Der er 58 varer.

Viser 49-58 af 58 element(er)

Aktive filtre

  • Indhold: 375
  • Indhold: 750

2019 Erdener Prälat Grosses...

Årgang: 2019
Slot: Weingut Schmitges
UGENS VIN-HIT i VinExpressen 93½/100 i Vinexpressen: "Floral og meget raceren Mosel-vin med alle de klassiske dyder: solmodne æbler, lidt citrus og en kvart blomstermark – måske endda lidt nikkende kobjælder. Dejlig blød og saftig i munden med en let frugtsødme, der giver en smule cremethed. Afsluttes af en rank syre, der er så strunk som en lanse. Vidunderlig vin fra den lille 1½ hekstars Erdener Prälat"  Erdener Prälat hyldes af topproducenter som værende en af de bedste marker ved Mosel. Med en stigningsprocent på op til 60, så er skråningen ikke ligefrem for drueplukkere med højdeskræk. Samtidig slår marken en næsten ampfi teater lignende bue og suger derfor nærmest sol og varme til sig. Her kan høstes druer af Auslese kvalitet hvert eneste år. GG - eller Grosses Gewächs er betegnelsen for en tør vin produceret af druer med Auslese-kvalitet. Betegnelsen blev indført, fordi en Auslese i forbrugerens verden altid har været sød, og Auslese Trocken ville på en eller anden måde bare lyde forkert. GG er med andre ord det ypperste inden for tør Riesling i Tyskland og produceres kun fra de bedste besiddelser. Andreas Schmitges producerer altid sin GG på naturgær. Det er med til at give vinen en ekstra dimension. Gæringen foregår i kølige omgivelser og varer derfor cirka 5 måneder. Derefter hviler vinen på gærresterne i 3 måneder, og der foretages regelmæssig battonage, hvor gæren hvirvles op i vinen. Denne proces tilføjer vinen noget fedme og igen større kompleksitet. Vinen indeholder 5% druer der var angrebet af Edelfäule, dette tilføjer en lille spicy note. I næsen findes hvide markblomster, fersken, lime og man fornemmer en anelse botrytis gennem duften af tørret abrikos. Smagen er delikat, vedholdende, elegant og stringent på samme tid, og eftersmagen slipper ikke sit tag i din tunge bare sådan lige. Et monster af en Riesling, der vil kunne gemmes i minimum 10 år uden problemer. Restsukker 5,0 gr./ltr. Syre 7,9 gr./ltr. Alkohol 13,0%
Pris 369 kr.
  • -25%

2020 Schliengen Chardonnay,...

Årgang: 2020
Slot: Weingut Blankenhorn
Druerne i denne Ortswein gæres i rustfri stål tanke, og dernæst overføres mosten til træfade henholdvis Barrique (228 L), Tonneaux (500 L) for at lagre. Vinen gennemgår delvis malolaktisk gæring og hviler til sidst 6 måneder på gærresterne før aftapning. I duften finder man masser af pære, kvæde, Honningmelon, lidt gulerod og hasselnødder. Smagen er fuld af melon, vanilje, grapefrugt og en fantastisk syre der forener vinen flot. Alkohol: 13,5% Restsukker: 1,2 gr/ltr Syre: 7,4 gr/ltr
Normalpris 399 kr. -25% Pris 299 kr.

2017 Neuenahrer Schieferlay...

Årgang: 2017
Slot: Weingut Burggarten
Det skrev Houlberg om 2015: 6 ud af 7 fra Houlberg´s Blog   "Duftmæssigt er det klassisk Spätburgunder … landlig, animalsk, luftig, let og svævende aroma med jordbær, hindbær, rabarber, en smule skov, røg, mineraler, kamfer, gran, nelliker, mørk chokolade samt både vanilje og kanel. I munden er den rank, spændstig og røget med gran, blød og cremet med syrlig og frisk frugtsyre fra hindbær, tranebær samt en smule kirsebær, røg og røget mineralitet. Det smager sgu da bare forrygende godt, så klart 95 point" Vi er enige med Houlberg - her er tale om en feinschmecker vin, som virkelig tager kegler. En rigtig herrevin med stor kompleksitet - masser af lag og en fortryllende smag, som bare bliver ved og ved. Det her er en perle fra Burggarten og et must have for vinentusiaster.  Alkohol: 13,5%
Pris 499 kr.

