Over 200 kroner

Der er 103 varer.

Viser 1-12 af 103 element(er)

Aktive filtre

2020 Lahrer Spätburgunder...

Årgang: 2020
Slot: Weingut Wöhrle
Druerne til denne vin er hentet på de sydvendte skråninger over byen Lahr, der primært består af en undergrund af Löss. Druerne har gennemgået en kølig maceration, hvor mosten trækker farve og aroma af skindet, inden gæring. Vinen er gæret på ståltank og har dernæst tilbragt 12 måneder på ældre træfade. Giv vinen lidt luft, allerhelst en tur på karaffel, så åbner den op som den smukkeste udgave af sig selv. Balsamisk næse med ribs, kirsebær, mokka og let viol. Let og stringent struktur. Friske røde kirsebær dominerer. Dvælende eftersmag med urtet præg og hvid peber. Skøn Pinot. Alkohol: 13% Restsukker: 2,5 gr/ltr Syre: 5,8 gr/ltr
Pris 249 kr.

2018 Weg Pinot Noir,...

Årgang: 2018
Slot: Melanié Pfister
5 Thums up på Houlbergs Vinblog: Det er - helt arketypisk - en meget ren, let, luftig, lettere syrlig og grøn Pinot Noir duft ... og så har den en koket lille sødme. Det er lyse kirsebær, mirabeller, hindbær, ribs og grape, fennikel, grønne grene, diskrete krydderier ... stram, syrlig, grøn og rank. Smagen er i samme boldgade med ren lys, frugt, umodne kirsebær, mirabeller og godt med æblesyre, grape, violer, ren og frisk. Det er vitterlig en streng, ren vin med syrlig elegance. Vinen er klart til den lyse, syrlige side ... meget alsacisk, sommerlig og frisk.  Let og forfriskende rødvin produceret på Pinot Noir. Næsen besidder en dugfrisk duft af boisenbær og let krydderi. I munden er det vinens lethed og fine syrlighed der gør indtryk. Perfekt til en varm sommerdag på terrassen, eller til frokost ledsagende en let anretning. Vinens navn Weg er en forkortelse af markens oprindelige navn Grasweg som Mélanies far André plantede tilbage i 1980 Alkohol: 12,5%
Pris 229 kr.

2020 Spätburgunder Trocken,...

Årgang: 2020
Slot: Weingut Schmitges
Spätburgunder, eller Pinot Noir, som den kaldes udenfor Tyskland, vinder mere og mere frem i vores grænseland mod syd. Tyskerne er blevet helt vanvittigt dygtige til at tøjle druen, og er også godt hjulpet på vej af klimaforandringer, som har hævet middeltemperaturen i de tyske vinområder ganske betragteligt. I dag kan man så langt mod nord som i Ahr, dyrke kloner af Pinot Noir, som for 20-25 år siden kun ville modne hvis de stod med rødderne i godt gammeldags burgundisk klima. Schmitges har også taget druen til sig, og fundet en lille parcel på Lösnicher Försterlay, der er nabomark til Erdener Treppchen og består af grå skifer på direkte sydvendt skråning. Herfra producerer han denne saftige og imødekommende Pinot Noir. Vinen har lagret 8 månder på store 2-3 år gamle træfade. Den fremstår med en diskret næse med lidt varme jordbær og smørkaramel. Smagen er let, delikat og saftig. Sødmefuld frugt kæler næsten for tungen. Blidt og kærligt. Her er ingen vred tannin eller ubehersket syre. En super vin til svampe eller retter med lyst kød. Drik den let afkølet af store glas, og hav en ekstra på lager, for den første forsvinder hurtigt!  Alkohol: 13% Restsukker 1.0 g/l Syre 4.2 g/l 
Pris 229 kr.

2012 Camposireso, Veronese...

Årgang: 2012
Slot: Ottella
Vinexpressen: Lidt støvet kirsebær/blåbær næse, krydret med tobak, lakrids og lavendel. Saftig og kompleks smag med dyb mørk kirsebær og behageligt tannisk bid. Lang lækker eftersmag med peber og lakridsrod. En fuldstændig enestående vin, der giver mindelser om toppen af Toscana. Produceret på 50% Merlot, 25% Cabernet Sauvignon og 25% Corvina. Vinen er gæret og dernæst lagret på egetræsfad i 18 måneder. "Lækker næse med masser af saftig frugt – blandt andet søde kirsebær. Fløjlsblød i munden, hvor man finder en flot balance mellem struktur, syre og sødme. Totalt lækker vin, man nærmest ikke kan stoppe med at drikke." Alkohol: 14%
Pris 229 kr.
  • -10%

