Spanien

Der er 30 varer.

Viser 1-12 af 30 element(er)

Aktive filtre

2013 Desierto, Bodegas Azul...

Årgang: 2013
Slot: Azul y Garanza
92 point i Guia Penin Wine Guide Denne vin er produceret fra en parcel med Cabernet Sauvignon, som er beliggende helt op ad nationalparken Bardenas Reales, som er et af blot to områder i Europa, der går under kategorien ørken. Af samme grund hedder vinen "Desierto", som betyder ørken på spansk. Jordbunden er ekstremt fattig, klimaet varmt og tørt med kølige nætter, og udbyttet er ekstremt lavt. Her skabes druer med højt sukkerindhold og stor aroma-koncentration. Vinen lagrer 15 måneder på 300 liters franske egetræsfade. Årligt produceres mellem 2000 og 3000 flasker. På Bodegas Azul y Garanza dyrkes økologisk og de buskvoksende vinstokke er ofte omgivet af græs og frugttræer, som lokker dyreliv til. Det sørger for biodiversitet, som ejer Maria Barrena mener er vigtigt for at opnå naturlig balance både i mark og vin. Alle disse faktorer resulterer i meget lille udbytte med stor intensitet. Tanken om det naturlige fortsætter i kælderen. Alle vine gæres på naturgær og tappes ufiltreret. Vinen har en mørk dyb farve. Den dufter af brombær, solbær og sød blomme. Fadlagringen tilføjer kardemomme, kanel, mokka og chokolade som krydderi. Sødmefuld og intens i munden, hvor flot mineralitet og bid sørger for, at holde balance. Masser af tørstof i eftersmagen, der bider med lidt tobak og friskkværnet peber. Vinen er næsten "Amarone-agtig" i sin karakter, men er mere rank og spændstig end mange Amarone-vine. En fin vin til julemadens udfordringer. Alkohol: 14,5%
Pris 299 kr.

2016 Ademàn Finca...

Årgang: 2016
Slot:
6 stjerner ud af 6 af Erik Mortensen "Fremragende" 6 stjerner på Flaskehalsen: Toro -vine har ofte deres helt eget meget mørke og intense præg. De ofte ældgamle vinstokke leverer druer med rig power, og nogle gange kan det være næsten uoverskueligt at tage fat på. De dygtigste producent formår at tøjle vildskaben, og Ademán lykkes i høj grad med det. Her er lakrids, læder, mørk chokolade, kaffe og mega-moden frugt. Det smager egentlig rigtig godt, men der mangler lige den sidste balance og sammenhængskraft til, at vi er helt oppe i topklassen. Det er endnu en relativt ung vin, og jeg forestiller mig, at den falder til ro og finder sin balance, hvis du har nogle ledige pladser til overs i vinkælderen. For det er storladent, pompøst og imponerende – men endnu også en anelse vildt og bombastisk. Ademàn Valdecarretas Stop og nyd=Symbolet på hånden De siger, at tiden er den bedste forfatter. Finder altid en perfekt afslutning. Lagring af en vin fra århundreder gamle vinstokke er en kompleks proces: modenhed og visdom kombineres for at opnå harmonien i en vin, der er værd at stoppe op og nyde. Ademáns Valdecarretas er lavet på vingårdens ældste vinstokke der er op mod 100 år gamle. Vinen er produceret på 100% Tinta de Toro (tempranillo) og lagrer 20 måneder på franske egetræfade. Inden da gennemgår vinen macerering i 24 timer ved lav temperatur, for herefter at gennemgå en malolaktisk gæring på nye franske egetræsfade. Vinen er rubinrød i farven og enorm intenst i duft og smag. Den afslutter rund og med bløde tanniner. Prøv den til oksekød eller vildt så som krondyr eller Muflon. 14,5% Se video om Ademan og gobelet dyrkning:  https://vimeo.com/408081463
Pris 369 kr.
  • -40%

2016 Tianna Bocchoris...

Årgang: 2016
Slot: Tianna Negre
Vinen er produceret på 45 % Prensal Blanc, 40% Sauvignon Blanc og 15% Giró Ros. Sauvignon Blanc og Giro Ros har fået lov at gære på træfade, imens Prensal er gæret på ståltank. Efter endt gæring har Sauvignon Blanc og Giro Ros fået lov at hvile på gærresterne i 8 uger inden det endelige blend er sat sammen. Vinen er let gylden. Dufter af fersken, abrikos og vanille. Fyldig frisk smag med fersken og friske grønne noter. Pirrende let krydret eftersmag. En skøn vin til grillet eller stegt fisk. Alkohol: 13,5%
Normalpris 199 kr. -40% Pris 119 kr.
2017 Argaray Blanco, Navarra, Spanien

2017 Argaray Blanco,...

Årgang: 2017
Slot: Bodegas Artajona
Sprød og frisk hvidvin produceret på druerne Viura og Chardonnay. Duft af citrus og lidt fersken. Smagen er delikat og med pæn fylde der slutter i et fint citrus-bid. Perfekt vin til fisk. Alkohol: 12%
Pris 89 kr.

