Tyskland

Der er 10 varer.

Viser 1-10 af 10 element(er)

Aktive filtre

  • Indhold: 750
  • Region: Baden
  • -25%

2020 Schliengen Chardonnay,...

Årgang: 2020
Slot: Weingut Blankenhorn
Druerne i denne Ortswein gæres i rustfri stål tanke, og dernæst overføres mosten til træfade henholdvis Barrique (228 L), Tonneaux (500 L) for at lagre. Vinen gennemgår delvis malolaktisk gæring og hviler til sidst 6 måneder på gærresterne før aftapning. I duften finder man masser af pære, kvæde, Honningmelon, lidt gulerod og hasselnødder. Smagen er fuld af melon, vanilje, grapefrugt og en fantastisk syre der forener vinen flot. Alkohol: 13,5% Restsukker: 1,2 gr/ltr Syre: 7,4 gr/ltr
Normalpris 319,20 kr. -25% Pris 239,00 kr.

2019 Schliengener Pinot...

Årgang: 2019
Slot: Weingut Blankenhorn
Druerne til denne VDP. Ortswein gennemgår en kold macerering. Vinen gæres i åbne træfade i 12 til 20 uger inden vinen bliver hældt på barrique for til sidst at lagre i 12-14 måneder. I næsen finder man  kirsebær, hindbær, lilla blomster, hvid peber samt lidt røg. I smagen mødes man ligeledes af Kirsebær, hindbær,  noter af træ og bløde tanniner.  Alkohol: 13% Restsukker: 0,8 gr/ltr Syre: 5,2 gr/ltr
Pris 159,00 kr.

2019 Gottsacker Chardonnay...

Årgang: 2019
Slot: Weingut Wöhrle
Siden 1990 har Chardonnay været tilladt i Baden. Druen har vokset i området længere, men har været klassificeret som Tafelwein. Det lyder helt vanvittigt. Især når man smager denne version fra Wörhle. Blindt ville man kunne havne i Puligny til enhver tid. Det er så fint, så raffineret, så elegant. Druerne har gennemgået en 12 timers macerering med mosten inden pres, og dernæst er mosten overført til træfade for at spontan-gære. 80% af fadene er nye, men hentet hos bødkeren Damy i Meursault, og tilføjer blot vinen en meget diskret fadnote. Vinen har hvilet på gærresterne til Juli året efter, og der er foretaget regelmæssig battonage. Dette må ubetinget være en af Tysklands bedste Chardonnay vine! Duft af ananas, fersken og pirrende krydderi fra fad. Cremet og lækker Chardonnay, med frugtsødme, der får modspil af citrusdrevet eftersmag med både mineralitet og let krydderi. Her er tyngde og sprødhed forenet på fornemste vis. Alkohol: 13,5% Restsukker: 1,4 gr/ltr Syre: 5,9 gr/ltr
Pris 319,00 kr.

2018 Spätburgunder Trocken,...

Årgang: 2018
Slot: Weingut Wöhrle
5 stjerner på Houlbergs Vinblog: "Der er ikke den klassiske animalske næse, som 2017’eren viste, men en mere luftig, maskulin, mørk aroma med lidt bassesødme. I munden er vinen fyldig, saftig og frugtrig med lidt bitterhed, nærmest syrlig bitterhed, syrlige kirsebær, nogle grønne elementer, peber, jern og en smule stærk. Det fyldige og saftige sikrer dog en venlig, god og rund Spätburgunder" 5 stjerner på Flaskehalsen.nu: "Den velkendte lækre Wöhrle-stil. Frugten er superfyldig med god syre og balance, og eftersmagen byder på en god flok af krydderier og gavmild og vedvarende længde." Pinot Noir druer høstet fra markerne omkring byen Lahr. Druerne har gennemgået 10 dages macerering inden gæring og vinen har lagret 10 måneder på store gamle træfade. Vinen dufter udpræget af mørke kirsebær, med lidt jordbær og flæsket spicy tone underneden. Saftig blommet, kirsebær-agtig smag. Den delikate frugt holdes fint i skak af frisk syre, og slutter i en lækker spicy, urtet eftersmag. Frisk, sitrende og lækker. Alkohol: 13% Restsukker: 3,3 gr/ltr Syre: 5,8 gr/ltr
Pris 143,00 kr.

