Tyskland

Der er 24 varer.

Viser 1-12 af 24 element(er)

Aktive filtre

  • Type: Halvtør hvidvin
  • Type: Rosévin
  • Type: Rødvin
  • Indhold: 750

2021 Riesling Vom Berg,...

Årgang: 2021
Slot: Weingut Schmitges
QbA fra den øverste del af Erdener Treppchen og Erdener Herrenberg. Cremet fersken og ananas med rank syre og flot mineralitet. Vinen har restsødme, men sødmen får meget fint modspil af vinens syrlighed. Perfekt ledsager til krydrede eller stærke retter med fjerkræ eller fisk. Sødmen giver fint modspil til det stærke. Kan også anvendes til sushi hvor soya, wasabi og ingefær får lidt modvægt. Restsukker 25,2 gr./ltr. Syre 8,4 gr./ltr. Alkohol 11%
Pris 103,00 kr.
  • -25%

2019 Spätburgunder Classic,...

Årgang: 2019
Slot: Weingut Burggarten
91 point i Jyllandsposten: Klassisk Ahr-signatur her. Frugten er let røget og mineralsk med noter af aske og våde sten ved siden af de røde bær, urtebolsje og et strejf af vanilje. Munden er let og luftig, antrittet animerende og saftspændt med dejlig harmonisk syre, der løfter vinen over i en saftig finale. 5 THUMBS UP på Houlbergs vinblog: Druerne til Spätburgunder Classic kommer fra flere forskellige marker, men er – som alle husets Spätburgunder vine – modnet på træfade, men hvor lang tid fremgår dog ikke, så derfor smager jeg blot på vinen. I glasset en herlig lys og teglstensrød og transparent farve, mens duften byder på animalsk landlighed, masser af lys frugt, jordbær, kirsebær og ribs, lidt nelliker, røg, sødme, brændte elementer samt vanilje, mælkechokolade med god rundhed. Det dufter sgu bare skidegodt. I munden er der en lidt bitterhed og røgede elementer ... frugten mest tranebær, jordbær og saftige kirsebær, masser af hvid peber, delikat sødmefuld og så har den en lys, let og elegant syre, lækker mineralitet, runde tanniner og samlet en kølig stil. For en Gutswein holder Paul Schäfer et vildt højt niveau, så atter 5 store tomler med pil opad Rystende lækker entry level Pinot Noir! Paul Schäfer beviser her, at han er en hamrende dygtig vinmager, der vil tages alvorligt. Her er virkelig kælet for druerne i produktionslokalet, afsluttet med lagring i 12 måneder på store gamle egetræsfade. Harmonisk smagsmæssigt. Her er masser af jordbær, hvid peber og vanille i næsen. Lækker mundfyldende frugt, igen med jordbær. Delikat sødmefuld, men samtidig med kølig frisk syrlighed. Det er som at spise friske danske modne jordbær. Lækker mineralitet og syrlighed i eftersmagen. En flot vin til retter med fjerkræ. Alkohol: 13%
Normalpris 143,20 kr. -25% Pris 107,00 kr.

2021 Rosé Spätburgunder,...

Årgang: 2021
Slot: Weingut Schmitges
Schmitges har skabt en velsmagende, frisk, sødmefuld, guddommelig saft, som man ikke kan andet end holde af. Eneste problem er, at flaskerne er for små. Vinen er produceret på Spätburgunder, med ganske kort skindkontakt. Nok til, at vinen har fået sin let pinke kulør fra skallerne, og nok til, at vinen dufter og smager af Pinot Noir. Det dufter af jordbær, honningmelon, orangeskal og Kongen af Danmark bolsjer. Sødmefuld og saftig smag, den er sød ja, men med pirrende frisk og let krydret eftersmag. Server den kold og drik den i muntert selskab. Hvis selskabet ikke er muntert, så skal det nok blive det! Alkohol: 12% Syre: 7 gr/ltr Restsødme: 15 gr/ltr
Pris 103,00 kr.