Traubensaft, Weingut...

Årgang: 2020
Slot: Weingut Blankenhorn
ALKOHOLFRI DRUESAFT Denne alkoholfri druesaft byder på lækker sødmefuld næse af honningmelon samt masser af grønne æbler. Den er frisk og frugtig i munden.   Super lækker vin til terrassen, asiatiske retter og til ost. Serveres køleskabskold og er et virkelig lækkert alternativ til almindelig vin. 
Pris 60 kr.

2018 Erdener Treppchen...

Årgang: 2018
Slot: Weingut Schmitges
** stjernet Auslese Super højt niveau af Aulese, kun de bedste druer baner vejen for denne vin. Mosten har gennemgået en 12 timers macerering sammen med skindet, inden den er sendt til gæring. Gæret 100% på natur-gær. Diskret næse med mango, citrus og smør. Cremet og sødmefuld smag, med masser af kompleksitet. Svælget pirres med mineraler, krydderier og tørret abrikos. Her er masser af sødme, men flot citrus som modspil. Virkeligt flot dessertvin. Restsukker: 91,2 gram Syre: 9,7 gram Alkohol 8%
Pris 549 kr.

2018 Schliengener...

Årgang: 2018
Slot: Weingut Blankenhorn
6 stjerner fra Houlberg´s Vinblog: "Fadpræget er mere detaljeret, kommer sgu langsomt snigende, lækker og pirrende med vanilje og kanel. Frugten er nedfaldsæbler, modne pærer, ananas og samtidig lidt grønne urter. I munden er vinen så smooth ... frugten ganske moden, gule og plettede nedfaldsæbler, saftige æbler, grillede citroner og lemon, godt med krydderier, urter og selv syren bliver lidt krydret med en vis bitterhed, god citronsyre, mineraler og kompleks pondus. klart være en vin, som vil vokse med et par år i kælderen" Smørfed top Chardonnay Schliengen Sonnenstück GG VDP.GROSSE LAGE er en fantastisk lækker Chardonnay hvor tankerne ledes hen mod top hvid Bourgogne blot til den halve pris. Det er så fint, så raffineret, så elegant. Druerne har gennemgået en 24 timers macerering med mosten inden pres, og dernæst er mosten overført til træfade henholdvis Barrique (228 L), Tonneaux (500 L) for at spontan-gære. Vinen gennemgår malolaktisk gæring og hviler til sidst 10 måneder på gærresterne før aftapning. Duft af ananas, fersken og pirrende krydderi fra fad. Cremet og lækker Chardonnay, med frugtsødme, der får modspil af citrusdrevet eftersmag med både mineralitet og let krydderi. Her er tyngde og sprødhed forenet på fornemste vis. Alkohol: 13,3% Restsukker: 3 gr/ltr Syre: 6,1 gr/ltr
Pris 499 kr.

