Der er 54 varer.

Viser 25-36 af 54 element(er)

Aktive filtre

  • Indhold: 750

2018 Weissburgunder...

Årgang: 2018
Slot: Weingut Burggarten
Uimodståelig Weissburgunder med stor fedme, kompakt og tæt struktur. I næsen finder man pærer, æbler, honning og hvide blomster. Vinen har en dejlig og knivskarp syre, der giver fedmen modspil. Vinen er lagret 8 mdr. på fransk eg, hvor 30% er nye fade. 6,2 gr./ltr. Syre 3,1 gr./ltr Restsukker 13 % Alkohol
Pris 191,00 kr.

2019 Alte Reben, Schmitges,...

Årgang: 2019
Slot: Weingut Schmitges
5 stjerner og 90 point i Ekstra Bladet: "Fyldig og intens riesling med røde æbler, blomster og let frugtsødme. Pænt balanceret, imødekommende med en frugtig afslutning" Vin fra nogle af de ældste vinstokke på Erdener Treppchen. Vinen bliver gæret i store træ fade og derefter modnet på granit fade. Den er sprød og har et strejf af ananas. I ganen er vinen kraftfuld og koncentreret med imponerende dybde og frugt. Denne Riesling er helt fin og afbalanceret, stram i sin syrlighed, som blandes med mineralsk livlighed og naturligvis med den salthed, der er så typisk for Mosel. 12,5% alkohol 13 g/l restsukker 7 g/l syre
Pris 172,00 kr.

2019 Erdener Prälat Grosses...

Årgang: 2019
Slot: Weingut Schmitges
UGENS VIN-HIT i VinExpressen 93½/100 i Vinexpressen: "Floral og meget raceren Mosel-vin med alle de klassiske dyder: solmodne æbler, lidt citrus og en kvart blomstermark – måske endda lidt nikkende kobjælder. Dejlig blød og saftig i munden med en let frugtsødme, der giver en smule cremethed. Afsluttes af en rank syre, der er så strunk som en lanse. Vidunderlig vin fra den lille 1½ hekstars Erdener Prälat"  Erdener Prälat hyldes af topproducenter som værende en af de bedste marker ved Mosel. Med en stigningsprocent på op til 60, så er skråningen ikke ligefrem for drueplukkere med højdeskræk. Samtidig slår marken en næsten ampfi teater lignende bue og suger derfor nærmest sol og varme til sig. Her kan høstes druer af Auslese kvalitet hvert eneste år. GG - eller Grosses Gewächs er betegnelsen for en tør vin produceret af druer med Auslese-kvalitet. Betegnelsen blev indført, fordi en Auslese i forbrugerens verden altid har været sød, og Auslese Trocken ville på en eller anden måde bare lyde forkert. GG er med andre ord det ypperste inden for tør Riesling i Tyskland og produceres kun fra de bedste besiddelser. Andreas Schmitges producerer altid sin GG på naturgær. Det er med til at give vinen en ekstra dimension. Gæringen foregår i kølige omgivelser og varer derfor cirka 5 måneder. Derefter hviler vinen på gærresterne i 3 måneder, og der foretages regelmæssig battonage, hvor gæren hvirvles op i vinen. Denne proces tilføjer vinen noget fedme og igen større kompleksitet. Vinen indeholder 5% druer der var angrebet af Edelfäule, dette tilføjer en lille spicy note. I næsen findes hvide markblomster, fersken, lime og man fornemmer en anelse botrytis gennem duften af tørret abrikos. Smagen er delikat, vedholdende, elegant og stringent på samme tid, og eftersmagen slipper ikke sit tag i din tunge bare sådan lige. Et monster af en Riesling, der vil kunne gemmes i minimum 10 år uden problemer. Restsukker 5,0 gr./ltr. Syre 7,9 gr./ltr. Alkohol 13,0%
Pris 295,00 kr.
  • -20%