2021 Ürziger Würzgarten...

Årgang: 2021
Slot: Karl Erbes
5 Thumbs up på Houlbergs Vinblog: Så er vi der igen ... altså på Weingut Karl Erbes' parcel på den 56 hektar store, stejle og berømte Ürziger Würzgarten mark. Derfra smager vi husets 2021 Ürziger Würzgarten Riesling Feinherb. Som jeg skrev sidste gang, så er det en vin, som jeg har smagt tidligere ... både i årgang 2018, 2019 og 2020. Det er dog ikke Karl, som har lavet vinen, men i stedet Karls søn Stefan, som i dag har overtaget driften af de 7 hektar vinmarker og nu laver alle vinene. Og de laves meget klassisk … ikke så megen fokus på de tørre vin, for fokus på vine med sødme-/syrebalance er vigtigst, så derfor er de fleste vine søde eller halvsøde. Derfor har vinhuset også har stor eksport til bl.a. det asiatiske marked. Her smager vi Erbes' 2021 Ürziger Würzgarten Riesling Feinherb, som Propperiet selv kalder den mest traditionelle Mosel vin i deres sortiment. Vinen har pæn restsødme med 18-25 gram restsukker pr. liter, men hvor nogle Feinherb vine godt kan virke nærmest tørre i deres stil, så kan sødmen i denne vin her virkelig smages. I næsen er det totalt æblekage suppleret med lidt tropisk frugt, fersken, melon, ananas og banan ... præcis som forrige årgang. Det er en venlig vin med fylde, krop og sødme ... har et nærmest tørret mineralitet, men det er sødmen, som altså fylder. Smagsmæssigt er det easydrinking ... masser af modne æbler, æblesaft og æbletærte, en lille lemon bitterhed, men både lemon- og citronfrugter er nærmest syltede og kommer sammen med ananas, pærer i honning, mandarin og en vis cremet fedme. Det er en vin, som du kan drikke spandevis af, totalt bællelækker og alligevel kommer den med en lille og skjult mineralsk kant. Dermed er karakteren sådan lige mellem 4,5 og 5 houlbergske tomler. 4 Stjerner i Vinavisen: En vegansk hvidvin med god frugtfylde og en hel del sødme uden af være direkte sød samt en anelse banan i eftersmagen. Vel nok den mest traditionelle Mosel-vin i vores sortiment. Stefan Erbes søger altid balancen mellem sødme og syre i hans vine, og er klart orienteret mod at udnytte vinenes syre til at opnå restsødme. Han besiddelser ligger næsten alle på Ürziger Würzgarten. Marken med den røde skifer. Det er næsten som om skiferens farve går igen i vinen. Det er eksotisk spicy Riesling der kommer herfra. Vinen byder på lækker sødmefuld næse med papaya og fersken. Smagen er sødmefuld og frisk på samme tid og ender ud i et let krydret bid. En super vin til asiatiske retter. Restsødme 20 gr./ltr. Syre 6,8 gr./ltr. Alkohol: 12%
Pris 103,00 kr.

2017 Neuenahrer,...

Årgang: 2017
Slot: Weingut Burggarten
5,5 Thumbs Up Houlbergs Vinblog: Smagsmæssigt er vinen cremet , men har en meget syrlig, frisk frugtsyre med ribs, rabarber, hindbær, syrlig/søde kirsebær, lidt søde krydderier, meget livlig, luftig og utrolig venlig. Det er en utrolig nem drikkevenlig vin, meget smagfuld, rund, elegant og lækker. Jeg har fra første fløjt været begejstret for Burggarten og denne vin forstærker bare denne forelskelse. Pinot Noir fra markerne omkring byen Neuenahr. Vinen har lagret 12 måneder på 2-3 år gamle barriques af fransk eg. Årgangen har uden tvivl gemme-potentiale. Den har mørk frugt i næsen. Delikat og sødmefuld smag, der lige nu bider fra sed let tannin-bid og frisk frugtsyre. En dekantering vil klæde den. Pinot Noir krydderi og fin mineralitet i eftersmagen. Alkohol: 13,5%
Pris 199,00 kr.
  • -30%