2019 Domaine Galuval, Côtes...

Årgang: 2019
Slot: Domaine Galuval
Vinen er økologisk. 5 thumbs up på Houlbergs Vinblog: "Der er skam også langt mere tyngde i duften nu ... det er engelsk og finsk lakrids, en pose lakridspiber, lakridskonfekt, saftig med tørrede roser, violer, en vild dybde med sort, tung og vel nærmest kandiseret frugt, brombær og solbær, søde elementer, svag eukalyptus, vanilje fra fadene samt våd og sød pibetobak. I munden er det lidt samme historie, stor, fed, tung og dyb ... der er tjære, mørk, sort og dyb frugt. Selvom smagen er fed og næsten helt med tørret tørret frugt, så virker vinen faktisk tør og bitter, hvilket er godt hjulpet undervejs af stramme, tørre og bitre tanniner, lidt stærk peber og lang, lang eftersmag" 5 stjerner i Extra Bladet 91 point: "Rhône vin på den ene side kraftig men samtidig meget elegant i udtrykket. Sorte bær, violer, lakrids og vilde krydderier i smagen. Flot balanceret med en flot lang afslutning" 6 stjerner på Den Korte Avis: "Vinhuset Galuval laver sine vine af druer, som vokser i kommunen Plan de Dieu i og omkring småbyerne Cairanne, Camaret og Sainte Cécile Les Vignes,  og den aktuelle er stukket sammen af lige dele Syrah og Grenache druer, hvilket resulterer i tætte og dybe dråber i glasset. Duften afslører mørke bær,  som sveske og sorte moreller, men smager præsenterer en overvældende kraft, som passer fint til simremad" Fra Domaine Galuval besiddelser i kommunen Plan de Dieu i og omkring byerne Cairanne, Travaillan, Camaret og Sainte Cécile Les Vignes. Alle byer, der ligger grænsende op til det berømte vinområde Gigondas. Det beskriver meget godt, at vi har fat i en Côtes du Rhône med saft og kraft. Druesammensætningen består af lige dele Grenache og Syrah på 30 år gamle stokke. Vinen macererer op til 3 uger med skinnet og modner 3 måneder i beton tanke for herefter at afslutte med 4 måneders fadlagring. Vinen er tæt og dyb. Dufter af mørke bær så som blommer og mørke kirsebær, samt et strejf af vel integreret vanille. Dyb, saftig og kompleks smag, med fine krydderier i eftersmagen. Flot vin til for eksempel en lammesteg. Alkohol: 15% Restsukker 1,7g/l Syre 2,93 g/l
Normalpris 239 kr. -10% Pris 215 kr.

2020 Blanc de Chasse-Spleen

Årgang: 2020
Slot: Château Chasse-Spleen Moulis
En fantastisk tør hvidvin fra Bordeaux! Første gang produceret i 1995 og blandt de bedste hvide Bordeaux vine. Château  Chasse-Spleen er en meget berømt ejendom i Bordeaux. Blanc de Chasse-Spleen kommer fra en 4 hektar stor vinmark plantet i 1990'erne. Vingården nyder godt af en enestående mangfoldighed af komplementære terroirer i Grand Poujeaux-sektoren. Denne hvidvin er en blanding af Sémillon, Sauvignon Blanc og Muscadelle. Den nuværende ejer Céline Villars tog over i år 2000 og er af samme familie som ejer en perlerække af slotte i Bordeaux: Château Gruaud-Larose 2. Cru Saint-Julien, Château Camensac 5. Cru haut-Médoc, Château Ferriére 3. Cru Margaux, Château Citran Haut-Médoc, Château La Gurgue Margaux og Château Gressier Grand Poujeaux Moulis. Château Chasse-Spleen er almindelig anerkendt som "en af de store" Bordeauxvine. 
Pris 229 kr.

2022 Pinot Noir, Peter Max,...

Årgang: 2022
Slot: Crystallum
91 Point Winemag En frisk, moderne New World-stil med et hint af Bourgognes kompleksitet. Denne Pinot Noir viser modne, friske hindbær, jordbær og vanilje noter i bouqueten. Smagen har et strejf af mineralitet og jordighed lagt under den friske, rene frugt. Peter og Max er fornavnene på de avlere, der leverede frugten til den første årgang af denne vin. Frugtkilderne har siden ændret sig, men navnet er det samme for at ære begyndelsen af deres multi-vingårds Pinot Noir blanding. Filosofien her er at bruge de forskellige batches til at danne en blend, der er mere end summen af ​​dens dele. 50% af druerne er afstilket mens resten er gæret hele. Alkohol 13,5% Syre 4.8 g/l Sulfitter 75 mg/l Restsukker 2.0 g/l
Pris 249 kr.