2018 Tianna Negre 2,...

Årgang: 2018
Slot: Tianna Negre
4,3 Vivino Mallorca er et af de vinområder vi spår en spændende fremtid. Øen er gået fra en sø af middelmådig vin, til i dag at producere moderne kvalitetsvine med eget særpræg. Det der hjælper øen godt på vej i forhold til så mange andre fremadstormende vinområder er, at Mallorca har formået at bevare lokale druer som den hvide Prensal og måske især den røde Manto Negro. Det er sorter som ikke findes ret mange andre steder og som har noget helt unikt at byde ind med. Prensal kan på egen hånd mangle lidt syre, men piftet op med en syreholdig druesort, så bliver det pludselig rigtig spændende. Manto Negro er helt unik. Glem alt om blæksort, overekstraheret spansk vin, her får du Pinot Noir/Nebbiolo-agtig farve og karakter. Det er ganske enkelt noget du er nødt til at prøve! Vinen er produceret 100% på Manto Negro, druerne er gæret i nye franske 500 liters egetræs fade. Vinen macererer 5 dage og gæringen tager ca. 20 dage med daglig omrøring af mosten.  Granatrød farve og intens delikat aroma med strejf af moden blomme og en krydret baggrund. Silkeblød i munden med modne tanniner og behagelig finish. Medium fylde og velafbalanceret eftersmag. Alkohol 12,5%
Pris 399 kr.

2018 Tianna Negre 5-2 ,...

Årgang: 2018
Slot: Tianna Negre
6 stjerner på Houlberg´s Vinblog: "Det dufter vildt godt ... dufter lidt vokset og har nogle klare fadnoter med vanilje, lakridskonfekt, sandeltræ, rund og lækker frugt med lidt fersken, pærer, modne æbler, melon og endda lidt hindbær. Der er et ekstra gear i duften, selvom den aldrig bliver helt eksplosiv, pralende eller blæret, men lidt forsigtig med en diskret funkyness og lidt karamelsødme. Smagen er vild rund, cremet og lækker med en fabelagtig intensitet, fersken, pærer, gule og modne æbler, lidt lemon bitterhed samt stor og alligevel afdæmpet syre, som giver godt med smag. Der er næsten tanniner i vinen, et stort og krydret bid ... fandeme ikke dårligt, for nu at sige det på jysk. Far er glad" Helt uimodståelig orange vin produceret 100% på Giró Ros, druerne er koldt gæret i nye franske 500 liters egetræs fade. Efter end gæring lagrer den 15 måneder på  franske 500 liters egetræs fade og tappes uden filterering.  Orange farve med kobbertoner. Aromaer af nyt træ såsom vanilje på en baggrund af tør mandarinskal. Tannisk mund, velbalanceret og med en stor intensitet lang efter smag. Vinen er økologisk Alkohol 13,5%
Pris 399 kr.
  • -25%

2019 Ademàn Carabizal Roble...

Årgang: 2019
Slot:
NB: 1½ liter MAGNUM Vinanmeldernes karakter til årgang 2018: Gastromand "BEDST I TEST" Total charmenæse af kaffebønner og søde solbær. Tætvævet mund med blide tanniner og mundvandsdrivende saftighed. Well done. 6 stjerner ud af 6 af Erik Mortensen "Fremragende" 5 stjerner i Extra Bladet Håndtegnet på flasken signaler nydelse, hygge – at man er ok og i balance, ligesom denne skønne vin fra Maires Denne Roble er produceret af 100% Tinta de Toro (tempranillo) der er håndplukket og selekteret. Smuk violet farve og i smagen finder man røde bær, roser samt et strejf af vanilje fra fadet. Vinen er en fantastisk ledsager til kalvekød eller kylling og bør serveres og nydes ved 14-16 grader. 14,5%
Normalpris 349 kr. -25% Pris 262 kr.

2019 Garnacha, Naturaleza...

Årgang: 2019
Slot: Azul y Garanza
Rødvin produceret så naturligt som muligt. Druerne anvendt til vinen er naturligvis økologiske. Gæringen er startet spontant og er foregået i store ler-amphoraer, hvor vinen også har trukket farve og tannin ud af skallerne. Resultatet er blevet  en saftig og delikat rødvin, med masser af røde bær, røg, lakrids og fine krydderier. Flot intensitet i smagen, med medium tannin. Vinen er i kategorien naturvin, men smager på ingen måde som en naturvin. Den smager rent og frugtrigt. Der er tilsat en anelse svovl ved aftapning.  Alkohol: 13%
Pris 199 kr.

