Vin & Mad

Der er 10 varer.

Viser 1-10 af 10 element(er)

Aktive filtre

  • Drue: Pinot Gris/Grauburgunder
  • Drue: Spätburgunder

2018 Spätburgunder Classic,...

Årgang: 2018
Slot: Weingut Burggarten
Vinanmeldernes karakter til årgang 2017: "BEDST I TEST" + "BEDST TIL PRISEN" - Gastromand 6 stjerner på Gastromand  6 stjerner i Jyllands-Posten 6 stjerner på Flaskehalsen.nu 5 stjerner på Vinavisen 5 stjerner Vinavisen: Om en tidligere årgang skrev vi: "Elegant og lækker rødvin på druen Spätburgunder - også kaldet Pinot Noir. Den har den typiske lette og fint krydrede Pinot-smag, tilpas syre og en lille sødme. Skænk den fx til en let frokost." Den beskrivelse gælder også denne årgang. Flasken har skruelåg.  5 stjerner Houlbergs Vinblog: Yahoo … dejlig røget Ahr næse, måske lige en anelse mørkere i frugten end de to foregående år. Der er nelliker, svagt lidt animalsk stald, men på en kølig måde, virkelig dyb frugtnote, kirsebær, ribs, jordbær, brombær, ristede mandler, lidt brændte noter og blæk. Duftmæssigt læner den sig meget op ad 2016’eren. I munden er det en meget kærlig, dyb og virkelig lækker smag, rank og saftig med lidt sødme, svag lidt peber og tydelige tanniner. Som med 2017’eren bliver vinen blødere, sødere og mere udtryksfuld med lidt luft og varme i glasset, hvor der også kommer lidt vanilje frem. Det er smukt balanceret og fuck det smager godt. Sindsygt højt niveau for en Gutswein. Houlberg fluks hoster fluks op med flotte 5 glade fingre med pil op. 6 stjerner Den korte Avis: Spätburgunder er det tyske navn på Pinot Noir druen, som jo stammer fra Burgund eller Bourgogne, som det hedder på fransk. Mange mener, at tyskerne burde holde sig til at producere hvidvin, men det gør de kun af uvidenhed, for meget ofte finder man langs Rhinen og de tilløbende floder som f. eks. Ahr vinbønder, som laver rødvin, der får smagsløgene til at smelte af glæde. Det gælder også disse røde dråber, der meget vel kan siges at være ugens bedste køb. 5 stjerner i Ekstra Bladet : Krydret næse. Medium koncentration, flot struktur med kølige krydrede noter, vilde jordbær og strejf vanilje i smagen. Lang frugtig afslutning. 90 Rystende lækker entry level Pinot Noir! Paul Schäfer beviser her, at han er en hamrende dygtig vinmager, der vil tages alvorligt. Her er virkelig kælet for druerne i produktionslokalet, afsluttet med lagring i 12 måneder på store gamle egetræsfade. Årgangen er lysere og lettere end 2017, men mere harmonisk smagsmæssigt. Her er masser af jordbær, hvid peber og vanille i næsen. Lækker mundfyldende frugt, igen med jordbær. Delikat sødmefuld, men samtidig med kølig frisk syrlighed. Det er som at spise friske danske modne jordbær. Lækker mineralitet og syrlighed i eftersmagen. En flot vin til retter med fjerkræ. Alkohol: 13%
Pris 143,20 kr.
  • -40%
  • Ny

2019 Spätburgunder Classic,...

Årgang: 2019
Slot: Weingut Burggarten
Denne vin sælges med medtaget etiketter. Rystende lækker entry level Pinot Noir! Paul Schäfer beviser her, at han er en hamrende dygtig vinmager, der vil tages alvorligt. Her er virkelig kælet for druerne i produktionslokalet, afsluttet med lagring i 12 måneder på store gamle egetræsfade. Lækker og harmonisk smagsmæssigt. Her er masser af jordbær, hvid peber og vanille i næsen. Lækker mundfyldende frugt, igen med jordbær. Delikat sødmefuld, men samtidig med kølig frisk syrlighed. Det er som at spise friske danske modne jordbær. Lækker mineralitet og syrlighed i eftersmagen. En flot vin til retter med fjerkræ. Alkohol: 13%
Normalpris 143,20 kr. -40% Pris 85,92 kr.