2019 Erdener Treppchen...

Årgang: 2019
Slot: Weingut Schmitges
92/100 I  Vinexpressen: "Indtagende og saftig riesling med strejf af botrytis, honning og lidt tropejuice. Mosel med en enorm intensitet, den klassiske blomstrede frugtighed og et lille strejf af dåsemandariner på den fede måde. En vin, der flot viser, hvor stor Mosel er i 2019" I 2016 eksperimenterede Andreas Schmitges med at producere tre topvine på henholdsvis  granitfad, ståltank og træfad . Eksperimentet har ført indkøb af endnu et granitfad, samt et par fantastiske GG´er årgang 2018 med sig. Denne udgave fra Erdener Treppchen er gæret på spontangæret på granit og har derefter tilbragt 5 måneder sur lie i granitfadet. Inden aftapning har vinen fået lov at modne 3 måneder på et stort gammelt træfad. Kombinationen granit/træ er særdelses vellykket. Friskheden og renheden fra granitten, kombineret med let krydderi fra træfad er enormt vellykket, og et resultat af netop 2016 udgaverne. Vinen dufter af malt, græs, klatre-hortensia, tørret citron-skal og lime. Smagen er cremet, med lækker sødmefuld lidt fersken-agtig frugt, der langsomt glider fra det delikat frugtige over i et frisk køligt citrus-bid. At drikke denne prægtige Riesling, føles som en stille kølende vind på en varm sommerdag. Fremragende vin til skaldyr. 13,0% alkohol 7,1 g/l restsukker 6,0 g/l syre
Normalpris 279,20 kr. -20% Pris 223,00 kr.

2019 Erdener Treppchen...

Årgang: 2019
Slot: Weingut Schmitges
Friskere, lettere udtryk i duften. Her er syltet citron, stjerneanis og en anelse mango. I munden kommer den eksotiske frugt, her er masser af mango og fersken. Cremet, sødmefuld og lækker. Syren rydder pænt op efter sig i eftersmagen. En vin, der er fortryllende nu, men som har et enormt potentiale. Et studie i, hvad sødme og syre kan gøre ved hinanden. Giv denne vin 4-5 år i kælderen, så bliver det rigtig stort. Restsukker 79,3 gr./ltr. Syre 8,3 gr./ltr. Alkohol 9%
Pris 159,00 kr.

2019 Gottsacker Chardonnay...

Årgang: 2019
Slot: Weingut Wöhrle
Siden 1990 har Chardonnay været tilladt i Baden. Druen har vokset i området længere, men har været klassificeret som Tafelwein. Det lyder helt vanvittigt. Især når man smager denne version fra Wörhle. Blindt ville man kunne havne i Puligny til enhver tid. Det er så fint, så raffineret, så elegant. Druerne har gennemgået en 12 timers macerering med mosten inden pres, og dernæst er mosten overført til træfade for at spontan-gære. 80% af fadene er nye, men hentet hos bødkeren Damy i Meursault, og tilføjer blot vinen en meget diskret fadnote. Vinen har hvilet på gærresterne til Juli året efter, og der er foretaget regelmæssig battonage. Dette må ubetinget være en af Tysklands bedste Chardonnay vine! Duft af ananas, fersken og pirrende krydderi fra fad. Cremet og lækker Chardonnay, med frugtsødme, der får modspil af citrusdrevet eftersmag med både mineralitet og let krydderi. Her er tyngde og sprødhed forenet på fornemste vis. Alkohol: 13,5% Restsukker: 1,4 gr/ltr Syre: 5,9 gr/ltr
Pris 319,00 kr.
  • -25%

2019 Neuenahrer Chardonnay,...

Årgang: 2019
Slot: Weingut Burggarten
Vinmager Paul Schäfer er bidt af god Bourgogne. Det er naturligvis derfor hans Spätburgunder er så god, men han vil mere end det. Han vil så gerne lave en Chardonnay der kan konkurrere med Bourgogne. Chardonnay kræver dog de absolut bedste placeringer i Ahr for at modne, og de bedste placeringer er oftest optaget af Spätburgunder. Men hos Burggarten har man beplantet en større parcel på firmaets topmark Heimesheimer Burggarten med Chardonnay. 2016 var et på alle måder fantastisk år i Ahr. Alt forløb tilfredsstillende fra forår til høst, og druerne der blev hentet ind på vingårdene besad en modenhed som kun sjældent er set. Derfor er denne Chardonnay et bevis på, at drømme af og til kan opfyldes. 40% af vinen har gæret og lagret på stål, de sidste 60% er gæret og lagret på egetræsfade i 8 måneder. Det giver vinen et finurligt spil mellem det friske, syrlige og det mere komplekse og krydrede. Floral duft, grønne æbler, fersken og en anelse althea bolsje. Det florale præg fortsætter i munden, ledsaget af pirrende frisk mineralitet og let krydderi fra fad i eftersmagen. Det sitrer alle de steder det skal sitre. Ualmindeligt vellavet - langt mod nord. Prøv den til skaldyr. Alkohol: 13%
Normalpris 199,20 kr. -25% Pris 149,00 kr.
  • -25%