2020 Vom Roten Schiefer...

Årgang: 2020
Slot: Weingut Schmitges
Vinen er en Ortswein, som kommer fra stejle syd/sydvest vendte marker med undergrund af de rød skifer.I næsen finder man nektarin, abrikos og fersken næsen. Balsamerende sødme i munden, hvor især fersken dominerer. Det er en Kabinett med 50 gr. restsukker, men hvor syren løfter og gør den let og frisk på samme tid. Prøv den til dit oste bord. Restsukker 50 gr./ltr. Syre 8,5 gr./ltr. Alkohol 9%
Normalpris 143,20 kr. -30% Pris 100,00 kr.
  • -40%

2018 Spätburgunder Trocken,...

Årgang: 2018
Slot: Weingut Schmitges
Spätburgunder, eller Pinot Noir, som den kaldes udenfor Tyskland, vinder mere og mere frem i vores grænseland mod syd. Tyskerne er blevet helt vanvittigt dygtige til at tøjle druen, og er også godt hjulpet på vej af klimaforandringer, som har hævet middeltemperaturen i de tyske vinområder ganske betragteligt. I dag kan man så langt mod nord som i Ahr, dyrke kloner af Pinot Noir, som for 20-25 år siden kun ville modne hvis de stod med rødderne i godt gammeldags burgundisk klima. Schmitges har også taget druen til sig, og fundet en lille parcel på Lösnicher Försterlay, der er nabomark til Erdener Treppchen og består af grå skifer på direkte sydvendt skråning. Herfra producerer han denne saftige og imødekommende Pinot Noir. Vinen har lagret 8 månder på store 2-3 år gamle træfade. Den fremstår med en diskret næse med lidt varme jordbær og smørkaramel. Smagen er let, delikat og saftig. Sødmefuld frugt kæler næsten for tungen. Blidt og kærligt. Her er ingen vred tannin eller ubehersket syre. En super vin til svampe eller retter med lyst kød. Drik den let afkølet af store glas, og hav en ekstra på lager, for den første forsvinder hurtigt!  Alkohol: 13% Restsukker 1.0 g/l Syre 4.2 g/l 
Normalpris 183,20 kr. -40% Pris 110,00 kr.
  • -25%

2020 Rosé Vorspiel,...

Årgang: 2020
Slot: Weingut Burggarten
5 Stjerner Vinavisen : Klassisk og meget lækker rosé i den høje prisklasse. Der er noter af jordbær, hindbær og melon. Flasken har skruelåg. Smuk halvtør rosé produceret på Pinot Noir med kort skindkontakt. Vinen er gæret og lagret på rustfrit stål for at bevare frikhed og frugt. Vinen dufter af jordbær, kirsebærblomst  og en anelse nybagt brød. I munden er vinen cremet og delikat med friske noter af jordbær og fersken. Lækkert frisk bid i eftersmagen, der udligner sødmen og gør denne vin til et utroligt behageligt selskab. Alkohol:11% Syre: 7,5 g/l Restsukker: 16 g/l 
Normalpris 119,20 kr. -25% Pris 89,00 kr.

2018 Frühburgunder Trocken,...

Årgang: 2018
Slot: Weingut Burggarten
5½ stjerne på Houlbergs Vinblog "Æterisk let, syrlig og krydret. De lyse frugter er skønne, friske og syrlige, ribs, hindbær og umodne kirsebær. Syren er frisk og letlevende, letheden bedårende og sammenlagt en frisk, syrlig, blomsterrig vin." Pinot Noir Précoce er som navnet antyder en mutation af Pinot Noir. Mutationen er blevet rendyrket, da den har Pinot Noir´s indsmigrende karakter, men opnår denne på en langt kortere vækstsæson end Pinot Noir. I Tyskland kaldes sorten for Frühburgunder og dyrkes med stor succes i det kølige klima.  Burggarten´s Frühburgunder behandles på samme måde som husets Spätburgunder. Vinen har tilbragt et år på store træfade inden den er tappet på flaske. Vinen er nok transparent, men med fin farvedybde af en Frühburgunder at være. Dufter af røde bær, kamfer, lidt karamel og varme krydderier. Fyrig og elegant smag, med overraskende dybde. Vinen lever længe på tungen. Et rigtig dejligt glas, som bør serveres kølig til en salat eller et let måltid med kylling. Alle vil elske den. Alkohol 13,5%
Pris 151,00 kr.

