Spanien

Der er 29 varer.

Viser 1-12 af 29 element(er)

Aktive filtre

  • Land: Spanien

2020 Ademàn Adalia Verdejo,...

Årgang: 2020
Slot:
6 ud af 6 stjerner hos Erik Mortensen - Den korte Avis "Fremragende vin - overdådig og aromatisk frugt, der gøres let tilgængelig med sin sprøde friskhed" Symbolet på flasken signaler V for de fantastiske Verdejo druer, som denne vin er lavet på. Vinen er dyrket gobelet i Toro nær grænsen til Adalia. Essensen af området er indkapslet i denne elegante og aromatiske Verdejo. Stokkene står goblet (se billederne) og er ca. 30 år gamle. Det er usædvanlig stenet og næringsfattig jord. Høsten foregår om natten hvor temperaturen kommer ned på omkring 6 grader. Druerne har efterfølgende gennemgået en to måneders lang macerering og derefter har vinen lagret to måneder på franske medium toasted egetræsfade. I bouqueten finder man noter af fennikel og ristet urter der går igen i smagen, hvor det hele holdes op af en stram syre og en anelse bitterstof, det gør vinen velegnet til salat, grillet grøntsager, brie samt pasta retter. Alkohol: 13,5% Se video om Ademan og deres goblet dyrkning:  https://vimeo.com/408081463
Pris 149 kr.

2016 Ademàn Finca...

Årgang: 2016
Slot:
6 stjerner ud af 6 af Erik Mortensen "Fremragende" 6 stjerner på Flaskehalsen: Toro -vine har ofte deres helt eget meget mørke og intense præg. De ofte ældgamle vinstokke leverer druer med rig power, og nogle gange kan det være næsten uoverskueligt at tage fat på. De dygtigste producent formår at tøjle vildskaben, og Ademán lykkes i høj grad med det. Her er lakrids, læder, mørk chokolade, kaffe og mega-moden frugt. Det smager egentlig rigtig godt, men der mangler lige den sidste balance og sammenhængskraft til, at vi er helt oppe i topklassen. Det er endnu en relativt ung vin, og jeg forestiller mig, at den falder til ro og finder sin balance, hvis du har nogle ledige pladser til overs i vinkælderen. For det er storladent, pompøst og imponerende – men endnu også en anelse vildt og bombastisk. Ademàn Valdecarretas Stop og nyd=Symbolet på hånden De siger, at tiden er den bedste forfatter. Finder altid en perfekt afslutning. Lagring af en vin fra århundreder gamle vinstokke er en kompleks proces: modenhed og visdom kombineres for at opnå harmonien i en vin, der er værd at stoppe op og nyde. Ademáns Valdecarretas er lavet på vingårdens ældste vinstokke der er op mod 100 år gamle. Vinen er produceret på 100% Tinta de Toro (tempranillo) og lagrer 20 måneder på franske egetræfade. Inden da gennemgår vinen macerering i 24 timer ved lav temperatur, for herefter at gennemgå en malolaktisk gæring på nye franske egetræsfade. Vinen er rubinrød i farven og enorm intenst i duft og smag. Den afslutter rund og med bløde tanniner. Prøv den til oksekød eller vildt så som krondyr eller Muflon. 14,5% Se video om Ademan og goblet dyrkning:  https://vimeo.com/408081463
Pris 369 kr.

2019 Tianna Negre,...

Årgang: 2019
Slot: Tianna Negre
Vinen er produceret på druerne 56.5% Manto Negro, 15.3% Callet, 14.5% Cabernet Sauvignon og 13.7% Syrah høstet fra gårdens absolut bedste parceller og med optimal modenhed. Druerne er gæret og lagret hver for sig, og først stukket sammen efter 10 måneder på nye franske egetræsfade. Vinen dufter af mørke saftige kirsebær, chokolade og vanille. Flot intens og velsmagende frugt, der får fint modspil af frisk syre. Lang dvælende eftersmag med lakridsrod og mokka. Skøn vin, der giver mindelser om god Crozes-Hermitage. Serveres til et godt stykke kalv- eller okse. Alkohol 14%
Pris 399 kr.

2019 Tianna Bocchoris...

Årgang: 2019
Slot: Tianna Negre
6 stjerner af Erik Mortensen "Ferieøen Mallorca er ikke det, man forbinder mest med kvalitetsvin. Men inden for de seneste 20 år har et par håndfulde ambitiøse unge vinmagere udviklet en vinkultur, som matcher det 21. århundrede. Et af resultaterne er vingården Celler Tianna, som gør en dyd af at anvende lokale druer som Monte Negro og Callet i blandinger med internationale druer som Merlot, Syrah og Cabernet Sauvignon. Meget spændende vine."  Vinen er produceret af druerne 34% Manto Negro, 6% Cabernet Sauvignon, 41% Syrah, 8% Callet og 11% Merlot. Syrah og Manto Negro er gæret i åbne trækar, de resterende er gæret i rustfri ståltanke. I de åbne trækar er foretaget regelmæssige "pump overs" for at udvinde farve og aroma af drueskallerne. Efter endt gæring har vinene lagret 8 måneder på egetræsfade hvoraf en trediedel fornys hvert år. Vinen dufter af blåbær, solbær og en smule ristet vanille. I munden er den medium fyldig, med blomme og lidt tørret frugt (dadel/figen). Flot rank syre. Lækker eftersmag med sødmefuld frugt, peber og krydderi der smager som rød vulkansk jord. Selvom Syrah dominerer blended, så fornægter Manto Negro´s mineralske udtryk sig ikke. En flot vin til kalvekød eller vildt.  Alkohol: 13,5%
Pris 199 kr.
  • -40%