2018 Schliengener Syrah...

Årgang: 2018
Slot: Weingut Blankenhorn
6 stjerner fra Houlberg´s Vinblog: " Hold nu kaje for en duft .... vild lækker aroma, ganske landlig, animalsk med både dampende mødding, mejeri og mælkede noter, lidt bacon, en portion nødder, røg, våde og sødbrændte fade, kakao, chokolade, sød finsk lakrids, sorte oliven, kaffe samt en frugt med kirsebær, solbær og næsten tørret i udtrykket. Der fornemmes en lille mineralitet ... det dufter sindssygt godt. Det smager også næsten, som det dufter, altså rasende godt med masser af saft og kraft, solbær, sorte kirsebær samt klare fadnoter med røg, kakao, chokolade og så ellers en peber, som er tydelig og går igen gennem hele smagen med en lille afterburner.  Det er bare så smagfuld, intenst, dyb og potent, har en kalkagtig mineralitet og ellers bare dyb velsmag " Alkohol: 13,1% Restsukker: 0,8 gr/ltr Syre: 5,1gr/ltr
Pris 383,00 kr.

2018 Schliengener...

Årgang: 2018
Slot: Weingut Blankenhorn
6 stjerner fra Houlberg´s Vinblog: "Fadpræget er mere detaljeret, kommer sgu langsomt snigende, lækker og pirrende med vanilje og kanel. Frugten er nedfaldsæbler, modne pærer, ananas og samtidig lidt grønne urter. I munden er vinen så smooth ... frugten ganske moden, gule og plettede nedfaldsæbler, saftige æbler, grillede citroner og lemon, godt med krydderier, urter og selv syren bliver lidt krydret med en vis bitterhed, god citronsyre, mineraler og kompleks pondus. klart være en vin, som vil vokse med et par år i kælderen" Smørfed top Chardonnay Schliengen Sonnenstück GG VDP.GROSSE LAGE er en fantastisk lækker Chardonnay hvor tankerne ledes hen mod top hvid Bourgogne blot til den halve pris. Det er så fint, så raffineret, så elegant. Druerne har gennemgået en 24 timers macerering med mosten inden pres, og dernæst er mosten overført til træfade henholdvis Barrique (228 L), Tonneaux (500 L) for at spontan-gære. Vinen gennemgår malolaktisk gæring og hviler til sidst 10 måneder på gærresterne før aftapning. Duft af ananas, fersken og pirrende krydderi fra fad. Cremet og lækker Chardonnay, med frugtsødme, der får modspil af citrusdrevet eftersmag med både mineralitet og let krydderi. Her er tyngde og sprødhed forenet på fornemste vis. Alkohol: 13,3% Restsukker: 3 gr/ltr Syre: 6,1 gr/ltr
Pris 399,00 kr.

2018 Schliengener Ölacker...

Årgang: 2018
Slot: Weingut Blankenhorn
5,5 Point fra Houlberg´s Vinblog: "Sådan ... herlig animalsk kostald næse og selvom vinen i glasset ikke er ultra lys og transparent, så er det let, lyst, feminint og forførende med godt med fadpræg. Frugten er jordbær, søde Morello kirsebær med et snert granatæbler eller tranebær, lidt tobak og nødder og så ellers lidt fadnoter med sandeltræ, ristede noter,  vanilje og en smule mælkechokolade ... duften sidder lige i skabet og lige til at blive glad i låget af. Smagen balancerer smukt mellem frisk, frugtrig og syre, men kroppen er klart slankere end duften, så dermed bliver det bare en rigtig elegant Pinot Noir. Frugten er mest af alt kirsebær, men der er også lidt jordbær og tranebær, blød træ, salt og en vedvarende god syrlighed. Taninnerne er fine og harmoniske, så de understøtter bare den lyse, bløde og let syrlige smag, meget kompleks og samlet giver det en utrolig smuk vin" Fra Schliengener Ölacker VDP.Erste Lage kommer denne fantastiske feminine Spätburgunder. Druerne bliver afstilket inden de gennemgår en kold macerering. Vinen gæres i åbne træfade i 12 til 20 uger inden vinen bliver hældt på barrique for til sidst at  lagre i 12-18 måneder. I næsen finder man søde kirsebær, hindbær, brombær, hasselnødder samt mandler. I smagen mødes man ligeledes af Kirsebær, hindbær, sellerisalt, gulerødder, bløde noter af træ men hovedsagelig kirsebærfrugt.  Alkohol: 12,5% Restsukker: 0,9 gr/ltr Syre: 5,3 gr/ltr
Pris 239,00 kr.

