var skabt i Stefan Erbes hemmelige underjordiske laboratorium, men den er skabt i hans kælder af druer der nærmest er overjordiske.  Restsukker: 106 gram Syre: 9,6 gram Alkohol: 8%
Pris 199,00 kr.

2013 Erdener Treppchen...

Årgang: 2013
Slot: Karl Erbes
Stefan Erbes søger altid balancen mellem sødme og syre i hans vine, og er klart orienteret mod at udnytte vinenes syre til at opnå restsødme. Han besiddelser ligger næsten alle på Ürziger Würzgarten. Marken med den røde skifer. Det er eksotisk spicy Riesling der kommer herfra. Desuden har han parceller på Erdener treppchen. Vi er så heldige, at have fået fat i et lille parti af 2013 Erdener Treppchen Auslese, som viser hvor stort et potentiale Mosel Riesling har. Denne flaske fra 2013 gemmer på en helt fuldstændig fantastisk Riesling. Ananas, fersken og møgbeskidt benzinstander i næsen (Riesling-fans vil forstå hvad jeg mener). Delikat sødmefuld smag, der fylder og balsamerer munden med eksotisk frugt, for at ende i et flot pirrende og letkrydret bid. Noget nær perfekt! Den behøver ikke selskab af noget som helst. Skal bare nydes i behageligt selskab.   Restsukker: 77,2 gram Syre: 7,8 gram Alkohol: 8% 
Pris 239,00 kr.

2018 Erdener Prälat...

Årgang: 2018
Slot: Karl Erbes
Fra 50 graders hældning, gamle stokke, direkte sydvendt skråning. Her høstes druer af Auslese kvalitet hvert eneste år, med masser af tørstof. Marken er nærmest ikonisk ved Mosel, og derfor værner flere af de blot 11 producenter, der har besiddelser på marken, om historien og udstyrer vinen med den klassiske Prälat etiket. Man kan synes den er grim - man kan også bare være ligeglad, og nyde flaskens helt enestående indhold. Årgang 2018 dufter som mormors æblekage, lynghonning, fersken, rosenbusk og let abrikos krydderi. Stor delikat mundfyldende sødme, der balsamerer og forfører. Det hele afbalanceres i et fint citrusbid. Den har masser af sødme, men det hele er så let, friskt og raffineret, at man bare bliver glad i låget af at drikke den. Når det er sagt, så er dette en Auslese med et helt vanvittigt potentiale. Den bør gemmes 5-10 år.  Restsukker: 117 gram Syre: 8,4 Alkohol 7 % 
Pris 319,00 kr.

2016 Ürziger Würzgarten...

Årgang: 2016
Slot: Karl Erbes
94 point i Mosel Fine Wines "This Eiswein was harvested at 138° Oechsle on December 5, 2017. It offers a hugely aromatic and very pure nose of fruit salad, mint, fine herbs and a hint of slate. The wine proves driven by the fruity side on the palate, but the Eiswein acidity bite does not come through on the palate, it is rather the fruity side enhanced by a zesty acidity. The finish of this “Auslese GK Eiswein” styled wine is juicy and elegant." 93 point i Robert Parkers Wine Advocate "The 2016 Ürziger Würzgarten Riesling Eiswein is concentrated and ripe on the nose, though not as precise and clear as the perfect Eiswein should be. On the palate, however, this is a very fine and elegant, wellbalanced and delicate Riesling with vegetal flavors in the aftertaste. It is dense and velvety textured and shows nice, ripe and vital acidity. 215 grams per liter of residual sugar. A total of 180 liters were produced. 375-ml bottles. Tasted February 2018."
Pris 431,00 kr.

2018 Ürziger Würzgarten...

Årgang: 2018
Slot: Karl Erbes
Rieling druerne er høstet sent. Så sent ligner druerne saftige rosiner på vinplanterne. I 2018 var cirka 20% af de sent høstede druer angrebet af botrytis, som giver vinen sin særlige krydrede karakter. Vinen dufter af syltet kandiseret pære, overmoden banan og tørret abrikos. Sødmefuld smag med intensitet og power, fyrige tørrede krydderier, spændstig syre spiller på tungen og gør sødmen mindre sød. Helt vild eftersmag, der nærmest vokser i munden. Den smager af mere når den ikke er der!!! Delikat saftig og lækker. Til en dessert. ost eller en frugttærte. Alkohol: 8,5% Restsukker: 167,8 gr/ltr Syre: 9,1 gr/ltr
Pris 479,00 kr.

2019 Erdener Prälat Privat...

Årgang: 2019
Slot: Weingut Schmitges
6 thumbs up Houlbergs Vinblog: der er lige tilstrækkelig af alle elementer uden nogle dominerer. Der er fyldig eksotisk frugt, grillede citroner, salte mineraler, saftige æbler, lidt grape, en drilsk fed syre … men alt doseret til perfektion og måske derfor har Schmitges kaldt den Private Reserve og gemt den til familien … men nu drikker jeg min og er en glad, sød dreng Erdener Prälat hyldes af topproducenter som værende en af de bedste marker ved Mosel. Med en stigningsprocent på op til 60, så er skråningen ikke ligefrem for drueplukkere med højdeskræk. Samtidig slår marken en næsten ampfi teater lignende bue og suger derfor nærmest sol og varme til sig. Her kan høstes druer af Auslese kvalitet hvert eneste år. Schmitges har selv to parceller på Pralat. Denne er fra den allerøverste af parcellerne. De skriver ikke GG aka Großes Gewächs på vinen, da vinen jo ikke er tør, men den er altså fortsat lavet med nogle af de bedste druer hos vinhuset. I næsen findes tropisk frugt, fersken, lime og man fornemmer en anelse botrytis gennem duften af tørret abrikos. Smagen er delikat, vedholdende, elegant og stringent på samme tid, og eftersmagen slipper ikke sit tag i din tunge bare sådan lige. Et monster af en Riesling, der vil kunne gemmes i minimum 10 år uden problemer. Vinen er halvtør 11% alkohol 30 g/l restsukker 7,4 g/l syre
Pris 559,00 kr.