2017 Neuenahrer,...

Årgang: 2017
Slot: Weingut Burggarten
Pinot Noir fra marker omkring byen Neuenahr. Vinen har lagret 12 måneder på 2-3 år gamle barriques af fransk eg. Årgangen har uden tvivl gemme-potentiale. Den har mørk frugt i næsen. Delikat og sødmefuld smag, der lige nu bider fra sig med let tannin-bid og frisk frugtsyre. En dekantering vil klæde den. Pinot Noir krydderi og fin mineralitet i eftersmagen. Alkohol: 13,5%
Pris 199,20 kr.
  • -40%

2018 Spätburgunder Trocken,...

Årgang: 2018
Slot: Weingut Schmitges
Spätburgunder, eller Pinot Noir, som den kaldes udenfor Tyskland, vinder mere og mere frem i vores grænseland mod syd. Tyskerne er blevet helt vanvittigt dygtige til at tøjle druen, og er også godt hjulpet på vej af klimaforandringer, som har hævet middeltemperaturen i de tyske vinområder ganske betragteligt. I dag kan man så langt mod nord som i Ahr, dyrke kloner af Pinot Noir, som for 20-25 år siden kun ville modne hvis de stod med rødderne i godt gammeldags burgundisk klima. Schmitges har også taget druen til sig, og fundet en lille parcel på Lösnicher Försterlay, der er nabomark til Erdener Treppchen og består af grå skifer på direkte sydvendt skråning. Herfra producerer han denne saftige og imødekommende Pinot Noir. Vinen har lagret 8 månder på store 2-3 år gamle træfade. Den fremstår med en diskret næse med lidt varme jordbær og smørkaramel. Smagen er let, delikat og saftig. Sødmefuld frugt kæler næsten for tungen. Blidt og kærligt. Her er ingen vred tannin eller ubehersket syre. En super vin til svampe eller retter med lyst kød. Drik den let afkølet af store glas, og hav en ekstra på lager, for den første forsvinder hurtigt!  Alkohol: 13% Restsukker 1.0 g/l Syre 4.2 g/l 
Normalpris 183,20 kr. -40% Pris 109,92 kr.

2020 Quereinsteiger,...

Årgang: 2020
Slot: Weingut Schmitges
Duft af overmoden banan, fersken og lidt nybagt rugbrød. Delikat sødmefuld smag, hvor den fuldmodne frugt får modspil af pirrende krydderi. Olieret og vedholdende eftersmag. Perfekt match til stærke retter med karry og chili. Restsukker 7 gr/ltr Syre 6 gr/ltr Alkohol: 12,5% 
Pris 119,20 kr.

2018 Spätburgunder Trocken,...

Årgang: 2018
Slot: Weingut Wöhrle
5 stjerner på Houlbergs Vinblog: "Der er ikke den klassiske animalske næse, som 2017’eren viste, men en mere luftig, maskulin, mørk aroma med lidt bassesødme. I munden er vinen fyldig, saftig og frugtrig med lidt bitterhed, nærmest syrlig bitterhed, syrlige kirsebær, nogle grønne elementer, peber, jern og en smule stærk. Det fyldige og saftige sikrer dog en venlig, god og rund Spätburgunder" 5 stjerner på Flaskehalsen.nu: "Den velkendte lækre Wöhrle-stil. Frugten er superfyldig med god syre og balance, og eftersmagen byder på en god flok af krydderier og gavmild og vedvarende længde." Pinot Noir druer høstet fra markerne omkring byen Lahr. Druerne har gennemgået 10 dages macerering inden gæring og vinen har lagret 10 måneder på store gamle træfade. Vinen dufter udpræget af mørke kirsebær, med lidt jordbær og flæsket spicy tone underneden. Saftig blommet, kirsebær-agtig smag. Den delikate frugt holdes fint i skak af frisk syre, og slutter i en lækker spicy, urtet eftersmag. Frisk, sitrende og lækker. Alkohol: 13% Restsukker: 3,3 gr/ltr Syre: 5,8 gr/ltr
Pris 143,20 kr.

2018 Spätburgunder...

Årgang: 2018
Slot: Weingut Burggarten
4 stjerner på Vivino.com 5 stjerner på Vinavisen.dk Fra den lille, tyske vinregion Ahr kommer denne elegante og lækre rødvin på druen Spätburgunder - også kaldet Pinot Noir. Den udvikler sig fint i munden med sin lette, krydrede smag, tilpas syre og lille sødme. Vinen er dyrket på denne vulkanske undergrund siden 1970'erne. Disse betingelser fremmer Spätburgunders elegante karakter og giver vinen sine mineralske noter. I næsen finder man kirsebær, jordbær, lidt lakrids samt urtede noter. Alkohol: 13,5%
Pris 143,20 kr.

