Vin & Mad

Der er 5 varer.

Viser 1-5 af 5 element(er)

Aktive filtre

  • Drue: Cabernet Sauvignon
  • Drue: Sauvignon Blanc

2022 Grande Crevette,...

Årgang: 2022
Slot:
Du får intet mindre end vanvittig kvalitet for pengene i denne sydfranske Sauvignon Blanc. Druerne til vinen er høstet på Domaine Lalande´s marker omkring den historiske by Carcassonne. Her er steghede dage, men kølige nætter. Det giver Sauvignon druer med stor aroma, der bevarer sin friske syre. Det er meget svært at undgå at sammenligne denne vin med vine på samme druer til langt højere priser fra for eksempel New Zealand. Vinen har en lækker duft af hyld, solbærblade og citrus. Cremet og vedholdende mundfylde, der slutter i et frisk syrligt bid. Flot vin til skaldyr - f. eks. store rejer (Grande Crevettes) og salater. Alkohol: 12%
Pris 110 kr.

2022 Cabernet Sauvignon,...

Årgang: 2022
Slot: Domaine la Grange
Domaine La Grange ejes af Pierre Degroote der oprindeligt er fra Belgien. Hans forældre solgte landbrugsmaskiner af mærket John Deere, så landbrug havde han på en eller anden måde under huden da han på en sommerferie i Midi, i en alder af 20 år forelskede sig i en lokal pige. Han besluttede sig for at flytte til Sydfrankrig. I 1989 blev Domaine la Grange sat til salg og Pierre tøvede ikke. Han var overbevist om, at vinområdet Languedoc havde et kæmpe potentiale rent kvalitetsmæssigt. Man må sige, at han fik ret. Hans egne vine er ingen undtagelse. Du får helt fantastiske kvaliteter, til meget små penge. Ved ankomst til vingården afstilkes druerne for herefter at macererer i 2 dage. Vinen får 1 til 2 daglige overpumpninger under gæringen og gennemgår en malolaktisk gæring. 65% af cuvéen lagres på fade i 5 måneder. Vinen er dyb og har en smuk kirsebærrød farve. Intens rød og sort frugtnæse, søde krydderier samt smag af lakrids. Alkohol: 12%
Pris 109 kr.

Why Taille, Sauvignon...

Årgang:
Slot: Zuschmann & Schöfmann
Naturvin Druerne til denne naturvin kommer fra Martinsdorfer og er høstet i starten af ​​september. De gennemgår en kort macerationstid, er spontangæret og gæret i champagneflasken. Herefter hviler den 3 mdr. surlie. Vinen har lidt gær i duften samt duft af hyldeblomst, solbær og blomsteraromaer, kompleks og legende. Frisk, fast og velintegreret syre i smagen. Mineralsk, lang finish, elegant og animerende. Alkohol: 11,5% Restsukker: 2 gr/ltr  Syre: 6,5 gr/ltr 
Pris 159 kr.

2022 La Flor Sauvignon...

Årgang: 2022
Slot: Pulenta Estate
Druerne til vinen er høstet af tre omgange. Den første for at bringe vinen friskhed og syre, og de to næste for at bringe fylde og modenhed. Mosten er gæret på rustfri ståltanke og har ikke gennemgået malolaktisk gæring, og ikke lagret på træfad. Vinen smager og dufter med andre ord, som druerne gjorde i marken. I næsen mødes man af et væld af frisk hyldeblomst. I munden fylder den godt, har nogen sødme, men frem for alt et godt afstemt syrligt bid. Vinen vil kunne bruges til fiskeretter, tærter eller retter med lyst kød. Alkohol: 13%
Pris 149 kr.

2013 Desierto, Bodegas Azul...

Årgang: 2013
Slot: Azul y Garanza
92 point i Guia Penin Wine Guide Denne vin er produceret fra en parcel med Cabernet Sauvignon, som er beliggende helt op ad nationalparken Bardenas Reales, som er et af blot to områder i Europa, der går under kategorien ørken. Af samme grund hedder vinen "Desierto", som betyder ørken på spansk. Jordbunden er ekstremt fattig, klimaet varmt og tørt med kølige nætter, og udbyttet er ekstremt lavt. Her skabes druer med højt sukkerindhold og stor aroma-koncentration. Vinen lagrer 15 måneder på 300 liters franske egetræsfade. Årligt produceres mellem 2000 og 3000 flasker. På Bodegas Azul y Garanza dyrkes økologisk og de buskvoksende vinstokke er ofte omgivet af græs og frugttræer, som lokker dyreliv til. Det sørger for biodiversitet, som ejer Maria Barrena mener er vigtigt for at opnå naturlig balance både i mark og vin. Alle disse faktorer resulterer i meget lille udbytte med stor intensitet. Tanken om det naturlige fortsætter i kælderen. Alle vine gæres på naturgær og tappes ufiltreret. Vinen har en mørk dyb farve. Den dufter af brombær, solbær og sød blomme. Fadlagringen tilføjer kardemomme, kanel, mokka og chokolade som krydderi. Sødmefuld og intens i munden, hvor flot mineralitet og bid sørger for, at holde balance. Masser af tørstof i eftersmagen, der bider med lidt tobak og friskkværnet peber. Vinen er næsten "Amarone-agtig" i sin karakter, men er mere rank og spændstig end mange Amarone-vine. En fin vin til julemadens udfordringer. Alkohol: 14,5%
Pris 299 kr.