Vinkælderen

Vinkælderen

Propperiet er eksperter i at finde gode flasker og i alle prisklasser. Her i vinkælderen fokuser vi på de lidt dyrere flasker, som ikke bare smager fantastisk men, som også giver dig en stor oplevelse. Som Mads Langer engang sagde i Mads & Monopolet: "Man skal ikke være nærig med sig selv" ... og engang imellem må man gerne give sig selv en stor oplevelse - det har du fortjent.

Server flasken til rigtig god weekendmad - eller bare i sofaen på en skøn aften. Drik den selv eller byd dine gæster på en vinoplevelse.

Gå på opdagelse her mellem de lidt mere sjældne flasker....

Der er 2 varer.

Viser 1-2 af 2 element(er)

Aktive filtre

  • Type: Hedvin
  • Drue: Muscat

Grand Muscat, Chambers...

Årgang:
Slot: Chambers Rosewood Vineyards
96 point af James Halliday 95 point af Bob Campbell  94 point af Wine Spectator 93 point af Stephen Tanzer 92 point af Wine Enthusiast 6,5 stjerner fra Houlberg:  "Her er både fedme og sukkerindhold langt højere end hos Old Vine. Nu er alle aromaerne oppe i et helt andet gear … fed, olieret og som tyktflydende tjære i glasset. Det er tørret frugt, tørret abrikos, blommemarmelade, dadler, figner og svesker, creme karamel … og på en eller anden måde, så er det så fedt og cremet balanceret med lidt oxiderede noter, kaffelikør og så intens. I munden smelter vinen vitterhed helt bogstaveligt … en flydende nøddenektar. Det er vildt og vanedannende, har ikke samme fedme som Rare, hvilket gør den nemmere, rundere og lettere at drikke, selvom vi fortsat er i det tunge, tykke og olierede univers. Der er karamel og sød lakrids, varm og omfavnende … og absolut ganske imponerende. 98 point" Cirka 75 år har den hygget sig i varmen på træfadene i Chambers blikskur. Alene farven, – vinen er som tjære i glasset! Man mødes af et bombardement af duft- og smags-indtryk; abrikos, mokka, daddel, chokolade…Smagen besidder på en gang frisk og næsten ungdommelig frugt-sødme og oxydative krydrede aromaer. Syren er sprællevende. En total-oplevelse for smagsløgene. Utroligt flot vedvarende eftersmag med rosin og tørret abrikos. Alkohol: 19%
Pris 699 kr.

Rare Muscat, Chambers...

Årgang:
Slot: Chambers Rosewood Vineyards
98 point af James Halliday 98 point af Robert Parker The Wine Advocate  98 point af Wine Enthusiast  98 point af Wine Spectator  95 point af Stephen Tanzer 94 point af Wine & Spirits Magazine 6,5 stjerne fra Houlberg:  "Allerede i glasset er det som en fed, overbrugt tyktflydende spildolie med lav viskositet, tjæretyk og koncentreret nøddesaft, tørret frugt i form af tørrede blommer, tørret abrikos, figner, dadler, appelsinlikør, lidt udblødte rosiner, chokolade, sød tobak, karamel og flydende hasselnøddecreme samt sød lakrids. I munden smelter vinen nærmest bogstaveligt … en maggiterning af indestængt, tørret frugtnektar, der bare lige eksploderer i din mund, men man får alligevel en fin syre, som medfører, at vinen ikke bliver alt for fed. Der er tørret abrikos, flydende nødder, så sukkerlækker, at man bare sukker og slikker sig om munden, selvom vinen hænger på tungen med forelsket fedme. Det er en stor og voldsom historie, men er ganske enkelt imponerende. 97 point" Hedvin med op til 100 års lagring på bagen. Vi har aldrig helt forstået fænomenet 100 point! Hvad vil det sige? Hvordan kan nogen vide at der aldrig vil blive produceret noget der er bedre, og hvis det skulle ske, hvilken skala vil man så bruge. Men her må vi bøje os i støvet. Chambers får 100 point af os. En sådan smagsmæssig koncentration og balance har vi aldrig mødt før. Det er på højde med god sex det her, hvis ikke det er sex...
Pris 2.295 kr.