2018 Maison Rouge, Blankenhorn

Årgang: 2018
Slot: Weingut Blankenhorn
4 stjerner fra Houlberg´s Vinblog: "Vinen er lavet på 60% Merlot, mens resten er Spätburgunder og Cabernet Sauvignon. I næsen har vinen en umiddelbar, dejlig, solrig, varm og rund frugt, masser af kirsebær og lidt mørkere frugt, grønne blade og grønne urter ... ikke så kompliceret, men dyb og kraftig med nogen tørhed. Smagsmæssigt er det en ukompliceret, blød og frugtrig vin, godt med kirsebærsaft, meget saftig og glider lige gennem halsen med fylde, bløde tanniner og comfortness" Druerne til denne VDP. Gutwein  gæres i åbne træfade i op til 4 uger, inden vinen bliver hældt på barrique for til sidst at lagre i 12-14 måneder. I næsen finder man røde bær, urter og masser af frisk frugt I smagen mødes man af friske bær noter og bløde tanniner. Vinen er lavet på Merlot og Spätburgunder. Alkohol: 13,1% Restsukker: 0,8 gr/ltr Syre: 5,1gr/ltr
Pris 95,00 kr.
  • -25%

2018 Lahrer Spätburgunder...

Årgang: 2018
Slot: Weingut Wöhrle
Druerne til denne vin er hentet på de sydvendte skråninger over byen Lahr, der primært består af en undergrund af Löss. Druerne har gennemgået en kølig maceration, hvor mosten trækker farve og aroma af skindet, inden gæring. Vinen er gæret på ståltank og har dernæst tilbragt 12 måneder på ældre træfade. Giv vinen lidt luft, allerhelst en tur på karaffel, så åbner den op som den smukkeste udgave af sig selv. Balsamisk næse med ribs, kirsebær, mokka og let viol. Let og stringent struktur. Friske røde kirsebær dominerer. Dvælende eftersmag med urtet præg og hvid peber. Skøn Pinot. Alkohol: 13% Restsukker: 2,5 gr/ltr Syre: 5,8 gr/ltr
Normalpris 199,20 kr. -25% Pris 149,00 kr.
  • -15%

2017 Schliengener...

Årgang: 2017
Slot: Weingut Blankenhorn
6 stjerner fra Houlberg´s Vinblog: " Næsen er ikke helt så umidddelbart for fadpræget er klart mindre, hvorved frugten er mere i højsædet med brombær, sorte kirsebær, meget dyb og intens kirsebær,  tørt træ ... men nærmest mest ibenholt og mahogni, blomstersæbe, men slet ikke så impulsiv, eksplosiv og umiddelbar. Samtidig får man en lidt støvet, tør og så  meget dragende note.  Smagen er to die for ... sikke blød, mundsmeltende, cremet og blød smag, men med en intens kirsebær og hindbærsmag med utrolig intensitet,  lidt som en magiterning på kirsebær, bløde og smukt integrerede tanniner, fløjlsagtig, kompleks med imponerende eftersmag. Selvom den - som husets hvide  topvin - kræver klart mer' fordybelse, så er den svær at blive sur på ... vild smuk vin" 6 stjerner i Den korte Avis: "Vingårdens historie går tilbage til 1624 og var oprindelig en station, hvor transportkuskene skiftede heste. Senere blev stedet en kro med posthus, og gennem fem generationer blev det frem til 2014 drevet af familien Blankenhorn, hvor gården blev overtaget af Yvonne og Martin Männer, som på fineste vis lever op til husets verdensklasse. Sonnenstück er navnet på den mark, hvor vinstokkene vokser. Her er der tale om druen Schwarzburgunder (Pinot Noir) for fuld udblæsning" Top vinen fra Weingut Blankenhorn Spätburgunder GG Sonnenstrück gennemgår en kold macerering. Vinen gæres spontan i åbne træfade i 12 til 20 uger inden vinen bliver hældt på nye barrique for til sidst at lagre i 12-18 måneder. I næsen finder man kirsebær, hindbær, lilla blomster, hvid peber samt lidt røg og en intens dybde. I smagen mødes man ligeledes af Kirsebær, hindbær,  noter af træ og velintegreret tanniner.  Udbytte 40 hl/ha Alkohol: 13% Restsukker: 0,2 gr/ltr Syre: 5,5 gr/ltr
Normalpris 399,20 kr. -15% Pris 339,00 kr.