2018 Erdener Treppchen...

Årgang: 2018
Slot: Weingut Schmitges
6 stjerner hos Houlberg.dk "Smagen er virkelig blød og cremet, og vinen har nærmest lidt erotisk buttede håndtag aka en let flommefedme. Gule æbler, melon, fersken og citroner, men ingen vild syre. I stedet er der æblesødme, et rent mineralsk bid, jern samt en sindssyg lang eftersmag med umodne, grønne æbler. Det er Riesling topklasse" 91 Point Din Vinguide: "Åben charmerende vin. Lidt sødme i balancen og moden frugt i munden. Kompleksitet i afslutningen til at udvikle sig." I 2016 eksperimenterede Andreas Schmitges med at producere tre topvine på henholdsvis  granitfad, ståltank og træfad . Eksperimentet har ført indkøb af endnu et granitfad, samt et par fantastiske GG´er årgang 2018 med sig. Denne udgave fra Erdener Treppchen er gæret på spontangæret på granit og har derefter tilbragt 5 måneder sur lie i granitfadet. Inden aftapning har vinen fået lov at modne 3 måneder på et stort gammelt træfad. Kombinationen granit/træ er særdelses vellykket. Friskheden og renheden fra granitten, kombineret med let krydderi fra træfad er enormt vellykket, og et resultat af netop 2016 udgaverne. Vinen dufter af malt, græs, klatre-hortensia, tørret citron-skal og lime. Smagen er cremet, med lækker sødmefuld lidt fersken-agtig frugt, der langsomt glider fra det delikat frugtige over i et frisk køligt citrus-bid. At drikke denne prægtige Riesling, føles som en stille kølende vind på en varm sommerdag. Fremragende vin til skaldyr. 13,0% alkohol 7,1 g/l restsukker 6,0 g/l syre
Pris 799 kr.

2018 Ürziger Würzgarten...

Årgang: 2018
Slot: Karl Erbes
Rieling druerne er høstet sent. Så sent ligner druerne saftige rosiner på vinplanterne. I 2018 var cirka 20% af de sent høstede druer angrebet af botrytis, som giver vinen sin særlige krydrede karakter. Vinen dufter af syltet kandiseret pære, overmoden banan og tørret abrikos. Sødmefuld smag med intensitet og power, fyrige tørrede krydderier, spændstig syre spiller på tungen og gør sødmen mindre sød. Helt vild eftersmag, der nærmest vokser i munden. Den smager af mere når den ikke er der!!! Delikat saftig og lækker. Til en dessert. ost eller en frugttærte. Alkohol: 8,5% Restsukker: 167,8 gr/ltr Syre: 9,1 gr/ltr
Pris 599 kr.

2018 Erdener Prälat...

Årgang: 2018
Slot: Karl Erbes
Fra 50 graders hældning, gamle stokke, direkte sydvendt skråning. Her høstes druer af Auslese kvalitet hvert eneste år, med masser af tørstof. Marken er nærmest ikonisk ved Mosel, og derfor værner flere af de blot 11 producenter, der har besiddelser på marken, om historien og udstyrer vinen med den klassiske Prälat etiket. Man kan synes den er grim - man kan også bare være ligeglad, og nyde flaskens helt enestående indhold. Årgang 2018 dufter som mormors æblekage, lynghonning, fersken, rosenbusk og let abrikos krydderi. Stor delikat mundfyldende sødme, der balsamerer og forfører. Det hele afbalanceres i et fint citrusbid. Den har masser af sødme, men det hele er så let, friskt og raffineret, at man bare bliver glad i låget af at drikke den. Når det er sagt, så er dette en Auslese med et helt vanvittigt potentiale. Den bør gemmes 5-10 år.  Restsukker: 117 gram Syre: 8,4 Alkohol 7 % 
Pris 399 kr.

2020 Erdener Prälat...

Årgang: 2020
Slot: Weingut Schmitges
Erdener Prälat hyldes af topproducenter som værende en af de bedste marker ved Mosel. Med en stigningsprocent på op til 60, så er skråningen ikke ligefrem for drueplukkere med højdeskræk. Samtidig slår marken en næsten ampfi teater lignende bue og suger derfor nærmest sol og varme til sig. Her kan høstes druer af Auslese kvalitet hvert eneste år. Denne Erdener Prälat Riesling Reserve er produceret med 30 gr. restsukker hvilket gør vinen særdeles velegnet til at gemme i kælderen de næste 20 år.  Ofte vil vinen indeholde en lille procentdel druer der er angrebet af Edelfäule, men i 2020 blev de frasorteret, så det er renhed og mineralitet der er i højsædet i denne årgang. Edelfäule tilføjer vinen en lidt spicy note. Restsukker 30 gr./ltr. Syre 7,5 gr./ltr. Alkohol 11,0% Gemmepotentiale: minimum 20 år 
Pris 399 kr.