2018 Fleurie "Les Côtes",...

Årgang: 2018
Slot: Laura Lardy
5,5 Thumbs up på Houlbergs vinblog: Duftmæssigt en herlig let aroma, hvor der både er blæk, ler og så blomster ... masser af violer. Frugten er måske ikke helt så lys som forventet, men det er mere kirsebær, rabarber og brombær, grøn peber, rå champignon, let banan samt kandiseret appelsinskal. Hvor smager det godt ... let, silkeblidt, feminint, kvindagtig og forførende med en saftig, læskende smag. Igen er frugten ikke helt lys, men der er lidt bid i smagen med nogen syre, lidt peber, urter og mørk chokolade med svag bitterhed og sødme. Det smager rasende godt, så vild saftig og alligevel med kant og bid. 6 stjerner i Den korte Avis: Vinmageren Laura Lardy på billedet er ny i vindistriktet Beaujolais. Hendes første vin så lyset i 2017 og blev en kæmpesucces, men det må dog indrømmes, at druer fra 60 år gamle Gamay-vinstokke næsten er født til at give en pragtfuld vin. Det har vi også her i glasset, som udsender duft af vild natur, kirsebær, mynte og appelsin. Smagen har touch af viol, som kombinerer sig effektfuldt med jordbær og kirsebær samt fersken med strejf af lakrids og et grøn peber. Super.   Laura Lardy er et nyt ansigt i Beaujolais-verdenen - men hvilket et !! I 2017 kom hendes første årgang og det lover godt for fremtiden. Dejlig vin lavet på Gamay-druer på ca. 60 år gamle stokke. Vingården er økologisk drevet siden 2017, men ikke certificeret.  Druer høstes i hånden og sorteres, og gærer derefter spontant i hele klaser i betontanke. Lagringen sker på egetræsfade. Ingen filtrering og absolut minimum svovl ved aftapning. Laura har drevet vingården økologisk siden 2017 (ikke certificeret), og hun tror på synergien mellem jordens ressourcer og den måde vi behandler jorden på. Så hendes vine er naturligt gærede, og de små smagsnuancer du oplever i hendes forskelige vine tilskriver hun stokkenes og terroirs forskellighed.     "Jeg elsker Gamay druen, den er så alsidig og kan tage så mange forskellige smagsprofiler afhængigt af jordbunden, hældningen, og mikroklimaet..."siger Laura begejstret, og hendes vine viser, at hun har ret.  Hendes 4 vine er meget forskellige og alligevel med samme DNA og kvalitet.  Denne fleurie er lækker og meget velfortjent hedder den Fleurie, som betyder blomster. Fantastisk balance mellem syre, sødme og frugt. I næsen rammes du af blomsterende gårdhave, vild natur, kirsebær, mynte og et strejf af kandiseret appelsin. I smagen finder du violer og mørk frugt kombineret med jordbær og kirsebær. Skønne blomster og fersken med strejf af peber og lakrids - lækker urtet. Forbandet saftig og fløjlsblød. Fantastisk til svinekød. 
Pris 249 kr.

2018 Riglos, Gran Malbec

Årgang: 2018
Slot:
Finca las Divas er ejet af Darío Werthein, Fabián Suffern og californiske Paul Hobbs, der er en af de helt store vinmagere inden for Malbec og Cabernet Sauvignon. Vinene giver et aldeles helt andet udtryk end tidligere smagte vine fra Mendoza. For det første er stokkene ganske unge; for det andet ligger vinmarkerne i ca. 1350 meters højde, der giver den færdige vin masser af aromatiske udtryk samtidig med at syreindholdet ikke brændes af. Årgangene har indtil videre været utrolig stabile og i takt med at stokkene vokser sig ned gennem jorden kommer vinene til at blive endnu mere komplekse. Stilen er elegant anlagt, subtil og sofistikeret. Ingen overflødighedshorn, snævert funderet udtryk med masser af spændende stunder i glasset. Denne Malbec kommer fra højtbeliggende marker i Tupungato, der bla. er med til at give vinen en enstående syre og mineralitet grundet den høje beliggendhed. Det vælter op af glasset med noter af mørke blommer, blåbær, kaffe og tobak samt fadnoter. Vinen er kraftig med godt integreret fad og taniner. Den ligger 18 måneder på fransk eg efter endt gæring.  Alkohol: 14,5%
Pris 249 kr.