2016 Neuenahrer Sonnenberg...

Årgang: 2016
Slot: Weingut Burggarten
93 point og 5 stjerner i JyllandsPosten: "FLOT vin som kræver noget af sine omgivelser" Sonnenberg er en bakketop bestående af forvitret grå og brun skifer over byen Neuenahr. Her stortrives Pinot Noir. Vinen har tilbragt 18 måneder på barriques af fransk eg, hvoraf 2/3 fornys hvert år. Man mødes af masser af m ørke saftige sødmefulde og friske kirsebær i både duft og smag. Derudover byder duften på skovbund, mokka, peber og lakrids. Dyb og kompleks i munden, hvor kirsebær dominerer. Mørk dyb og intens i sit udtryk. Slutter i et dvælende bid med friskkværnet peber og let tannisk bid. Alkohol: 13,5% Restsukker: 2,7 gr/ltr Syre: 5,7 gr/ltr 
Pris 311,00 kr.

2018 Spätburgunder Trocken,...

Årgang: 2018
Slot: Weingut Wöhrle
5 stjerner på Houlbergs Vinblog: "Der er ikke den klassiske animalske næse, som 2017’eren viste, men en mere luftig, maskulin, mørk aroma med lidt bassesødme. I munden er vinen fyldig, saftig og frugtrig med lidt bitterhed, nærmest syrlig bitterhed, syrlige kirsebær, nogle grønne elementer, peber, jern og en smule stærk. Det fyldige og saftige sikrer dog en venlig, god og rund Spätburgunder" 5 stjerner på Flaskehalsen.nu: "Den velkendte lækre Wöhrle-stil. Frugten er superfyldig med god syre og balance, og eftersmagen byder på en god flok af krydderier og gavmild og vedvarende længde." Pinot Noir druer høstet fra markerne omkring byen Lahr. Druerne har gennemgået 10 dages macerering inden gæring og vinen har lagret 10 måneder på store gamle træfade. Vinen dufter udpræget af mørke kirsebær, med lidt jordbær og flæsket spicy tone underneden. Saftig blommet, kirsebær-agtig smag. Den delikate frugt holdes fint i skak af frisk syre, og slutter i en lækker spicy, urtet eftersmag. Frisk, sitrende og lækker. Alkohol: 13% Restsukker: 3,3 gr/ltr Syre: 5,8 gr/ltr
Pris 143,00 kr.
  • -25%

2018 Lahrer Spätburgunder...

Årgang: 2018
Slot: Weingut Wöhrle
Druerne til denne vin er hentet på de sydvendte skråninger over byen Lahr, der primært består af en undergrund af Löss. Druerne har gennemgået en kølig maceration, hvor mosten trækker farve og aroma af skindet, inden gæring. Vinen er gæret på ståltank og har dernæst tilbragt 12 måneder på ældre træfade. Giv vinen lidt luft, allerhelst en tur på karaffel, så åbner den op som den smukkeste udgave af sig selv. Balsamisk næse med ribs, kirsebær, mokka og let viol. Let og stringent struktur. Friske røde kirsebær dominerer. Dvælende eftersmag med urtet præg og hvid peber. Skøn Pinot. Alkohol: 13% Restsukker: 2,5 gr/ltr Syre: 5,8 gr/ltr
Normalpris 199,20 kr. -25% Pris 149,00 kr.