2019 Tianna Bocchoris...

Årgang: 2019
Slot: Tianna Negre
6 stjerner af Erik Mortensen "Ferieøen Mallorca er ikke det, man forbinder mest med kvalitetsvin. Men inden for de seneste 20 år har et par håndfulde ambitiøse unge vinmagere udviklet en vinkultur, som matcher det 21. århundrede. Et af resultaterne er vingården Celler Tianna, som gør en dyd af at anvende lokale druer som Monte Negro og Callet i blandinger med internationale druer som Merlot, Syrah og Cabernet Sauvignon. Meget spændende vine."  Vinen er produceret af druerne 34% Manto Negro, 6% Cabernet Sauvignon, 41% Syrah, 8% Callet og 11% Merlot. Syrah og Manto Negro er gæret i åbne trækar, de resterende er gæret i rustfri ståltanke. I de åbne trækar er foretaget regelmæssige "pump overs" for at udvinde farve og aroma af drueskallerne. Efter endt gæring har vinene lagret 8 måneder på egetræsfade hvoraf en trediedel fornys hvert år. Vinen dufter af blåbær, solbær og en smule ristet vanille. I munden er den medium fyldig, med blomme og lidt tørret frugt (dadel/figen). Flot rank syre. Lækker eftersmag med sødmefuld frugt, peber og krydderi der smager som rød vulkansk jord. Selvom Syrah dominerer blended, så fornægter Manto Negro´s mineralske udtryk sig ikke. En flot vin til kalvekød eller vildt.  Alkohol: 13,5%
Pris 199 kr.

2019 Tianna Negre 5-4 SA...

Årgang: 2019
Slot: Tianna Negre
Mallorca er et af de vinområder vi spår en spændende fremtid. Øen er gået fra en sø af middelmådig vin, til i dag at producere moderne kvalitetsvine med eget særpræg. Det der hjælper øen godt på vej i forhold til så mange andre fremadstormende vinområder er, at Mallorca har formået at bevare lokale druer som den hvide Prensal og måske især den røde Manto Negro. Det er sorter som ikke findes ret mange andre steder og som har noget helt unikt at byde ind med. Prensal kan på egen hånd mangle lidt syre, men piftet op med en syreholdig druesort, så bliver det pludselig rigtig spændende. Manto Negro er helt unik. Glem alt om blæksort, overekstraheret spansk vin, her får du Pinot Noir/Nebbiolo-agtig farve og karakter. Det er ganske enkelt noget du er nødt til at prøve! Vinen er produceret 100% på Manto Negro, druerne er gæret i nye franske 500 liters egetræs fade. Vinen macererer 5 dage og gæringen tager ca. 15 dage med daglig omrøring af mosten. Den lagrer 6 måneder på 2 år gamle franske 500 liters egetræs fade og tappes uden filterering. Rubinrød i farevn. Intense aromaer med en overvægt af modne blommer, meget typisk for sorten, mineralske noter og krydret baggrund (nellike, kanel, sort peber). I munden er den kødfuld med modne tanniner. Lang og behagelig eftersmag. Alkohol 14%
Pris 399 kr.

2019 Tianna Negre,...

Årgang: 2019
Slot: Tianna Negre
Vinen er produceret på druerne 56.5% Manto Negro, 15.3% Callet, 14.5% Cabernet Sauvignon og 13.7% Syrah høstet fra gårdens absolut bedste parceller og med optimal modenhed. Druerne er gæret og lagret hver for sig, og først stukket sammen efter 10 måneder på nye franske egetræsfade. Vinen dufter af mørke saftige kirsebær, chokolade og vanille. Flot intens og velsmagende frugt, der får fint modspil af frisk syre. Lang dvælende eftersmag med lakridsrod og mokka. Skøn vin, der giver mindelser om god Crozes-Hermitage. Serveres til et godt stykke kalv- eller okse. Alkohol 14%
Pris 399 kr.
  • -25%

2020 Argaray Rosado,...

Årgang: 2020
Slot: Bodegas Artajona
Vinen er produceret på Garnacha i steghede Navarra, som dog nyder godt af kølige nætter på de højest beliggende marker. Nætterne er med til at bevare druernes syre, og det er netop det, der gør denne vin så fantastisk. Vinen dufter af friske røde bær og let krydderi. Smagen er delikat og sødmefuld, med fint syrligt bid. Vinen kan drikkes uden tilbehør, men også ledsage salater, fiske- eller kyllinge-retter. Alkohol: 13,5%
Normalpris 89 kr. -25% Pris 67 kr.