2019 Schliengen Chardonnay,...

Årgang: 2019
Slot: Weingut Blankenhorn
5 stjerner 92 Point i Extra Bladet: Spændende og yderst vellavet vin fra Markgräflerland. Masser af frisk syrlig citrusfrugt i duften. De 10 mdr. fad er velintegreret og pakker frugten flot ind. Masser af intensitet og samtidig elegance. Flot vin! 6 stjerner fra Houlberg´s Vinblog: " Shit ... sikke en lækker duft, en smørlækker, fagtung Chardonnay med både brunet smør, smeltet smør, virkelig svulstig med modne pærer, dåsepærer, en håndfuld nødder, ristede hasselnøder, godt med vanilje og mælkechokolade, Nutella, lidt blomsterhonning, flydende creme brulee og total flydende voksenslik.  I munden er der også fedme, men slet ikke så meget, som man umiddelbart kunne forvente. Hvor smager det godt ... en frisk syre giver en slank krop, selvom vinen flyder rundt i munden cremet og ganske frugtrig. Der er gule æbler, grønne pærer, syltede citroner, godt bid ... virkelig en smuk gudedrik og sindssygt niveau for en Ortswein " 6 stjerner i Den Korte Avis: "Markgräflerland ligger i Tysklands syd-vestligste hjørne med grænse til Schweiz og Frankrig. Her er jordbundsforholdene præget af kalk og grus, og  det giver nogle fremragende hvidvine som denne Chardonnay, der hører til de mere sjælden brugte i tysk vinavl. I duft og smag finder vi fremfor alt honningmelon med et pift af pære og kvæde samt Chardonnay-druens naturlige fedme. Syren er helt fænomenal" Druerne i denne Ortswein gæres i rustfri stål tanke, og dernæst overføres mosten til træfade henholdvis Barrique (228 L), Tonneaux (500 L) for at lagre. Vinen gennemgår delvis malolaktisk gæring og hviler til sidst 6 måneder på gærresterne før aftapning. I duften finder man masser af pære, kvæde, Honningmelon, lidt gulerod og hasselnødder. Smagen er fuld af melon, vanilje, grapefrugt og en fantastisk syre der forener vinen flot. Alkohol: 13,5% Restsukker: 1,2 gr/ltr Syre: 7,4 gr/ltr
Normalpris 319,20 kr. -25% Pris 239,00 kr.
  • -25%

2019 Spätburgunder Classic,...

Årgang: 2019
Slot: Weingut Burggarten
91 point i Jyllandsposten: Klassisk Ahr-signatur her. Frugten er let røget og mineralsk med noter af aske og våde sten ved siden af de røde bær, urtebolsje og et strejf af vanilje. Munden er let og luftig, antrittet animerende og saftspændt med dejlig harmonisk syre, der løfter vinen over i en saftig finale. 5 THUMBS UP på Houlbergs vinblog: Druerne til Spätburgunder Classic kommer fra flere forskellige marker, men er – som alle husets Spätburgunder vine – modnet på træfade, men hvor lang tid fremgår dog ikke, så derfor smager jeg blot på vinen. I glasset en herlig lys og teglstensrød og transparent farve, mens duften byder på animalsk landlighed, masser af lys frugt, jordbær, kirsebær og ribs, lidt nelliker, røg, sødme, brændte elementer samt vanilje, mælkechokolade med god rundhed. Det dufter sgu bare skidegodt. I munden er der en lidt bitterhed og røgede elementer ... frugten mest tranebær, jordbær og saftige kirsebær, masser af hvid peber, delikat sødmefuld og så har den en lys, let og elegant syre, lækker mineralitet, runde tanniner og samlet en kølig stil. For en Gutswein holder Paul Schäfer et vildt højt niveau, så atter 5 store tomler med pil opad Rystende lækker entry level Pinot Noir! Paul Schäfer beviser her, at han er en hamrende dygtig vinmager, der vil tages alvorligt. Her er virkelig kælet for druerne i produktionslokalet, afsluttet med lagring i 12 måneder på store gamle egetræsfade. Harmonisk smagsmæssigt. Her er masser af jordbær, hvid peber og vanille i næsen. Lækker mundfyldende frugt, igen med jordbær. Delikat sødmefuld, men samtidig med kølig frisk syrlighed. Det er som at spise friske danske modne jordbær. Lækker mineralitet og syrlighed i eftersmagen. En flot vin til retter med fjerkræ. Alkohol: 13%
Normalpris 143,20 kr. -25% Pris 107,00 kr.