Smagekasse Weingut Blankenhorn

Årgang:
Slot: Weingut Blankenhorn
I denne smagekasse får du mulighed for at smage 3 forskellige vine fra Weingut Blankenhorn i Baden. Vinene er helholdsvis Ortweine og Erste Lage: Schliengen Chardonnay, Blankenhorn Druerne i denne Ortswein gæres i rustfri stål tanke, og dernæst overføres mosten træfade henholdvis Barrique (228 L), Tonneaux (500 L) for at lagre. Vinen gennemgår delvis malolaktisk gæring og hviler til sidst 6 måneder på gærresterne før aftapning. Schliengener Pinot Noir, Blankenhorn Druerne til denne VDP. Ortswein gennemgår en kold macerering. Vinen gæres i åbne træfade i 12 til 20 uger inden vinen bliver hældt på barrique for til sidst at lagre i 12-14 måneder. I næsen finder man  kirsebær, hindbær, lilla blomster, hvid peber samt lidt røg. I smagen mødes man ligeledes af Kirsebær, hindbær,  noter af træ og bløde tanniner. Schliengener Ölacker Spätburgunder, Blankenhorn Fra Schliengener Ölacker VDP.Erste Lage kommer denne fantastiske feminine Spätburgunder. Druerne bliver afstilket inden de gennemgår en kold macerering. Vinen gæres i åbne træfade i 12 til 20 uger inden vinen bliver hældt på barrique for til sidst at  lagre i 12-18 måneder. I næsen finder man søde kirsebær, hindbær, brombær, hasselnødder samt mandler. I smagen mødes man ligeledes af Kirsebær, hindbær, sellerisalt, gulerødder, bløde noter af træ men hovedsagelig kirsebærfrugt
Pris 717,60 kr.

Smagekasse Spätburgunder...

Årgang:
Slot:
Her får du beviset for, at tyskerne har knækket koden for hvordan man producerer Pinot Noir. Lad det være sagt med det samme,  niveauet er højt på alle tre vine. Burggarten fra Ahr producerer rank og mineralsk Pinot Noir med stor dybde og intensitet fra en undergrund af skifer og basalt. Schmitges fra Mosel producerer dyb og mørk Spätburgunder fra en undergrund af Skifer/Grå ler. Wöhrle fra Baden producerer en mere saftig og let krydret Spätburgunder fra en undergrund af Löss. Du får kort og godt tre forskellige stilarter her, fra tre forskellige producenter i tre forskellige områder.  
Pris 469,60 kr.

2018 Schliengener Ölacker...

Årgang: 2018
Slot: Weingut Blankenhorn
5,5 Point fra Houlberg´s Vinblog: "Sådan ... herlig animalsk kostald næse og selvom vinen i glasset ikke er ultra lys og transparent, så er det let, lyst, feminint og forførende med godt med fadpræg. Frugten er jordbær, søde Morello kirsebær med et snert granatæbler eller tranebær, lidt tobak og nødder og så ellers lidt fadnoter med sandeltræ, ristede noter,  vanilje og en smule mælkechokolade ... duften sidder lige i skabet og lige til at blive glad i låget af. Smagen balancerer smukt mellem frisk, frugtrig og syre, men kroppen er klart slankere end duften, så dermed bliver det bare en rigtig elegant Pinot Noir. Frugten er mest af alt kirsebær, men der er også lidt jordbær og tranebær, blød træ, salt og en vedvarende god syrlighed. Taninnerne er fine og harmoniske, så de understøtter bare den lyse, bløde og let syrlige smag, meget kompleks og samlet giver det en utrolig smuk vin" Fra Schliengener Ölacker VDP.Erste Lage kommer denne fantastiske feminine Spätburgunder. Druerne bliver afstilket inden de gennemgår en kold macerering. Vinen gæres i åbne træfade i 12 til 20 uger inden vinen bliver hældt på barrique for til sidst at  lagre i 12-18 måneder. I næsen finder man søde kirsebær, hindbær, brombær, hasselnødder samt mandler. I smagen mødes man ligeledes af Kirsebær, hindbær, sellerisalt, gulerødder, bløde noter af træ men hovedsagelig kirsebærfrugt.  Alkohol: 12,5% Restsukker: 0,9 gr/ltr Syre: 5,3 gr/ltr
Pris 239,20 kr.