2017 Riglos, Gran Cabernet...

Årgang: 2017
Slot:
Finca las Divas er ejet af Darío Werthein, Fabián Suffern og californiske Paul Hobbs, der er en af de helt store vinmagere inden for Malbec og Cabernet Sauvignon. Vinene giver et andet udtryk end tidligere smagte vine fra Mendoza. For det første er stokkene ganske unge; for det andet ligger vinmarkerne i ca. 1200 meters højde, der giver den færdige vin masser af aromatiske udtryk samtidig med at syreindholdet er højt. Årgangene har indtil videre været utrolig stabile og i takt med at stokkene vokser sig ned gennem jorden kommer vinene til at blive endnu mere komplekse. Stilen er elegant anlagt, subtil og sofistikeret. Ingen overflødighedshorn, snævert funderet udtryk med masser af spændende stunder i glasset. Klar lakridset næse med toner af stikkelsbær, som dukker frem efter lidt ilt. Vinen fremstår umiddelbar grøntstilket i bouqueten, men velafbalanceret med god syre og en snert af sødme. På klassisk Cabernet’sk maner er den grøntlig stikkende og prikkende i sit udtryk, og samtidig godt sammenholdt i munden. Den føles meget fed og fyldende, men er behersket af et udenomliggende filter af syre og skarp blå frugt. Køligt sammenholdt med super velintegrerede tanniner. I eftersmagen præsenterer den en god længde med en smag af lakrids til bagmund og gummer. Vinen ligger 21 måneder på fransk eg. 14,5%
Pris 249 kr.

2019 Neuenahrer,...

Årgang: 2019
Slot: Weingut Burggarten
5,5 Thumbs Up Houlbergs Vinblog: Smagsmæssigt er vinen cremet , men har en meget syrlig, frisk frugtsyre med ribs, rabarber, hindbær, syrlig/søde kirsebær, lidt søde krydderier, meget livlig, luftig og utrolig venlig. Det er en utrolig nem drikkevenlig vin, meget smagfuld, rund, elegant og lækker. Jeg har fra første fløjt været begejstret for Burggarten og denne vin forstærker bare denne forelskelse. Pinot Noir fra markerne omkring byen Neuenahr. Vinen har lagret 12 måneder på 2-3 år gamle barriques af fransk eg. Årgangen har uden tvivl gemme-potentiale. Den har mørk frugt i næsen. Delikat og sødmefuld smag, der lige nu bider fra sed let tannin-bid og frisk frugtsyre. En dekantering vil klæde den. Pinot Noir krydderi og fin mineralitet i eftersmagen. Alkohol: 13,5%
Pris 249 kr.

2018 Ripasso, Valpolicella,...

Årgang: 2018
Slot: Ottella
Der var engang. Engang hvor producenterne i Valpolicella Classico kunne hævde, at alt hvad der lå udenfor deres område var ligegyldigt. Betingelserne for at producere stor vin i Valpolicella var kun til stede i "Classico" området - det oprindelige Valpolicella. Men uha, de skal stå tidligt op og sadle hesten i Classico-området hvis de skal følge med det der foregår i "det nye" Valpolicella. Et af de seneste bud på hvordan top Valpolicella skal smage finder vi nær byen Romagnano, i dalen nord for Verona. Her ligger vingården Ripa della Volta, som i 2013 blev erhvervet af huset Ottella, der normalt hører til i Lugana. Dette er således husets første årgang, og det lover godt for fremtiden. Vinen er produceret på druerne Corvina 70%, Corvinone 20%, samt de sidste 10% bestående af Oseleta,Spigamonte, Corbina, Turchetta. Efter endt gæring har vinen tilbragt 10 dage sammen med gærresterne fra Amarone-produktionen, og gennemgået en andengæring, hvor ekstraktindhold og glucoseindhold er øget. Endelig har vinen tilbragt to år på franske egetræsfade. Vinen dufter af mørke kirsebær og brombær, der piftes op af et sandt orgie af krydderier: figner, læder, røde peberkorn og roser - og meget, meget mere. Saftig og kompleks smag, med insisterende kirsebær, flot syre, der er til stede, men er moden og harmonisk. Eftersmag med sitrende krydderier. En af de flotteste Ripasso-vine vi har smagt. Alkohol: 14,5% Restsukker: 6 gr/ltr Ekstrakt: 40 gr/ltr Syre 6,7 gr/ltr
Pris 269 kr.