2019 Walporzheimer...

Årgang: 2019
Slot: Weingut Burggarten
93 Point i jylladsposten: Intens pinot fra gamle stokke på de terrasserede, skifferholdige marker ved Walporzheim. Klassisk Ahr og dog halvmoderne vin. Kompakt, tæt og knyttet, her er høj modenhed og pæn faddominans at spore. Masser af tørstof, flot intensitet og et solidt klem fra tanninerne. Næsen er både røget og let jordet i udtrykket. Den mørke frugt oser af blomme, kirsebær, medicinskab og lidt tobaksblade. Her er sågar urtebolsje og et strejf af baconfedt. Smagen er ganske kødfuld og løftes af en saltsmagende, drivende saftig syre og bittersød tannin. Vild ny parcel i Burggartens sortiment. Vild, fordi den ligger for foden af skifer-skråningen ved Kräuterberg, smager af skifer og røg, men er både frugtig moden og lækker. Det begrænsede udbytte i årgangen har givet usædvanligt flotte vine hos Burggarten. Vinen besidder en intensitet som er helt uhørt. Det er nærmest en eksplosion i munden. Det prirre og prikker med mørke bær og fyrige krydderier. Så intenst, og alligevel så elegant. Hvis du vil vide hvad ægte Ahr Pinot er, så har du chancen her. Viril, mineralsk, fornøjelig.  Alkohol: 13,5%  
Pris 279,00 kr.

2020 Erdener Prälat...

Årgang: 2020
Slot: Weingut Schmitges
Erdener Prälat hyldes af topproducenter som værende en af de bedste marker ved Mosel. Med en stigningsprocent på op til 60, så er skråningen ikke ligefrem for drueplukkere med højdeskræk. Samtidig slår marken en næsten ampfi teater lignende bue og suger derfor nærmest sol og varme til sig. Her kan høstes druer af Auslese kvalitet hvert eneste år. Denne Erdener Prälat Riesling Reserve er produceret med 30 gr. restsukker hvilket gør vinen særdeles velegnet til at gemme i kælderen de næste 20 år.  Ofte vil vinen indeholde en lille procentdel druer der er angrebet af Edelfäule, men i 2020 blev de frasorteret, så det er renhed og mineralitet der er i højsædet i denne årgang. Edelfäule tilføjer vinen en lidt spicy note. Restsukker 30 gr./ltr. Syre 7,5 gr./ltr. Alkohol 11,0% Gemmepotentiale: minimum 20 år 
Pris 319,00 kr.
  • -30%

2020 Grauburgunder, Weingut...

Årgang: 2020
Slot: Weingut Schmitges
Vinen er produceret af Grauburgunder, eller Pinot Gris som den kaldes i Alsace. Vinen er gæret og lagret på ståltank.  Fersken, mirabelle og orangeskal i næsen. Eksotisk, men frisk på samme tid. Delikat cremet mundfornemmelse, der rundes af, af kølig mineralitet og frisk syre. Ualmindeligt velsmagende. Et brag af en sommervin. Alkohol 12,5% Restsukker 5 gr/ltr Syre 6 gr/ltr
Normalpris 119,20 kr. -30% Pris 83,00 kr.