2016 Tianna Bocchoris...

Årgang: 2016
Slot: Tianna Negre
Vinen er produceret på 45 % Prensal Blanc, 40% Sauvignon Blanc og 15% Giró Ros. Sauvignon Blanc og Giro Ros har fået lov at gære på træfade, imens Prensal er gæret på ståltank. Efter endt gæring har Sauvignon Blanc og Giro Ros fået lov at hvile på gærresterne i 8 uger inden det endelige blend er sat sammen. Vinen er let gylden. Dufter af fersken, abrikos og vanille. Fyldig frisk smag med fersken og friske grønne noter. Pirrende let krydret eftersmag. En skøn vin til grillet eller stegt fisk. Alkohol: 13,5%
Normalpris 199 kr. -40% Pris 119 kr.

2013 Desierto, Bodegas Azul...

Årgang: 2013
Slot: Azul y Garanza
92 point i Guia Penin Wine Guide Denne vin er produceret fra en parcel med Cabernet Sauvignon, som er beliggende helt op ad nationalparken Bardenas Reales, som er et af blot to områder i Europa, der går under kategorien ørken. Af samme grund hedder vinen "Desierto", som betyder ørken på spansk. Jordbunden er ekstremt fattig, klimaet varmt og tørt med kølige nætter, og udbyttet er ekstremt lavt. Her skabes druer med højt sukkerindhold og stor aroma-koncentration. Vinen lagrer 15 måneder på 300 liters franske egetræsfade. Årligt produceres mellem 2000 og 3000 flasker. På Bodegas Azul y Garanza dyrkes økologisk og de buskvoksende vinstokke er ofte omgivet af græs og frugttræer, som lokker dyreliv til. Det sørger for biodiversitet, som ejer Maria Barrena mener er vigtigt for at opnå naturlig balance både i mark og vin. Alle disse faktorer resulterer i meget lille udbytte med stor intensitet. Tanken om det naturlige fortsætter i kælderen. Alle vine gæres på naturgær og tappes ufiltreret. Vinen har en mørk dyb farve. Den dufter af brombær, solbær og sød blomme. Fadlagringen tilføjer kardemomme, kanel, mokka og chokolade som krydderi. Sødmefuld og intens i munden, hvor flot mineralitet og bid sørger for, at holde balance. Masser af tørstof i eftersmagen, der bider med lidt tobak og friskkværnet peber. Vinen er næsten "Amarone-agtig" i sin karakter, men er mere rank og spændstig end mange Amarone-vine. En fin vin til julemadens udfordringer. Alkohol: 14,5%
Pris 299 kr.

2020 Ademàn Valdearanda...

Årgang: 2020
Slot:
Ademàn Valdearanda Crianza To ting forbundet=Symbolet på hånden Der er altid en grund skjult i enhver gestus. Den konstante pleje af vinmarkerne, respekt for naturens rytmer og kunsten at vælge druer - er søjlerne i en god vin. Nydelse og oplevelser, to dyder forbundet i denne vin lavet på stokke der er op mod 55 år gamle. Vinen er produceret på 100% Tinta de Toro (tempranillo) og lagret i 12 måneder på franske eg. Den er kirsebær rød i farven har en intens bouquet af modne frugter og rødebær samt vanilje fra det ristede fad. Vinen er ideel til Lam, og BBQ. 14,5% Se video om Ademan og deres goble dyrkning:  https://vimeo.com/408081463
Pris 199 kr.

2021 Ademàn Carabizal...

Årgang: 2021
Slot: Bodega Y Vinedos Maires
Vinanmeldernes karakter til årgang 2018: Gastromand "BEDST I TEST" Total charmenæse af kaffebønner og søde solbær. Tætvævet mund med blide tanniner og mundvandsdrivende saftighed. Well done. 6 stjerner ud af 6 af Erik Mortensen "Fremragende" 5 stjerner i Extra Bladet Håndtegnet på flasken signaler nydelse, hygge – at man er ok og i balance, ligesom denne skønne vin fra Maires Denne Roble er produceret af 100% Tinta de Toro (tempranillo) der er håndplukket og selekteret. Vinen har lagret 4 måneder på medium toasted fransk egetræ. Smuk violet farve og i smagen finder man røde bær, roser samt et strejf af vanilje fra fadet. Vinen er en fantastisk ledsager til kalvekød eller kylling og bør serveres og nydes ved 16-18 grader. 14,5% Se video om Ademan her:  https://vimeo.com/408081463
Pris 179 kr.

2020 Naturaleza Salvaje,...

Årgang: 2020
Slot: Azul y Garanza
5 stjerner Gastromand (BEDSTE HVIDVINSKØB): Spansk orangevin fra amfora kan godt provokere adskillige naturvinsfordomme, men de kommer alle til skamme her. Der er ikke meget næse på den ravgule og uklare vin, men munden er til gengæld meget gavmild med lige dele parfumeret frugt og stålsat syre, der niver behageligt. En nærmest insisterende saftig vin med et diskret afsluttende tannisk bid. Maria Barrena er indædt tilhænger af økologi og biodiversitet. Ikke kun i vinmarken, men så sandelig også i produktionslokalet. Derfor er hun begyndt at eksperimentere med vinproduktion uden brug af svovl. Svovl dræber en del af de mikroorganismer, som er med til at omdanne druemost til vin, og er dermed med til at påvirke vinens smag. Når man smager denne Garnacha Blanc, så forstår man hvor hun vil hen. Vinen har en helt anden karakter end konventionel vin. Her er pære, overmoden banan og en spicy let støvet karakter. Vinen smager behageligt, meget rent, med let bitterhed fra macereringen på skaller. Vinen holder blot 11,5% alkohol grundet tidlig høst. Druerne er fyldt i en amphora af ler, hvor most har macereret på skaller i 7-8 dage. Dette gøres for at trække smag og tannin ud af skallerne. Tannin er vigtig i en vintype som denne, da tanninen er eneste "konserverings-middel". Dernæst har mosten gæret udelukkende ved hjælp af den naturlige gær der sidder på druerne. Alkohol 11,5%
Pris 199 kr.

2020 Velo Negre, Manto...

Årgang: 2020
Slot: Tianna Negre
Skøn, skøn overraskelse, hvis man nu har det svært med overekstraheret blækfarvet spansk vin. Manto Negro er lige det modsatte. Druen indeholder ikke så meget phenol, og skaber derfor lyse transparente rødvine, der ganske vist ofte er høje i alkohol, men besidder en forholdsvis let karakter. På Mallorca siger de, at den minder om Pinot Noir, vi siger den minder mere om Nebbiolo, men det skal ikke skille os ad, - det er en absolut fremragende rødvin. Manto Negro-druerne er høstet fra gamle stokke, har gennemgået en 5 dages macerering både før og efter gæring og har modnet 8 måneder på 2 år gamle træfade. Vinen dufter af kirsebær, læder, rose og orangestænger (chokolade/appelsin). Mellemfyldig i munden, med masser af saftig frugt og paprika-agtigt krydderi. Eftersmag med god syre, peber og rød vulkansk jord. Flot vin til vildt eller krydrede retter med svinekød. Økologisk  Alkohol: 13,5%
Pris 199 kr.

2020 Garciano, Bodegas Azul...

Årgang: 2020
Slot: Bodegas Azul y Garanza
4 Stjerner Vivino Blend på 60% Garnacha og 40% Gracianio - deraf navnet Gar/ciano. På Bodegas Azul y Garanza dyrkes økologisk og de buskvoksende vinstokke er ofte omgivet af græs, som lokker dyreliv til. Det sørger for biodiversitet, som ejer Maria Barrena mener er vigtigt for at opnå naturlig balance både i mark og vin. Alle disse faktorer resulterer i meget lille udbytte med stor intensitet. Tanken om det naturlige fortsætter i kælderen. Alle vine gæres på naturgær og tappes ufiltreret. Denne vin er et smukt eksempel på hvad Maria´s idéeer kan føre til. Vinen dufter af mørke kirsebær, blomme i madeira, friskkværnet peber og paprika. Dyb, saftig og flæsket i munden, medder masser af solmoden frugt og fint modspil fra tør tannin-kant. Dvælende saftigt bid i enden, med lakridsrod og paprika. Kan anbefales til grillet kød eller simreretter. Vinen vil uden tvivl elske at blive serveret til svinekæber.  Alkohol: 14,5%
Pris 149 kr.
  • -25%

2020 Argaray Rosado,...

Årgang: 2020
Slot: Bodegas Artajona
Vinen er produceret på Garnacha i steghede Navarra, som dog nyder godt af kølige nætter på de højest beliggende marker. Nætterne er med til at bevare druernes syre, og det er netop det, der gør denne vin så fantastisk. Vinen dufter af friske røde bær og let krydderi. Smagen er delikat og sødmefuld, med fint syrligt bid. Vinen kan drikkes uden tilbehør, men også ledsage salater, fiske- eller kyllinge-retter. Alkohol: 13,5%
Normalpris 89 kr. -25% Pris 67 kr.